Fleksibel online businessuddannelse hitter

Fleksibel online businessuddannelse hitter

Online undervisning har været udskældt og hadet af mange under corona-nedlukningen, men på Skive College er der flere, der aktivt vælger at tage hele deres uddannelse online. 

- Vi har udbudt vores Business uddannelser online gennem flere år, og også før COVID-19 var der mange, som valgte den online løsning, fortæller Julie Aaberg Andersen uddannelsesleder på Skive College. 

Der kan være mange grunde til, at man vælger at tage enten hele sin uddannelse eller dele af den online. Det kan være pga. praktiske eller personline grunde, eller blot fordi man trives med undervisningsformen.  

Fire gode grunde til en online løsning

Nanna Beck Wilke, Sandra Mathiasen Fjelsted, Mariann Munkholm og Anne Maria Jessin har alle valgt at tage en EUX Business uddannelse online, men med hver deres grund.  

- Jeg bor på Malta sammen med min mand, så derfor var det en oplagt undervisningsform for mig, fortæller Nanna. Vi har også en lille søn, så selv om han er blevet passet, har der været frihed til at kunne holde ham hjemme, hvis han for eksempel var syg, samtidig med at jeg har kunnet passe min undervisning. 

Sandra har en anden grund til, at den online undervisningsform passer hende gode. – Jeg har fået sclerose og fik et attak sidste år. Siden har jeg gået til genoptræning og har bl.a. haft klap for øjet. Jeg ville ikke have kunnet deltage i almindelig undervisning, men da jeg kunne tage min eksamen hjemmefra, så kunne jeg komme videre med min uddannelse, fortæller Sandra. 

For Mariann har det været børnene, der har været den primære grund til at vælge en mere fleksibel undervisningsform. – Jeg startede med fysisk undervisning, men da jeg har to handicappede børn, var det svært at følge med, da jeg ofte var på sygehus med børnene eller andre ting. Så skiftede jeg til online undervisning og har primært passet mine børn om dagen og skolen om aftenen, forklarer Mariann. 

Anne Maria har ikke børn, men nyder den fleksibilitet der er forbundet med den online uddannelse. – Mine forældre bor i Vejen, og jeg bor i Odense, og så kan jeg selv bestemme, hvor jeg vil være og stadigvæk passe min uddannelse. Jeg trives virkelig godt med, at jeg selv får lov at bestemme strukturen på hverdagen, fortæller Anne Maria. 

Faglighed og fællesskab

De fire mødtes for første gang, da de var til dimission på Skive College, men der var øjeblikkelig genkendelse og snakken gik lystigt som om, at de havde set hinanden mange gange før. Hvilket de jo også havde til de jævnlige online gruppemøder under deres uddannelse. 

De er alle fire enige om, at man ikke blive ensom, selv om man sidder hver for sig. De er enige om, at for det første har man ikke tid til at blive ensom, og for det andet så deltager man også i konferencer og gruppemøder. 

– Vi har fået vores gruppemøder planlagt på tidspunkter, så det passer os alle sammen, så nogle gange har det været om aftenen og andre gange om dagen, forklarer Mariann. 

Der bliver også afholdt fælles faglige konferencer, som man kan deltage i, men de bliver også optaget, så man kan se dem efterfølgende. 

– Det er en fordel, at man kan se dem igen, hvis man er forhindret i at deltage, eller der er noget fagligt, som man bliver i tvivl om, forklarer Nanna. Sandra istemmer og siger: - I vores gruppe er vi også rigtig gode til at hjælpe hinanden, og vi spørger, hvis der er noget, vi er i tvivl om. 

De er alle fire enige om, at den online uddannelse giver gode muligheder for også at skabe relationer til andre medstuderende undervejs. De er også enige om, at de skal holde kontakten til hinanden, selv om de nu er færdige med deres uddannelse på Skive College.

Fremtidsplaner
Med en EUX Business uddannelse har de fire piger opnået gymnasialt niveau og kan nu fortsætte med den erhvervsrettede del, hvor de skal i lære i en virksomhed inden for detail, handel eller kontor, eller de kan vælge at læse videre.

Nanna fortsætter sin businessuddannelse med den erhvervsrettede del, hvor hun skal i lære i en virksomhed. – Jeg bliver på Malta, hvor jeg skal i lære som kontorelev i en dansk virksomhed, fortæller Nanna. 

Mariann vælger at fortsætte med økonomi på erhvervsakademiet. – Jeg har valgt at fortsætte på den online finansøkonomuddannelse, så jeg stadig kan få min hverdag til at fungere med mine handicappede børn, fortæller Mariann. 

Anne Maria har været så glad for den online form, at hun har valgt at fortsætte på en delvis netbaseret pædagoguddannelse. 

Sandra har ingen planer på nuværende tidspunkt på grund af sin sygdom.  – Men jeg håber, at jeg kan fortsætte på en økonomiuddannelse på et tidspunkt, fortæller Sandra. 



Læs mere om Skive College

Vil du vide mere?


Få information

Kom I kontakt med Skive College
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide