Startdato
Om uddannelsen
Tag AVU eller HF hjemmefra
Når du tager fag som e-learning, kan du arbejde hjemmefra eller lige der, hvor du arbejder bedst. Den helt ideelle løsning for dig, der ikke har mulighed for at møde ind på skolen samme tid hver uge.
E-learning – hårdt arbejde, max fleksibilitet
På e-learningsfag foregår undervisningen online – så du kan arbejde, hvor du vil, og hvornår du vil.
Det er dog vigtigt at huske på, at det er tidskrævende at læse et fag som e-learning – arbejdsmængden varierer fra fag til fag, alt efter hvor stort faget er i undervisningstimer.
Du skal derfor regne med, at det kræver en målrettet indsats og en god portion selvdisciplin at gennemføre fagene. Til gengæld foregår undervisningen i høj grad på dine præmisser.
E-learning med undervisning på TEAMS
Vi tilbyder mange af fagene på HF som e-learning. Det betyder, at du kan kombinere e e-learning med traditionel klasseundervisning i forbindelse med en hel HF-uddannelse.
Halvårshold
Alle fag er halvårshold. Det betyder, at du kun skal koncentrere dig om få fag ad gangen og kan fordybe dig i dem. Dine eksamener er også fordelt på både vinter og sommereksamener.
Regler for studieaktivitet
Som e-learningskursist skal du ikke møde ind hver uge, men der er regler for din studieaktivitet. Det betyder, at skriftlige opgaver skal afleveres, som det fremgår af din studieplan. Du skal aflevere mindst en opgave om ugen – en såkaldt ugeopgave. Udover det er der også andet skriftligt arbejde i nogle fag (fx engelsk, dansk og matematik).
For AVU er der desuden 20% af undervisningen, der foregår ved fremmøde. På HF er der obligatoriske laboratorieøvelser for naturvidenskabelige fag.
Det er desuden obligatorisk at deltage i det virtuelle opstartsmøde for e-learningskursister.
Fag du kan vælge
HF
Vi tilbyder næsten alle fag på HF som e-learning. Det betyder, at det er muligt at tage store dele af en HF-eksamen som e-learning, men du kan også vælge at kombinere e-learning med traditionel klasseundervisning.
AVU
På AVU tilbyder vi fag fra G til D niveau på e-learning, men 20% af undervisningen skal foregå ved fremmøde.
Der er stor forskel på arbejdsbyrden i de forskellige fag alt afhængig af, hvilket niveau du tager dine fag på.
Ansøgning og adgangskrav
Adgangskrav – AVU
AVU er for dig, der er over 25 år. I nogle tilfælde kan du tage AVU-fag, hvis du er under 25 år. Kontaktstudievejledningenog hør hvilke regler, der gælder for dig.
Adgangskrav – HF Enkeltfag
Du skal opfylde mindst et af følgende adgangskrav:
- Du har afsluttet 9. klasse og bestået afgangsprøven i dansk med et godt resultat.
- Du har afsluttet 10. klasse og bestået den udvidede afgangsprøve i dansk med et godt resultat.
- Du har afsluttet AF-eksamen på AVU (Almen Forberedelseseksamen)
Derudover skal det være mindst et år siden, du har afsluttet 9. eller 10. klasse.
Hvis du ikke har gået i en dansk folkeskole, kan du blive optaget, hvis du har bestået en af følgende prøver og har de nødvendige kvalifikationer i andre, relevante fag:
- Du har bestået dansk som andetsprog og har også skriftlig udtalelse fra lærer/vejleder.
- Du har bestået AVU dansk niveau E.
- Du har bestået studieprøven i dansk (danskuddannelse 3, modul 6).
Eksamen og diplom
Eksamen på e-learningsfag foregår på samme vilkår som for kursister, der går på almindelige hold. Du kan ikke tage eksamen online.
Din lærer fortæller dig, hvordan eksamen kommer til at foregå, og du kan også finde information på Teams og på LudusWeb.
Husk billed-id –Som e-learningskursist skal du altid medbringe billed-ID til eksamen.
Faglig dokumentation og eksamen på AVU som e-learning
Hvert modul afsluttes med en faglig evaluering (faglig dokumentation). På G- og D-modulerne er der en eksamen til slut.
Både faglig dokumentation og eksamen på e-learning foregår på de vilkår, som gælder for kursister på almindelige hold. Derfor afholdes faglig dokumentation og eksamen på skolen og kan ikke tages online.
Din lærer fortæller dig mere om, hvordan faglig dokumentation eller din eksamen helt præcis foregår, og du kan også finde information på Teams og på LudusWeb.
Husk billed-id – Som e-learningskursist skal du altid medbringe billed-ID til faglig dokumentation og eksamen.
Pris
Det koster enten 550 kr. eller 1400 kr. pr. fag på HF. Hvis du tager en hel HF, får du pengene tilbage for de fag, der står på dit eksamensbevis.
AVU-fag koster enten 140 kr, 280 kr eller 1380 kr. Du kan ikke få pengene tilbage.
Du kan få SU, hvis du har, hvad der svarer til minimum 23 lektioner om ugen. Hvis du har børn under 7 år, skal du bare have 17 lektioner.
Få information
Din uddannelse – dine muligheder
VUC Lyngby er et stort og moderne uddannelsescenter for unge og voksne. Vi tilbyder et fleksibelt uddannelsesmiljø, hvor voksne og unge mødes med det fælles mål, at få nye kompetencer og komme videre i uddannelsessystemet. Vi har fag på alle...