Startdato
Om uddannelsen
Permakultur
Derfor skal du vælge Permakultur
Vil du lære at leve mere bæredygtigt? Gøre dit klimaaftryk på planeten mindre? Blive klogere på Zero Waste? Så er Højskolen Mors’ fag om Permakultur måske noget for dig. I Permakultur arbejder vi med at skabe en vedvarende og bæredygtig kultur. Vi skal nørde maks ud med jord under neglende, hø i håret, fuglekvidder i ørene, grønkål mellem tænderne og et glimt i øjet. Vor tids økologiske-, biodiversitets- og klima krise kræver løsninger på, hvordan vi producerer mad, behandler vores jord, og hvor vi får energien fra – og det er lige præcis den løsning, du kan blive klogere på, hvordan du skaber, i Permakultur på Højskolen Mors.
Permakultur er en helhedsorienteret designmetode, som kan give svar på samtidens udfordringer. I permakultur-faget kommer vi omkring økologi, landskab, anlæggelse, flerårige planter, havedyrkning, arkitektur og skovlandbrug med det formål at skabe alsidige og bæredygtige livsformer præget af mangfoldighed og stabilitet. På Højskolen Mors har vi anlagt vores egen have, som udelukkende dyrkes efter perma-principper, og dermed er der grobund for at få permakulturens filosofi under neglene allerede fra aller‘ første dag på dit ophold.
Permakulturens metoder, værktøjer, redskaber og glæde ved at skabe noget sammen og dertil stoltheden over at gøre en vigtig forskel, er noget du kan tage med hjem fra højskolen og ud i verden og anvende.
Så pas på – det kan ændre hele dit livssyn og forhold til naturen!
Få information
Velkommen til Højskolen Mors!
Vi er en grundtvigsk kultur-højskole, der bygger på fællesskab, frihed og fordybelse. Her er hjemligt, højt til loftet og med noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren. På højskolen kan du blive inspireret, få gode samtaler og få...