Om uddannelsen
SOSU Assistent
Uddannelsen som SOSU Assistent er for dig, der vil sikre, at borgeren får det bedste forløb i mødet med sundhedsvæsenet.
Hvad laver en SOSU assistent?
SOSU Assistenter arbejder på hospitaler, plejehjem, psykiatriske institutioner og i hjemmeplejen.
Som SOSU Assistent er dine fornemmeste opgaver den grundlæggende sygepleje og at støtte borgeren i at mestre sit eget liv i forbindelse med behandling eller sygdom. Du leder og koordinerer aktiviteter, der hjælper borgeren til at klare sig selv.
Hvordan bliver man SOSU Assistent?
Uddannelsen til SOSU Assistent er en erhvervsuddannelse med praktik og skoleforløb.
Det starter med et grundforløb med undervisning.
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse starter du på Grundforløb 1. Alle andre starter på Grundforløb 2. Begge forløb tager et halvt år.
Efter grundforløbet søger du om optagelse på hovedforløbet ved en arbejdsgiver. Hovedforløbet skifter mellem længere perioder med praktik og perioder med undervisning på skolen. Når du har bestået praktikken og dine eksaminer er du udlært som SOSU Assistent.
Ansøgning og adgangskrav
På sosuoj.dk finder du ansøgningsfrister, uddannelsesstarter og kontaktoplysninger på vores vejledere. Her kan du også finde tidspunkterne for vores infomøder, hvor vi fortæller mere om uddannelserne.