Vis studentum.dk som: Mobile
1 til 2 år
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Startdato
Ishøj
Kontakt for opstart 
København
Kontakt for opstart 

Elektriker

elektriker

Elektriker uddannelse

Som elektriker arbejder du med elektriske installationer, fx stikkontakter, telefon- og alarmanlæg eller computernetværk.

Du laver strøm til lys i nye bygninger eller reparerer og skifter ledninger og kontakter til strøm i ældre boliger. Du lærer også at installere og vedligeholde computerstyrede elsystemer som fx computernetværk, industrirobotter eller telefon- og alarmanlæg.

Som elektriker lærer du at rådgive folk om valget af elektriske løsninger. Du kan arbejde som ansat i offentlige og private virksomheder eller for en privat elinstallatør. For at blive elektriker skal du have teknisk forståelse, præcision og fingersnilde.

Det lærer du på elektriker uddannelsen

Elektrikeruddannelsen giver dig en grundlæggende viden om arbejdet med strøm til lys, maskiner, computere, alarmer m.fl.

Du lærer, hvordan elektriske produkter og systemer virker, så du kan rådgive kunderne om valg og brug af installationer. Hvis de går i stykker, kan du finde fejlen og reparere den. Du kan også installere nye systemer. Du får også styr på arbejdet omkring installationsteknik, bygningsautomatik, styrings- og reguleringsteknik og kommunikationsteknik.

Hvis du fortsætter efter 2 år og ikke stopper som installationsmontør, lærer du desuden at arbejde med udviklingsorienterede opgaver inden for det el-tekniske område, såvel som at arbejde med kommunikationsnetværk, procesanlæg, robotteknologi, Building Management Systemer eller cleantech.

Som elektriker arbejder du med strøm, hvilket kan være farligt, og det kræver både stor viden, overblik og god fysik at være elektriker. Derfor lærer du en del om regler for området og om arbejdsmiljø.

Fremtidsmuligheder

Som elektriker kan du få job i offentlige og private virksomheder eller hos en privat elinstallatør.

Du kan komme til at lave mange forskellige ting, alt efter hvilket speciale du vælger. De mest almindelige arbejdsområder er belysning i byggeri og styring af it-, telefon- og overvågningsanlæg.

Det er muligt at supplere med forskellige kurser for elektrikere i fx elevatorteknik, service på hvidevarer og køleautomatik, tele- og datateknik, elektrisk automation på automatiske maskiner og anlæg, elektronik og svagstrømsteknik og automatik og procesteknik.

Nogle vælger også at læse videre til miljøteknolog, it-teknolog, automationsteknolog, byggekoordinator, driftsteknolog, energiteknolog, installatør (VVS), produktionsteknolog, bygningskonstruktør eller eksport og teknologi.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

Længden på hovedforløbet varierer alt efter, hvor mange trin du tager af uddannelsen:

  • Afslutter du efter trin 1 bliver du installationsmontør. Trin 1 varer to år.
  • Hvis du fortsætter med trin 2, bliver du elektriker. Trin 2 varer mellem halvandet og to år, alt efter hvilket speciale, du vælger.

Bemærk: NEXT tilbyder grundforløbet til elektrikeruddannelsen, men ikke hovedforløbet.

Læreplads

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og læreplads i en virksomhed. Nogle finder en læreplads inden de starter på grundforløbet, mens andre finder lærepladsen under eller efter grundforløbet.

Du skal som udgangspunkt selv finde en læreplads, men du kan få råd og vejledning om potentielle lærepladser hos skolens vejledere på området. Der er mange lærepladser blandt virksomhederne. Oftest er de dog ikke slået op, hvilket gør det svært at vide, om de søger en elev. Det er derfor vigtigt, at du selv retter henvendelse, udviser ihærdighed og fortæller, hvorfor de skal vælge dig. 

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du også søge læreplads i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Ansøgning og adgangskrav

Hvis du skal starte på grundforløb 1 eller 2 på elektriker uddannelsen, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik til eksamen og have bestået folkeskolens afgangseksamen.

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden være erklæret uddannelsesparat.

Opfylder du ikke disse krav, har du mulighed for at komme til en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik og deltage i en samtale med henblik på optagelse.

Økonomi på uddannelsen

Elektriker uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.

Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om Elektriker
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Elektriker

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Elektriker endnu. Bliv den første!
Åbent hus
december 2021
ma
ti
on
to
fr
3
4
5
6
7
8
9
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2