Vis studentum.dk som: Mobile

Kosmetiker uddannelse

NEXT Uddannelse København
2 år + et grundforløb på 20-40 uger
SU-godkendt
Heltid
Erhvervsuddannelse
København
Kontakt for opstart

Kosmetiker uddannelse

Kosmetiker uddannelse

Kosmetiker uddannelse i København

Interesserer du dig for hupleje, skønhed og wellness? Og kunne du tænke dig at arbejde med at hjælp andre menneskers husproblemer? Så bør du overveje en kosmetiker uddannelse!

Kosmetikere arbejder med hudpleje, skønhed og wellness. Når du som kosmetiker behandler kunder, handler det om at få dem til at føle sig trygge og godt tilpas. På kosmetikeruddannelsen lærer du bl.a. om hud-analyse, manicure, pedicure, hårfjerning, makeup, massage samt stil og ernæring.

Som færdiguddannet arbejder du typisk i skønhedsklinikker, wellness-centre, parfumerier, kosmetikfirmaer eller i egen salon. Nogle får arbejde i forbindelse med tv- og filmproduktioner eller ved modeshows.

Dine fremtidsmuligheder 
Kosmetikere arbejder i skønhedssaloner, parfumerier og kosmetikfirmaer. Der er også nogle, der er ansat ved teatre eller tv- stationer, hvor der skal lægges speciel makeup. Udover ansættelse indenfor faget, har du mulighed for at blive selvstændig med egen klinik. Det er muligt at supplere med AMU-kurser bl.a. indenfor pleje af hår, hud og negleområdet.

Det lærer du på kosmetiker uddannelsen

På skolen har du blandt andet fag som kemi, mikrobiologi, anatomi og fysiologi. Her lærer du fx om effekten af forskellige cremer og makeup, samt om hvordan kroppen fungerer, så du kan vejlede kunderne om sundhed og skabe velvære.

På uddannelsen er du kreativ og arbejder praktisk, men du skal også være forberedt på meget teoretisk undervisning. Du er nødt til at have et godt helbred, da faget kan være hårdt for ryg og ben. Din hud må heller ikke være for sart, da du ofte kommer i kontakt med forskellige kemiske produkter.

Uddannelsesforløb

Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 3 år. Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 2½ år.

Grundforløb 1

Kommer du direkte fra folkeskolen, så er grundforløb 1 (GF1) for dig. På grundforløb 1 vælger du en fagretning, hvor du på 20 uger afprøver flere forskellige fag, så du kan finde det område, som du brænder for. Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske fag, som du finder på alle fagretninger.

Du kan dog selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mere end seks måneder siden, at du gik ud af 9. klasse, og højst to år siden at du afsluttede 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan du kun starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2

Afsluttede du folkeskolen for over seks måneder siden, og ved du, hvilken uddannelse du ønsker, så er grundforløb 2 (GF2) for dig. Grundforløb 2 varer 20 uger og er målrettet den uddannelse, du har valgt og giver dig færdigheder til at komme på hovedforløbet.

For dig er over 25 år
Hvis du er fyldt 25 år og er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, får du i forbindelse med din opstart på uddannelsen en realkompetencevurdering. Her kigger man på din erhvervserfaring og ser på, om du kan få noget merit.

Alt efter din erfaring skal du starte på grundforløb 2 eller direkte på hovedforløbet.

Hovedforløb med læreplads

Efter grundforløb 2 fortsætter du på hovedforløbet. For at komme videre til hovedforløbet er det dog et krav, at du har fundet en læreplads hos en relevant virksomhed.  Hovedforløbet til kosmetiker varer 2 år og veksler mellem skoleundervisning og læreplads. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

Ansøgning og adgangskrav

Inden du starter, er det vigtigt, at du har styr på adgangskrav og ansøgningsprocessen Du skal nemlig sende en motiveret ansøgning og andre bilag, da uddannelsen er en kvoteuddannelse med et begrænset antal pladser. 

Hvis du er så heldig at have en læreplads, er du garanteret en plads på uddannelsen -hvis ikke til den førstkommende skolestart, så til den næste.

Adgangskrav

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2 skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik til eksamen og have bestået folkeskolens afgangseksamen. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden være erklæret uddannelsesparat.

Ansøgningsproces

Hvis du er så heldig, at lærepladsen er i hus, skal du sende uddannelsesaftalen til uddannelsesaftale@nextkbh.dk. Husk at sende originaludgaven og husk at den skal være underskrevet.

Jeg har ikke en læreplads, men vil gerne søge ind
For at komme i betragtning til en kvoteplads skal du, udover at opfylde de generelle adgangskrav, gøre følgende:

  • Du søger uddannelsen via Optagelse.dk og vedhæfter her følgende:
    * Motiveret ansøgning
    * CV
    * Eksamensbeviser
    * Kursusbeviser og udtalelser
  • Hvis din samlede ansøgning er blandt de bedste, vil du blive indkaldt til en samtale og efter denne enten blive optaget eller få afslag. Alle ansøgere modtager et svar på deres ansøgning efter ansøgningsfristen i deres e-Boks. 

Optagelseskriterier
Når vi prioriterer ansøgerne, sker det på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerfeltet, hvor vi lægger særligt vægt på i hvilken grad:

  • Du kan vise, at du har sat dig ind i uddannelsens indhold, og hvad den kræver
  • Du interesserer dig for skønhedsbranchen
  • Du er motiveret for at lære teoretisk stof inden for bl.a. anatomi, fysiologi og kemi
  • Du har søgt lærepladser og kan generelt demonstrere et godt kendskab til branchen ved eks. at have været forpraktikant hos en frisør eller deltaget i brobygningsforløb
  • Din samlede adfærd er selvstændig og ansvarsfuld samt lever op til, hvad der forventes på uddannelsen og i branchen

Økonomi på uddannelsen

På Kosmetiker uddannelsen får du både SU og elevløn. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om Kosmetiker uddannelse
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Kosmetiker uddannelse

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Kosmetiker uddannelse endnu. Bliv den første!
Åbent hus
oktober 2021
ma
ti
on
to
fr
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7