Om uddannelsen
EUX Business Grundforløb 2 - Få to uddannelser på én gang
Drømmer du om en karriere inden for administration, handel, butik, økonomi eller noget helt femte? Med en EUX Business får du to uddannelser på én gang: en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse.
Det lærer du på GF2 på EUX Business
Du kan starte på GF2 på EUX Business, når du enten har bestået GF1, eller hvis det er mere end 1 år siden, at du afsluttede Folkeskolen. På GF2 kommer du til at arbejde tværfagligt og projektorienteret. Du kommer igennem et intensivt grundforløb, hvor du kan læse følgende fag:
- Informationsteknologi C
- Erhvervsøkonomi C
- Organisation C
- Matematik C
- Afsætning C
Du skal desuden have et uddannelsesspecifikt fag, der er direkte rettet mod det hovedforløb, som du har valgt. Her vil du få undervisning med afsæt i virkeligheden. Det giver dig de faglige kompetencer, som du skal bruge i din praktiktid.
Hvad sker der efter GF2 på EUX Business?
Når du har gennemført GF2, fortsætter du på 1 studieår, før du kan læse videre eller tage 2 år i praktik som elev. Efter at du har bestået din fagprøve, vil du få et EUX-bevis.
Lyder det som noget for dig? Kontakt Skive College allerede i dag for mere information om EUX Business GF2.
Ansøgning og adgangskrav
For at blive optaget på EUX Business skal du opfylde et af følgende adgangskrav:
- Have bestået Dansk og Matematik i 9. eller 10. klasse i Folkeskolen for mere end 1 år siden
- Have gennemført GF1 på EUX Business
- Have en underskrevet uddannelsesaftale
Du skal herudover have bestået Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C. Du kan læse fagene som enkeltfag enten før eller sideløbende med GF2-forløbet.
Den endelige optagelse vil altid ske efter en personlig samtale og en realkompetencevurdering.
Kontakt Skive College for mere information om adgangskrav og tilmelding eller ansøg via optagelse.dk.
Video
Få information
Kontaktinfo
Skive College
Udfyld formularen for mere information om EUX Business - Grundforløb 2 (GF2) online