Vis studentum.dk som: Mobile

EUX Gastronom

Mercantec
4,5 år
Heltid
Erhvervsuddannelse
Viborg
Kontakt os for startinformation

EUX Gastronom

EUX Gastronom

Opnå et højt fagligt niveau som EUX Gastronom ved Mercantec

Drømmer du om en videregående uddannelse inden for mad og sundhed, eller om at få din egen restaurant? Så er EUX Gastronom vejen frem.

Med en erhvervsfaglig studentereksamen som EUX Gastronom opnår du et højt fagligt niveau, der både giver dig mulighed for en karriere i erhvervslivet og for at fortsætte på en videregående uddannelse. 

Hvad kan du som gastronom? 

Som EUX Gastronom bliver du uddannet kok. Du lærer at skabe spændende, sanselige, sunde og velsmagende retter, der er en oplevelse for kunden at spise. På skolen lærer du alt om gode råvarer, tilberedning og anretning af mad samt at vælge drikkevarer dertil. Du lærer også meget om indkøb og kundeservice, så du er godt rustet til en karriere i hotel- og restaurationsbranchen. 

Sideløbende får du undervisning i boglige fag på gymnasialt niveau. Dermed opnår du bred viden på dit felt - og mulighed for at læse videre på f.eks. universitetet eller professionshøjskole.  

Uddannelsens opbygning og undervisning

Uddannelsen består af to grundforløb, hvorefter du fortsætter på hovedforløbet, der er en kombination af skole og praktik.

Kommer du direkte fra 9./10. klasse? 

Så starter din EUX-uddannelse med grundforløb 1, der kører over 20 uger.

Er det mere end et år siden, du afsluttede 9./10 klasse?

Så går du i gang med din EUX-uddannelse med det samme. Du starter med grundforløb 2 og går derefter i gang med dit hovedforløb, hvor du veksler mellem skole og praktik.

EUX uddannelsen veksler mellem undervisning på Hotel- og Restaurantskolen, undervisning på Midtbyens Gymnasium og arbejde på din læreplads. Denne kombination styrker din evne til at angribe opgaverne fra både en praktisk og teoretisk vinkel. 

Undervejs på din uddannelse som EUX Gastronom vil du møde fag som:

Fagfaglige fag:

  • Ernæring og sundhed

  • Grundtilberedning og køkkenproduktion

  • Gæstebetjening og kommunikation

  • Regning og kalkulation + Salg og marketing

  • Arbejdsmiljø og gastronomi

  • Dansk –fransk menulære

  • Naturfag

  • Drikkevarer.

Gymnasiale fag:

  • Dansk A, Matematik A, Engelsk B, Fysik B, Kemi B, Teknologi B.

Økonomi på uddannelsen

Hvis du fra starten af uddannelsen har en praktikplads, er der løn under hele uddannelsen.

Hvis du gennemfører grundforløbet uden en praktikplads og er mindst 18 år, er der mulighed for SU under grundforløbet og løn under resten af uddannelsen.

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Mercantec

Mercantec

H.C. Andersens Vej 9
8800 Viborg

 Vis telefonnummer
www.mercantec.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om EUX Gastronom

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUX Gastronom endnu. Bliv den første!