Vis studentum.dk som: Mobile

EUX Detailhandel

NEXT Uddannelse København
4 til 4,5 år
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Ballerup, Ishøj, København
Kontakt for opstart

EUX Detailhandel

EUX Detailhandel

Bliv faglært salgsassistent og student

Drømmer du om at blive sales advisor, butikschef, selvstændig eller måske specialisere dig inden for digital handel? Så er detailhandelsuddannelse på NEXT et godt sted at starte.

Det lærer du på EUX detailhandel uddannelsen

Vælger du en detailuddannelse, styrkes dine kompetencer inden for både online- og butikssalg. På detailhandelsuddannelsen har du fag, som er direkte rettet mod detailhandlen: afsætning, erhvervsøkonomi og it.

Du arbejder projektorienteret med eksempler fra erhvervslivet og lærer om butiksdrift, varepræsentation, brugervenlighed og kundeoplevelser. Almene fag som dansk og engelsk er også en del af uddannelsen.

Digital handel
Vælger du specialet digital handel på dit hovedforløb,får du et bredt kendskab til digitale forretningsmodeller og værktøjer til at arbejde med alt fra optimering af kunderejsen, e-commerce, dataanalyse og content marketing.

Du bliver specialist inden for virksomheders e-handel, så du er klar til et arbejdsmarked, hvor flere og flere varer købes online. Med specialet får du også viden, du kan bruge til at starte din egen webshop.

Hvorfor vælge EUX Detailhandel uddannelsen?

Vælger du en eux-detailhandelsuddannelse kombinerer du en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag. Det betyder, at du både får en studenterhue og bliver faglært, når du er færdig.

Eux-uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb og er bygget op som en almindelig erhvervsuddannelse der indeholder både læreplads og den fulde skoleundervisning fra erhvervsuddannelsen, men grundfag og valgfag er skiftet ud med fag på gymnasialt niveau. Du får altså både almene gymnasiale fag som dansk og matematik og fag, som er relevante for detailuddannelsen samt beslægtede videregående uddannelser. 

Du kan tage uddannelsen i Ballerup, Ishøj eller på Nørrebro. Her vil du opleve et dynamisk studiemiljø, hvor du går på skole med gymnasieelever.

Gymnasiefag

Hvis du vil videreuddanne dig, giver de gymnasiefag, du har på eux-detailhandel, dig også mulighed for at læse videre.

Gymnasiefagene er blandt andre dansk A, engelsk B og it B. Afhængigt af fagretningerne har du for eksempel afsætning B, psykologi C og innovation C

Hvor det er muligt, vil fagene blive kombineret, så der er tæt sammenhæng mellem gymnasie- og detailhandelsfagene. Det er med til at gøre eux-detailhandelsuddannelsen helt unik.

Uddannelsesforløb

Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 4,5 år. Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 4 år. Du får løn efter grundforløb 2, altså de resterende 3,5 år af din uddannelse, hvis du er ansat som elev i en virksomhed.

Grundforløb 1

Kommer du direkte fra folkeskolen, så er grundforløb 1 (GF1) for dig. På grundforløb 1 vælger du en fagretning, hvor du på 20 uger afprøver flere forskellige fag, så du kan finde det område, som du brænder for. Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske fag, som du finder på alle fagretninger.

Du kan dog selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mere end seks måneder siden, at du gik ud af 9. klasse, og højst to år siden at du afsluttede 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan du kun starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2

Afsluttede du folkeskolen for over seks måneder siden, og ved du, hvilken uddannelse du ønsker, så er grundforløb 2 (GF2) for dig. Grundforløb 2 varer 20 uger og er målrettet den uddannelse, du har valgt og giver dig færdigheder til at komme på hovedforløbet samt diverse grund-, erhvervs- og talentfag.

For dig der er over 25 år
Hvis du er fyldt 25 år og er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, får du i forbindelse med din opstart på uddannelsen enrealkompetencevurdering. Her kigger man på din erhvervserfaring og ser på, om du kan få noget merit. Alt efter din erfaring skal du starte på grundforløb 2 eller direkte på hovedforløbet.
På grundforløb 2 har du et studiekompetenceforløb der tager 1 år, hvor du får en række gymnasiefag. Forløbet afsluttes med en eksamen, og herefter er du klar til at komme videre på hovedforløbet, hvor du skal i lære.

Hovedforløbet varer 2 år. Det veksler mellem skoleophold og læreplads og afsluttes med en fagprøve.

NEXT tilbyder grundforløbet inden for detailhandel inklusiv det 1-årige forløb med gymnasiale fag. Derudover tilbyder vi hovedforløb inden for områderne: Digital handel, Convenience, *IEUD Trafikassistent og *IEUD Experience Host.

Uddannelsen er en individuel erhvervsuddannelse (IEUD). Det betyder, at uddannelsen er skabt i samarbejde mellem skoler og virksomheder for at uddanne elever til virksomheders specifikke behov.

Opbygning på uddannelsen

For at starte på EUX Detailhandel uddannelsen er der nogle forskellige adgangskrav, du bør have styr på.

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Du skal også have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat. 
Hvis du skal starte på grundforløb 2, skal du have bestået dansk, samfundsfag og engelsk på niveau C og matematik på folkeskoleniveau eller højere. Hvis du kun har bestået 2 ud af de 3 fag på niveau C, vil det i nogle tilfælde være muligt at læse det sidste fag sideløbende med uddannelsen. 

Hvis du har en læreplads, inden du starter, er du garanteret optagelse på grundforløb 2.

Ansøgningsprocessen

For at starte på uddannelsen skal du søge ind på Optagelse.dk. Kommer du direkte fra 9. og/eller skal søge ind på grundforløbets 1. del, skal du vælge en såkaldt fagretning. Fagretningerne er inddelt i fire hovedområder. Du skal vælge Eux Business, som ligger under hovedområdet kontor, handel og forretningsservice.


Hvis du har gået på hhx og vil i gang med en businessuddannelse, skal du IKKE søge ind via Optagelse.dk. Du skal nemlig starte direkte på hovedforløbet, hvilket kræver, at du har fundet en læreplads og har en uddannelsesaftale.

Økonomi på uddannelsen

EUX Detailhandel uddannelsen er gratis. Du kan både få SU og elevløn i løbet af uddannelsen.

SU
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. 

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om EUX Detailhandel
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om EUX Detailhandel

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUX Detailhandel endnu. Bliv den første!
Åbent hus
oktober 2021
ma
ti
on
to
fr
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7