Vis studentum.dk som: Mobile
4 år
Ja
Heltid
Erhvervsuddannelse
Roskilde
Kontakt for startinformation

Om uddannelsen

Eux Business - din vej til fremtiden

Eux giver dig flere muligheder. Du får både en erhvervsuddannelse inden for kontor, handel, butik eller event og samtidig mulighed for at læse videre på en af de videregående uddannelser, som et eux-bevis giver adgang til.

På eux på Roskilde Handelsskole kan du vælge mellem:

  • Eux Business: merkantil erhvervsuddannelse med fag på gymnasieniveau
  • Eux Business Elite - et talentspor: merkantil erhvervsuddannelse med fag på gymnasieniveau med særligt fokus på ambitiøse og dygtige elever. Adgangskravet er et gennemsnit på mindst 5 i dansk, matematik og engelsk
  • Eux 20/20 Plus (forløb for 10. klasser).


Uddannelsens opbygning

Den merkantile eux tager fire år, og består af:

År 1 på skole: Grundforløb 1 (GF1) og Grundforløb 2 (GF2) på hver 20 uger*

År 2 på skole: Studieforberedende forløb med fag på gymnasialt niveau svarende til for eksempel en hf-eksamen

År 3 og 4: elev i en virksomhed inden for kontor, handel, butik eller event.

* Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller inden for højest et år, så starter du på Grundforløb 1 efterfulgt af Grundforløb 2. Har du været ude af grundskolen i mere end et år, så skal du starte på Grundforløb 2.

Studiekompetence til videregående uddannelser

Du kan efter det studieforberedende forløb vælge at læse videre på en videregående uddannelse. Vær opmærksom på, at du efter det studieforberedende forløb kun har opnået delvis studiekompetence, og derfor har begrænset adgang til videregående uddannelser.

Tager du den fulde eux på fire år (altså to år i skole og to år som elev i en virksomhed) har du fuld studiekompetence og adgang til de fleste videregående uddannelser.


Bliv elev i en virksomhed

Når du har afsluttet skoledelen af eux, så har du adgang til følgende hovedforløb, hvor du er elev i en virksomhed:

  • Kontor med speciale
  • Detail med specialer
  • Handelsuddannelsen
  • Event (bemærk at antallet af elevpladser inden for event er begrænsede).

Kontor med speciale og finansuddannelsen kan du kun gennemføre som et eux-forløb, medmindre du har gennemført en gymnasial uddannelse.

Få information

 

Kontaktinfo

Roskilde Handelsskole


 Vis telefonnummer
www.rhs.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Eux Business

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Eux Business endnu. Bliv den første!