Vis studentum.dk som: Mobile
2½ eller 3 år + et grundforløb på 20 eller 40 uger
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Ishøj
Kontakt for opstart

Smed uddannelse

smed

Tag en uddannelse til smed

Som smed bliver du oplært i et vigtigt håndværk helt fra bunden, så når du er færdig med din smedeuddannelse kan du både arbejde med dine hænder og med avancerede, computerstyrede maskiner.

Der findes en lang række virksomheder, som arbejder med metal, og du vil naturligt kunne søge arbejde hos disse. Du kan selvfølgelig også vælge at starte dit eget smedeværksted.

Det lærer du på uddannelsen til smed

På smedeuddannelsen får du en grundlæggende viden om, hvordan du udvælger det rette metal og bearbejder det efter de nyeste teknikker. Det meste arbejde foregår på maskine, men du lærer stadig at bruge hammer og esse.

På NEXT kan du blive bearbejdningssmed som skærer, klipper og bukker metal og laver enkle svejseopgaver. Du kan også blive svejser, som udfører mere specielle svejseopgaver, tilskærer metal og laver alle former for sammenføjninger.

Fremtidsmuligheder

Som smed kan du bl.a. arbejde i smedeværksteder, større virksomheder, på fjernvarme- og kraftværker eller på boreplatforme. Det er muligt at supplere med forskellige kurser inden for det smedetekniske område og inden for området svejsning og termisk skæring i metal. Nogle vælger også at læse videre til driftsteknolog, energiteknolog, vvs-installatør og produktionsteknolog.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

Hovedforløbet NEXT tilbyder kun grundforløbet på smedeuddannelsen og ikke hovedforløbet.

Læreplads & skolepraktik

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem skoleophold, også kaldet grund- og hovedforløb, og læreplads i en virksomhed. Nogle finder en læreplads inden de starter på grundforløbet, mens andre finder lærepladsen under eller efter grundforløbet. Du skal som udgangspunkt selv finde en læreplads, men skolen hjælper dig gerne på vej. Du har mulighed for at være i lære i skolens praktikcenter, hvis du ikke kan finde en læreplads.

En skolepraktik kan kombineres med en kortere eller længere læreplads i en virksomhed, og du skal være indstillet på at forlade skolepraktikken, hvis du får tilbudt en læreplads.  For at komme i skolepraktik skal du ligeledes være opmærksom på de krav, som skal opfyldes. Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du også vælge at finde din læreplads i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Ansøgning og adgangskrav

Hvis du skal starte på grundforløb 1 eller 2 på uddannelsen til smed, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik til eksamen og have bestået folkeskolens afgangseksamen.

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden være erklæret uddannelsesparat.

Opfylder du ikke disse krav, har du mulighed for at komme til en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik og deltage i en samtale med henblik på optagelse.

Økonomi på uddannelsen

Uddannelsen til smed er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.

Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om Smed uddannelse
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Smed uddannelse

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Smed uddannelse endnu. Bliv den første!
Åbent hus
december 2021
ma
ti
on
to
fr
3
4
5
6
7
8
9
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2