Vis studentum.dk som: Mobile

EUX Velfærd - SOSU-assistent

SOSU Nord
4,5 år
SU og Elevløn
Heltid
Sidste ansøgningsfrist: 21-05-2017
Gymnasial uddannelse
Aalborg
august 2019

Video

Drømmer du om at arbejde med mennesker, sundhed og omsorg? Med EUX-Velfærd får du en gymnasial erhvervsuddannelse med løn, der er særligt målrettet sundheds- og velfærdsområdet.

EUX Velfærd - SOSU-assistent

SOSU EUX - for dig, der vil have en gymnasial uddannelse med muligheder

Tag din SOSU EUX-uddannelse hos SOSU Nord

EUX-Velfærd er for dig, som drømmer om at arbejde med mennesker og sundhed. Hos SOSU EUX får du en gymnasial uddannelse med mange muligheder. Du bliver klædt på til at arbejde med grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver, praktisk og personlig hjælp til dagligdagen samt aktivering af ældre.

Efter 3,5 år kan du med en SOSU EUX gå direkte ud i dit drømmejob. Du kan også vælge at læse videre til eksempelvis sygeplejerske, radiograf, læge eller noget helt fjerde. 

Hvordan er EUX SOSU-assistent bygget op?

Udover at du bliver student med en række boglige fag som dansk, kemi og psykologi, så vil du også lære at løse opgaver indenfor pleje, omsorg og aktivering.

Den samlede uddannelse består af to dele:

  • Et grundforløb på 20 eller 2 gange 20 uger.

Hvis det er under et år siden, at du afsluttede folkeskolen, skal du starte på grundforløb 1. Hvis det derimod er mere end et år siden, at du har afsluttet folkeskolen, eller har du tidligere gennemført grundforløb 1, kan du starte direkte på grundforløb 2. 

  • Et hovedforløb på 3 år og 6 måneder.

Hovedforløbet veksler mellem skoleperioder og praktik, og du afslutter som SOSU-assistent med nok boglige fag til, at du også får en gymnasial uddannelse.

På den måde åbner en EUX SOSU-assistent døre til en meget bredere vifte af videregående uddannelser end den almindelige uddannelse til SOSU-assistent.

Hvilke fag får jeg med en EUX SOSU-assistent?

Som EUX SOSU-elev har du fag, hvor du blandt andet lærer om sygepleje, omsorg og aktivitet og rehabilitering på et hospital, i ældreplejen eller på institutioner indenfor det psykiatriske område.

Derudover får du følgende gymnasiale fag:

  • Grundforløb 1: Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C
  • Grundforløb 2: Matematik C, Kemi C og Fysik C
  • Hovedforløb: Dansk A, Engelsk B, Matematik B, Samfundsfag B, Kommunikation/IT C, Biologi C, Psykologi C og Kemi B 

På dit hovedforløb skal du desuden have Idræt C og et valgfag, hvor du løfter et af dine eksisterende fag til B- eller A-niveau.

Ansøgning og adgangskrav

For at starte på Grundforløb 1 og 2 skal du have mindst 02 i dansk og matematik.

For at starte på et hovedforløb skal du have en uddannelsesaftale med et praktiksted. Du skal altså selv søge elevplads som EUX SOSU-assistent-elev ved for eksempel kommuner, regionen eller private udbydere. Når du har en uddannelsesaftale kan du starte på hovedforløbet til EUX SOSU-assistent.

Fremtidsmuligheder

Med en EUX SOSU-assistent får du den praktiske erfaring, du skal bruge for at få et job som SOSU-assistent på for eksempel et sygehus, en institution eller et helt tredje sted.

Du får også den boglige viden til at videreuddanne dig. En EUX-Velfærd giver dig, ligesom andre gymnasiale uddannelser, mulighed for at søge videre til en professions- eller universitetsuddannelse på kvote 1.

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til SOSU Nord

SOSU Nord

På Sporet 8A
9000 Aalborg

 Vis telefonnummer

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om EUX Velfærd - SOSU-assistent

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUX Velfærd - SOSU-assistent endnu. Bliv den første!