Startdato
Om uddannelsen
Musik & Musikproduktion
Derfor skal du vælge musik
Musik på Højskolen Mors handler om at tilbringe en masse tid sammen med andre der elsker at spille musik. Er der en god lejelighed stiller vi op til koncert! Kernen af faget er sammenspil, du lærer at blive bevidst om din rolle og funktion i det samlede udtryk. Du vil typisk have et hovedinstrument, men du vil også blive kastet ud i at skulle prøve andre roller, det er med til at uddybe din forståelse af musikken. Undervisningen er tilpasset dit niveau, så du møder de rigtige musikalske udfordringer.
Som en naturlig del af undervisningen vil der indgå teori og kontekst til den musik vi spiller, mens vi spiller den. På den måde kommer vi hele vejen rundt om musikken i øvelokalet.
Koncerter
Vi vil jævnligt øve op til koncerter, hvor vi spiller for et publikum. Vi vil derfor lære at sætte en koncert på benene og at ’performe’ på scenen sammen og hver for sig. Skolen har også et studie som vi kan bruge til indspilning.
Fortolkning og originalt materiale
I musikfaget vil vi altid arbejde med at sætte et præg på musikken, så vi ikke bare ’kopierer’ originalen, men skaber vores eget udtryk. Vi vil også skabe vores egen musik og sætte koncerter op på nye måder.
Få information
Velkommen til Højskolen Mors!
Vi er en grundtvigsk kultur-højskole, der bygger på fællesskab, frihed og fordybelse. Her er hjemligt, højt til loftet og med noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren. På højskolen kan du blive inspireret, få gode samtaler og få...