Vis studentum.dk som: Mobile
10 måneder
SU-godkendt
Heltid
Private uddannelser
København

Video

   

Om uddannelsen

Bliv idrætslærer med speciale i friluftsliv

Drømmer du om at blive friluftsvejleder?

Friluftslinjen på uddannelsen til idrætslærer ved Paul Petersens Idrætsinstitut giver dig et solidt afsæt for en fremtid som friluftsvejleder. På 10 måneder kommer du igennem et bredt pensum, der består af både specialefag inden for friluftsliv og fællesfag inden for bl.a. idræt og formidling.

Uddannelsens indhold

Der er en vigtig balance imellem teori og praksis, og som elev på friluftslinjen lærer du teorien og får lov at afprøve den. Du bliver udfordret i kano på fossende elve, i havkajak langs kysten og med vandrestøvler samt ski.

Som studerende på Friluftslinien får du et kursus i førstehjælp samt bliver internationalt certificeret som: 

  • Havkajakinstruktør
  • Kanoinstruktør 
  • Telemarkskiinstruktør
  • Klatreinstruktør
  • Mountainbikeinstruktør

Alle instruktørbeviserne understøttes af vores fag som Trekking, Basic & Bushcraft, Havkajak, Kano, Naturlære, Værkstedsfag, Kommunikation & Undervisning, Livredning, Event & Projektstyring og Vinterfjeld - Det giver et solidt fundament for en spændende karriere.

Friluftsrejser

Som friluftstuderende er du på tur det meste af uddannelsen forskellige steder rundt i Danmark, Sverige og Norge.

Al transport og proviant planlægges hjemmefra inden afgang enten i mindre eller i større grupper. Du skal som studerende medregne udgifter for ca. 600-700 kr. om måneden til transport og proviant. Se mere på årsplanen for specifikke datoer på turene.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen skal du:

  • være fyldt 18 år.
  • som minimum have folkeskolens 9. klasses eksamen.
  • det er en fordel, at du er eller har været udøvende indenfor idræt eller friluftsliv.
  • det er en fordel, at du har et bredt kendskab til idræt eller friluftsliv.
  • det er en fordel, at du har stiftet bekendtskab med formidling og undervisning.
  • Inden optagelse inviteres du til en personlig optagelsessamtale.

Eksamen og diplom

Eksamen og interne prøver er hovedsageligt praktiske og mundtlige. Teoretisk viden inddrages i dialog og refleksion over din formidling eller egenfærdighed, ligesom der lægges vægt på din evne til at bruge faglige begreber i din beskrivelse af egenfærdighed og formidling. Du kan ikke blive indstillet til eksamen hvis, du har forsømt mere end 15 % af det samlede antal undervisningstimer i det enkelte fag.

For at kunne modtage eksamensbeviset fra Paul Petersens Idrætsinstitut skal den studerende gennemføre og bestå de fag, hvortil der er knyttet en eksamen eller et krav om beståelse inden for Instituttets fraværspolitik. Derudover skal du gennemføre de af instituttets godkendte praktikforløb og deltage i alle ture. Hvis du på grund af for meget fravær ikke kan indstilles til eksamen i et eller flere fag, skal du tage ekstra timer på Instituttet for at kunne gå til reeksamen.

Pris

Priser for uddannelsen:

Indmeldelsesgebyr: 1900 kr.

Litteratur: 3500 kr.

Eksamensafgift: 9800 kr.

Månedlig studieafgift: 7900 kr.

Idrætslæreruddannelsen er SU-godkendt, og som udeboende studerende på Paul Petersens Idrætsinstitut kan man med SU-tillæg få samlet 8788 kr. pr. måned, da det er en betalingsuddannelse.

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Friluftslinien
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinfo

Paul Petersens Idrætsinstitut

Tietgensgade 65
1704 København V

 Vis telefonnummer
www.paulpetersen.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Friluftslinien

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Friluftslinien endnu. Bliv den første!
Åbent hus
januar 2022
ma
ti
on
to
fr
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
27
28
29
30
31
1
2