Vis studentum.dk som: Mobile

Kandidat i Kommunikation (kombination)

Roskilde Universitet
Længde: 2 år
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsestype: Videregående uddannelse
Sted: Roskilde

Kandidat i Kommunikation (kombination)

Kandidatuddannelse i kommunikation på RUC (kombination)

Brænder du for at arbejde med politisk kommunikation, organisationskommunikation eller medieret kommunikation? Så er en kandidatuddannelse i kommunikation på RUC det rette valg for dig!

På kandidatuddannelsen i kommunikation på Roskilde Universitet vil du opnå et indgående kendskab til formidling. Herunder både evaluering af eksisterende formidlingsformer og -produkter, men også erfaring med udformning samt planlægning af et produkt. Du har samtidig også mulighed for at tone din uddannelse og specialisere dig i en bestemt del af kommunikation, som f.eks. politisk kommunikation, organisationskommunikation eller webkommunikation.

Kandidat i kommunikation - kombination

Karrieremuligheder med en uddannelse i kommunikation

Med en uddannelse i kommunikation har du mange muligheder. Du kan blandt andet få job som informationsmedarbejder i kommuner, regioner og i ministerier.

Du kan også arbejde som konsulent i private virksomheder og organisationer, fx inden for:

  • PR
  • reklame
  • personaleudvikling
  • strategisk planlægning

Fag på kandidaten i kommunikation:

  • K1&K2: Journalistisk formidling 1 (1. kursusperiode: 11.2.-6.3.)
  • K1&K2: Journalistisk formidling II (2. kursusperiode: 14.3.-12.4.
  • K1&K2: Kommunikation om det risikable, (2. kursusperiode: 14.3.-12.4.)
  • K1&K2: Metodiske valg og analytiske Spring (1. kursusperiode: 11.2.-6.3.)
  • K1&K2: Organisationskommunikation (1. kursusperiode: 11.2.-6.3.)
  • K1&K2: Strategisk Public Relations (1. kursusperiode: 11.2.-6.3.)
  • K1&K2: Tværmedialitet, identitet og kaotisk kommunikation, (2. kursusperiode: 14-03 til 12-04)
  • K2: At skrive speciale - teorier, metoder og processser (frivilligt kursus; 0 ECTS)
  • K2: Iværksætteri og innovation
  • KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 14.3.-12.4.)
  • Master: Audience Studies (2. kursusperiode: 14.3.-12.4.)
  • Master: Visual Culture in the Digital Age, (1. kursusperiode: 11.2.-6.3.)

Lyder det som noget for dig? Tag kontakt til Roskilde Universitet allerede i dag!

Valg af fag på kommunikationsuddannelsen

På RUC har du stor frihed til at tilrettelægge dit studie, så du opnår det bedst mulige samspil mellem dine faglige interesser og dine ønsker til et fremtidigt job. Måske interesserer du dig både for Fysik og Filosofi. Eller for Dansk og Virksomhedsstudier. Eller for Tysk og Historie. Eller? På RUC skal du ikke vælge enten eller – her kan du vælge både og.

Vælg og kombiner på kandidaten i kommunikation

RUC har opbygget en kombinationsstruktur der med meget få undtagelser gør det muligt at kombinere de enkelte fag med hinanden. Du kan kombinere både inden for og på tværs af hovedområderne naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og humanistisk-teknisk videnskab.

Hvis du vælger fag på tværs af hovedområderne, kan du f.eks. kombinere:

  • Fysik og Filosofi
  • Dansk og Virksomhedsstudier
  • Pædagogik og Datalogi. 
Du kan også vælge at kombinere fag inden for samme hovedområde som f.eks:
  • Tysk og Historie
  • Kemi og Matematik
  •  Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab

Hvordan foregår det på uddannelsen i kommunikation?

En kombinationsuddannelse indebærer, at du studerer to ligestillede fag, og ikke et hoved- og et sidefag. At fagene er ligestillede, vil sige at de både indholdsmæssigt og tidsmæssigt fylder lige meget. En kombinationsuddannelse vil derfor altid være dobbelt-faglig, idet den giver dig både generelle akademiske kvalifikationer og specifikke kvalifikationer inden for 2 fag.

Enkelte af vores fag - Forvaltning, Virksomhedsledelse, Globale Studier og TekSam - kan du tage som en et-fags kandidatuddannelse.

Fra bachelor til kandidat

En kandidatuddannelse varer to år og ligger i forlængelse af en bacheloruddannelse. Kommer du direkte fra en bacheloruddannelse på RUC, har du automatisk adgang til kandidatdelen af det eller de fag, du er blevet bachelor i. Enkelte bachelorfag giver også adgang til andre kandidatfag.

Vil du gerne skifte fag, har du været udmeldt af RUC, eller har du en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller anden mellemlang, videregående uddannelse fra et andet uddannelsessted end RUC, gælder der særlige regler for optagelse på kandidatuddannelsen på RUC.

Er du interesseret? Tag kontakt til RUC i dag og hør mere!

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Kontaktinformation til Roskilde Universitet

Roskilde Universitet


4000 Roskilde
Universitetsvej 1
Roskilde

 Vis telefonnummer
www.ruc.dk

De studerende giver karakterer

          (4)
Julie   |   12-11-2008
Jeg har haft en utroligt positivt forløb på kommmunikation (jeg mangler pt. mit speciale). Jeg har fundet underviserne utroligt inspirende og engageret.