Stine, elev i Netto
Mød Stine elev i Netto
Drømmer om egen butik
For Stine blev praktikpladsen indgangen til en karriere i Netto: ”Jeg var i praktik i Netto, fordi jeg godt kunne tænke mig at arbejde i butik. Vi stod ikke stille på et eneste tidspunkt, og der var hele tiden fart over feltet. Under praktikken kunne jeg bare mærke, at det var her, jeg skulle være.” Stine bliver også kun bekræftet i, at hun har valgt rigtigt. ”Jeg kan godt lide arbejdet, og det, at man får ansvar, er jo bare fedt. Man får løbende nye ansvarsområder rundt omkring i butikken, og du når derfor ikke at blive træt af det, du laver.”
Vi gør en forskel for kunderne
Det er ikke kun ansvaret, der gør, at Stine synes, det er fedt at være elev i Netto. ”Det er en fed oplevelse, når man mærker, at man gør en forskel for kunderne og gør deres oplevelse bedre. Det er jo også det, der er med til at gøre, at kunderne kommer igen. Derudover er mine kollegaer selvfølgelig også med til at gøre hverdagen god.”
Elevuddannelsen i Netto er ikke for alle. ”Jeg ville helt klart anbefale elevuddannelsen i Netto til andre. Men man skal også være forberedt på, at det ikke er for alle. Det er hårdt arbejde, og det er derfor vigtigt, at du virkelig vil det.”
Det er ikke kun i butikken, Stine udvikler sig. På skoleopholdene får hun rigtig meget viden, som hun kan bruge i praksis efterfølgende. ”Når vi er på skole, lærer vi mange gode ting, og jeg føler virkelig, at det faktisk også er viden, jeg kan bruge efterfølgende. Jeg har især været glad for de råd, vi har fået til, hvordan man bliver en god sælger og dermed giver kunderne den bedste oplevelse.”
For Stine er målene sat. ”Jeg drømmer om at blive butikschef og dermed have min egen butik. På et senere tidspunkt kunne jeg godt se mig selv som distriktschef eller arbejde i HR afdelingen.”
- Stine elev i Netto
Læs mere om Elevuddannelsen i Netto
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!