Møbelsnedker (Finsnickeri & Möbeldesign - Gymnasium)
Uddan dig til møbelsnedker på gymnasiet i Malmø
Skal du til at vælge ungdomsuddannelse, og er du i tvivl, om du vil gå håndværksvejen og blive møbeldesigner eller i gymnasiet? Hos Tau Hantverksskola kan du gøre begge dele. På 'Hantverksprogrammet - Finsnickeri & Möbeldesign' får du en treårig ungdomsuddannelse, der giver adgang til videregående uddannelser. Samtidig får du en praktisk uddannelse, hvor du lærer at designe og producere møbler fra første skitse til det færdige produkt.
I løbet af dine tre år i gymnasiet på Tau Hantverksskola kommer du til at kombinere traditionelle håndværksmetoder med moderne teknik i skolen moderne værksteder. Her kommer du til at udforske forskellige materialer samt håndtere forskellige typer værktøj og snedkermaskiner. Du kommer også til at arbejde med skitser både digitalt og manuelt. Uanset om du er teoretisk eller praktisk anlagt, er du sikker på at passe ind på Tau Hantverksskola.
Indhold på ungdomsuddannelsen i møbeldesign og -snedkeri
Som elev på møbeldesign og møbelsnedker-linjen på gymnasiet i Malmø får du en række boglige fag som fx svensk, engelsk og matematik. Størstedelen af tiden vil du dog blive undervist i møbeldesign og håndværket. Det sker gennem fag som fx:
- Formgivning
- Maskin- og materialekendskab
- Træhåndværk
- Tradition og udvikling
- Computerstyret produktion og CAD-teknik
- Forskellige designprocesser og arbejdsmetoder
Du bliver desuden undervist i iværksætteri og andre relevante fag for dig, der vil gå efter en karriere som møbeldesigner eller møbelsnedker direkte efter gymnasiet.
Ansøgning og adgangskrav
For at blive optaget på gymnasieuddannelsen i møbelsnedkeri og møbeldesign, skal du have afsluttet folkeskolen. Kontakt Tau Hantverksskola eller Gymnasieantagningen Malmö for mere information om optagelse.
Eksamen og diplom
Efter afsluttet uddannelse, har du gennemført 'Hantverksprogrammet - Finsnickeri & Möbeldesign' (HVFIN-M).
Forespørgsel efter information
Kontaktinformation til TAU Arts and Crafts School
TAU Arts and Crafts School
Udfyld formularen for mere information om Møbelsnedker (Finsnickeri & Möbeldesign - Gymnasium)