Fransk

Parlez-vous français?

Vil du være en del af kulturlivet i Paris, arbejde i EU Parlamentet i Bruxelles, gøre international karriere som kok eller noget helt fjerde? Verden står åben for dig, der kan tale flydende fransk.
Viser 1-20 af 22
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 22
1
2

Tag et fransk kursus eller uddannelse som springbræt til en international karriere

Interesserer du dig for det franske sprog samt Frankrigs kultur og historie? Og vil du lære fransk som nybegynder eller udvikle dine franske sprogkundskaber? Så er et fransk sprogkursus eller en fransk uddannelse måske det rigtige for dig. 

Fransk er et officielt sprog i 30 lande verden over. Du har derfor mange muligheder i internationale sammenhæng, hvis du taler flydende fransk. Uanset om du allerede er god til fransk eller drømmer om at lære sproget, er der et fransk kursus til dig. Tag for eksempel fransk som HF-enkeltfag eller læs fransk på universitetet.

Hvorfor tage en fransk uddannelse eller kursus?

I mange brancher er der behov for medarbejdere med gode franske sprog og formidlings-kompetencer. Det gælder lige fra hotel- og restaurationsbranchen over medie- og forlagsbranchen til politik og administration. Sproget er nemlig det eneste eller et af flere officielle sprog i mere end 30 lande på verdensplan.

Taler du allerede fransk, eller er du en ren novice? Her kan du læse mere om dine muligheder for dig som vil tage et fransk kursus eller en fransk uddannelse.

Fransk som HF-enkeltfag og sprogkursus

Lær at tale fransk på sprogskole i udlandet

Kan jeg studere fransk i udlandet?

Du har flere muligheder for at tage på sprogskole i udlandet og lære det franske sprog eller udvikle dine sproglige franske kompetencer.

En af de bedste måder at komme i gang med et nyt sprog eller blive bedre til at tale og forstå sproget i rekordfart er at rejse ud i verden. Så hvorfor ikke få en oplevelse og venner for livet, mens du tager et intensivt fransk kursus?

Netop det er muligt, hvis du tager på sprogskole i Frankrig. Der starter nye hold året rundt, og der er gode muligheder for at skræddersy et fransk kursus, der passer perfekt til dine behov og dit niveau.

Læs mere om dine muligheder for at tage på sprogskole her

Kan jeg studere fransk som HF-enkeltfag?

Ja, du kan studere fransk som HF-enkeltfag på flere niveauer rundt om på de danske HF og VUC-centre. 

  • AVU (svarer til folkeskolens 9. klasse)
  • Helt fra nybegynder
  • 0 til B niveau
  • 0 til A niveau
  • B til A niveau

Når du studerer fransk som HF-enkeltfag får du indsigt i fransk kultur, samfund og historie samtidig med, at du styrker dine kompetencer i mundtligt fransk såvel som fransk grammatik. 

Du vil få et mere varieret sprogbrug og ordforråd på fransk, som du både kan bruge i erhvervsmæssig sammenhæng og på rejser. Tag fransk som enkeltfag via fjernundervisning eller på skoler over hele landet alt efter, hvad der passer dig.

Her kan du læs mere om og se dine fransk HF-enkeltfags muligheder

Fransk på universitetet

Studer fransk på universitetet

Hvor kan jeg studere fransk?

En uddannelse i fransk på universitetet er for dig, der drømmer om en karriere i et fransktalende land eller i et internationalt miljø inden for kultur, politik, erhverv og lignende. Her kan du tage en bachelor og kandidat i fransk med fokus på sprog, kultur og samfund. Undervejs kan du vælge mellem forskellige spor alt efter, hvad du vil arbejde med og for eksempel blive gymnasielærer.

Du kan studere fransk på flere af de danske universiteter, herunder:

  • Københavns universitet
  • Aarhus universitet

Fælles for bachelor uddannelserne er, at de fokuserer fransk sprog, litteratur og kultur, og varer 3 år.

Vil du have en erhvervsrettet fransk uddannelse, kan du også tage en negot i fransk, hvor du også får kompetencer inden for virksomhedsøkonomi, markedsføring og andre vigtige områder i erhvervslivet. 

Hvad lærer jeg på bachelor uddannelsen i fransk?

Du lærer både at tale, forstå og skrive fransk på et højt niveau. Du kommer også til at analysere og fortolke den franske kultur og samfundsforhold. 

Den sproglige del af undervisningen er centreret om:

  • grammatik
  • lingvistik
  • fonetik

Hvor du også kommer til at arbejde meget med litteraturen:

  • fransk litteratur fra 1800-tallet til nu
  • indsigt i den franske kultur og historie

Gennem litteraturen opnår du indsigt og bred forståelse for samfundsfaglige og historiske emner, der rummer alt lige fra politiske til økonomiske til sociale forhold i Frankrig - eller et af de andre 29 fransktalende lande.

Hvordan er bachelor uddannelsen i fransk struktureret?

Uddannelsen er struktureret over 3 år, hvor du kommer gennem forskellige emner på semestrene. Undervisningen veksler også mellem:

  • forelæsninger
  • gruppearbejde
  • studenteroplæg
  • selvstændigt projektarbejde

Du afslutter uddannelsen med at skrive et bachelorprojekt. Du har desuden mulighed for at gå i praktik undervejs på uddannelsen, men det er ikke obligatorisk.

Hvilke adgangskrav er der til bachelor uddannelsen i fransk?

For at blive optaget på bachelor uddannelsen i fransk skal du have bestået en af følgende:

  • Studentereksamen (stx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Enten fransk fortsættersprog B eller fransk begyndersprog A

Alle fag skal være bestået. 

Bachelor uddannelsen er desuden adgangsgivende til kandidat uddannelser inden for fransk og enkelte øvrige humanistiske fagområder.

Hvilke fremtidsmuligheder har jeg med en uddannelse i fransk?

Når du har afsluttet din bachelor kan du søge ind på en kandidat uddannelse, hvor du specialiserer dig i et område, der eksempelvis kan være:

  • fransk sprog
  • fransk litteratur og kultur
  • IT og kognition
  • sprogpsykologi
  • indeuropæiske studier
  • litteraturvidenskab

Drømmer du om at blive gymnasielærer? Så kan du også søge om et pædagogikum. Herigennem opnår du kompetencer til at undervise gymnasie-elever.

Du kan få job i private og offentlige virksomheder eksempelvis inden for:

  • formidling
  • kommunikation
  • administration

Du kan også arbejde i konsulentvirksomheder eller i internationale organisationer.

Lyder en fransk uddannelse som noget for dig? Så se mere om dine muligheder øverst på denne side og kontakt uddannelses-stederne for mere information eller tilmelding.

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12