Vis studentum.dk som: Mobile

Trafikassistent uddannelse

NEXT Uddannelse København
2½ år + grundforløb på 20-40 uger
SU-godkendt
Heltid
Erhvervsuddannelse
Kastrup

Trafikassistent uddannelse

Trafikassistent uddannelse

Bliv trafikassistent og vær med til at yde den gode service i lufthavne

Er du serviceminded og kunne du tænke dig at arbejde i lufthavnen? Så er denne uddannelse til trafikassistent måske det rette for dig!

Som trafikassistent for SAS i Københavns Lufthavn servicerer du de rejsende og sørger for, at flyene kommer af sted til tiden med de rigtige passagerer ombord.

Om Trafikassistent uddannelsen og jobbet

Som færdiguddannet kan du typisk få job hos SAS Ground Handling Denmark i Københavns Lufthavn eller i andre lufthavne.

Dit arbejde vil bl.a. omhandle kundeservice og informationsarbejde over for flypassagererne, mens de stadig er på landjorden. Og du vil være i tæt samarbejde med bl.a. flyenes kabinepersonale. Dine arbejdstider vil være skiftende alle ugens dage og over alle døgnets timer, dog især fra kl. 5 til 24.

Som trafikassistent får kommer du i kontakt med rigtig mange mennesker i løbet af en dag, og du skal derfor være serviceminded og god til kommunikation.

Det lærer du på trafikassistent uddannelsen

På uddannelsen lærer du om de mange opgaver som Passenger Service Coordinator hos SAS. Du lærer blandt andet om:

  • Assistance Center (at hjælpe uledsagede børn)
  • Check-in
  • Ankomstservice (service til passagerer i forbindelse med bagageeftersøgning, kundeklager, driftsforstyrrelser og information)
  • Gate Agent (service til passagerer i forbindelse med boarding af fly)
  • Passenger Service Coordinator (Alle Gate opgaver i forb. med afsendelse af fly – bl.a. Load Control og release)
  • Sikkerhedsopgaver (adgangs- og ID-kontrol af passagerer ved fly-side

I løbet af skoleperioderne tager du en lang række kurser, som kvalificerer dig til at bestride indholdet på lærepladsen. Bl.a. undervises du i diverse lufthavnskurser, sprog, kommunikation, service og international kulturforståelse, IT, personlig fremtræden m.m.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen er en individuel erhvervsuddannelse (IEUD). Det betyder, at uddannelsen er skabt i samarbejde mellem skoler og virksomheder for at uddanne elever til virksomheders specifikke behov. Uddannelsen til trafikassistent er udviklet i et samarbejde mellem SAS Ground Handling Denmark A/S og NEXT Uddannelse København. Selvom der er tale om en særlig form for erhvervsuddannelse, er forløbet for dig som elev opbygget på samme måde som almindelige erhvervsuddannelser med vekslen mellem skole og læreplads.

Skal man vælge grundforløb 1 eller 2?

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

Hovedforløbet til trafikassistent varer 2 ½ år og veksler mellem skoleophold og læreplads hos SAS.

Hvis du er færdig med grundforløb 1 og skal videre på grundforløb 2, skal du søge direkte hos SAS.

Ansøgning og adgangskrav

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2 på trafikassistent uddannelsen skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik til eksamen og have bestået folkeskolens afgangseksamen. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden være erklæret uddannelsesparat.

Opfylder du ikke disse krav, har du mulighed for at komme til optagelsesprøve i dansk og/eller matematik og deltage i en samtale.

For at starte på hovedforløbet hos SAS skal du have gennemført grundforløbet rettet mod (detail, handel, event, kontor) eller tilsvarende uddannelse/supplering og derudover:

  • Fremvise straffeattest
  • Have kørekort til personbil
  • Have gode sprogkundskaber

Bemærk, at hovedforløbet IKKE kan tilmeldes på Optagelse.dk. Du skal søge om elevplads direkte hos SAS, hvor du også kan læse om ansøgningsfrist og startdato. 

Økonomi på uddannelsen

Trafikassistent uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. På hovedforløbet får du elevløn, både i skole- og praktikperioder. Startlønnen er ca. 13.800 kr.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om Trafikassistent uddannelse
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Trafikassistent uddannelse

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Trafikassistent uddannelse endnu. Bliv den første!
Åbent hus
december 2021
ma
ti
on
to
fr
3
4
5
6
7
8
9
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2