Viser 1-6 af 6
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-6 af 6

Udlev drømmen med en snowboard- eller skiinstruktør uddannelse

Mærk suset ned af pisterne, og lær fra de bedste skiinstruktører. Lyder det som en drøm for dig? Med en uddannelse til snowboard instruktør, skiinstruktør eller begge dele kan du gøre det til din virkelighed. Det gælder uanset, om du vil gøre skisporten til din levevej eller vil gøre dit sabbatår til en oplevelse for livet.

Her giver vi dig overblikket over dine muligheder for at udleve din drøm med skiinstruktør uddannelse. Du kan ikke alene læse mere om de formelle kvalifikationer, destinationer og andre praktiske forhold. Du får også et overblik over, hvordan du bedst skaber din ultimative skisportsoplevelse.

Du kan vælge imellem en bred vifte af instruktøruddannelser til både ski og snowboard i skisportens hjemland, Østrig, og på mange andre destinationer. De fleste af dem giver dig endda mulighed for at gå direkte i job på nogle af de bedste skiskoler verden over.

Bliv flyvende på pisterne som skiinstruktør

Hvor lang tid tager en snowboard- eller skiinstruktør uddannelse?

Svaret på det spørgsmål afhænger af mange forhold. Først og fremmest er det et spørgsmål, om du tager en kombineret snowboard- og skiinstruktør uddannelse, eller du vælger at specialisere dig i den ene. Derudover afhænger varigheden af din uddannelse af forhold som:

  • Dit valg af destination i forhold til uddannelse
  • Dit valg af niveau for din instruktøruddannelse

Udbuddet af skiinstruktør uddannelser er typisk størst i Østrig, der er kendt som skisportens hjemland. Her vil du kunne vælge mellem uddannelser fra tre til femten ugers varighed.

De korteste er typisk til dig, der allerede er erfaren i sneen og vælger en level 1 snowboard- eller skiinstruktør uddannelse. De længere forløb er typisk kombinationsuddannelser, hvor du enten specialiserer dig i både snowboard og ski, tager en level 1 + 2 instruktøruddannelse - eller begge dele.

Hvordan og hvor finder jeg et job efter min skiinstruktør uddannelse?

De fleste uddannelser til snowboard- og skiinstruktør er designet til at klæde dig på til dit drømmejob. Allerede under uddannelsen opbygger du et netværk i branchen og får værdifulde kontakter fra hele verden, der alle brænder for det samme som dig: nemlig skisport.

Derudover er der på mange kombinationsuddannelser samt skiinstruktør uddannelser også jobgaranti. Det betyder, at du er sikret et job som skiinstruktør resten af sæsonen efter uddannelsen.

Når du skal vælge skiinstruktør uddannelse, er det derfor en god idé at se efter en jobgaranti, der matcher dine ønsker. Der er nemlig stor forskel på, hvilke skisportsdestinationer garantien dækker. Er der ikke jobgaranti, vil der stadig være rigtigt gode jobmuligheder via de netværk af anerkendte skiskoler, som instruktøruddannelserne typisk indgår i. 

Hvad lærer jeg på en uddannelse til snowboard- og skiinstruktør?

Indholdet af de enkelte snowboard- og skiinstruktør uddannelser varierer fra udbyder til udbyder. Fælles for dem alle er imidlertid, at du får et intenst forløb, der kombinerer elementer som:

  • Træning på ski og/eller snowboard, der bringer dig til et nyt niveau
  • Teoriundervisning med fokus på blandt andet sikkerhed og skisport
  • Eksamensforberedelse til f.eks. Antwärter (level 1) eller Landes (level 2)

I løbet af din snowboard- og skiinstruktør uddannelse, vil du også opleve, at du bliver en del af et internationalt netværk af skisportsentusiaster, der alle brænder for at lære fra sig og dele deres passion med andre.

Lyder det som noget for dig? Gå på opdagelse i oversigten længere oppe på siden og find den snowboard- og skiinstruktør uddannelse, der matcher dine drømme og ønsker!  

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12