Startdato
Om uddannelsen
Almen Voksenundervisning (AVU)
For dig der vil videre påen ungdomsuddannelse – AVU (9.-10. klasse) kan åbne døren til ungdomsuddannelser, hvis du mangler at afslutte et eller flere af grundskolens fag.
AVU – Din vej videre
Klar til ungdomsuddannelse
Hvis du gerne vil tage en ungdomsuddannelse, men mangler at afslutte et eller flere fag på niveau med folkeskolens afgangsprøve, så er AVU det rette valg. Med AVU kan du få adgang til forskellige ungdomsuddannelser – det kan fx både være HF og erhvervsuddannelser.
Du starter faget på det niveau, du er nået til. Du kan både vælge at tage AVU-fagene et ad gangen eller tage flere fag samtidig. Du kan også kombinere AVU medordblindeundervisningeller fag på fxHF-enkeltfag.
Niveauer og moduler
På AVU er fagene inddelt i 5 niveauer eller moduler, hvor D er det højeste:
- Basis – svarer til folkeskolens 7.-8. klasse
- G – svarer til folkeskolens 9. klasse
- F – svarer til erhvervsuddannelsernes grundfag F
- E – svarer til folkeskolens 10. klasse
- D – svarer til erhvervsuddannelsernes grundfag D
Hvert AVU-hold tager et halvt år at afslutte.
Fag på AVU
AVU består af en række kernefag på forskellige niveauer og nogle valgfag. Kernefagene er:
- Dansk (Basis, G, F, E, D)
- Dansk som andet sprog (Basis, G, F, E, D)
- Engelsk (Basis, G, F, E, D)
- Fransk (Basis, G, F, E, D)
- Historie (D)
- Matematik (Basis, G, F, E, D)
- Naturfag (G, F, E, D)
- Samfundsfag (G, D)
- Tysk (Basis, G, F, E, D).
Dansk som andetsprog
Faget ‘Dansk som andetsprog’ på AVU er målrettet tosprogede og ligestillet med faget ‘Dansk’. Du skal derfor ikke at tage begge fag. Dansk for tosprogede er for dig, der har gennemført den grundlæggende danskuddannelse, men som har brug for at blive bedre til dansk. Det kan være, at du skal videre på uddannelse eller i arbejde.
Du kan tage niveauerne Basis, G, F, E, og D. Faget afsluttes med eksamen på niveau G og D, der har samme værdi som folkeskolens afgangsprøve efter 9. og 10. klasse. Niveauet du skal starte med at tage, afhænger af hvilken prøve du har i dansk fra en sprogskole. Det kan derfor være en fordel at have en PD3 i forvejen, så du kan springe basis over.
Ansøgning og adgangskrav
AVU er for dig, der er over 25 år. I nogle tilfælde kan du tage AVU-fag, hvis du er under 25 år. Kontaktstudievejledningenog hør hvilke regler, der gælder for dig.
Hvis du ikke har gået på AVU før, skal du til en optagelsessamtale hos en studievejleder, før du kan starte på hold. Samtalen bruges til at finde ud af, hvilke fag og niveauer, der passer bedst til dine behov.
Eksamen og diplom
Hvert modul afsluttes med en faglig evaluering. På G- og D-modulerne er der en eksamen til slut.
Selvom du kun tager et enkelt AVU-fag, kan det godt indeholde flere moduler.
Hvis der for eksempel står Dansk ED betyder det, at du på det hold og indenfor den periode både tager modul E og D.
AF-eksamen – direkte adgang til HF
En AF-eksamen giver direkte adgang til den 2-årige HF eller en anden ungdomsuddannelse. En AF-eksamen tager 1 år og består af en række obligatoriske fag, der hver afsluttes med en eksamen:
- Dansk eller Dansk som andetsprog – FED
- Engelsk – FED
- Matematik – FED
- Naturfag G-niveau
- Historie, samfundsfag, tysk eller fransk på G eller D-niveau
SU
Du kan få SU, hvis du er fyldt 25 år og har mindst 23 lektioner om ugen. Hvis du har børn under 7 år, skal du bare have mindst 17 lektioner ugentligt.
Hvis du allerede har en bachelor eller master, skal du være opmærksom på, at du betaler fuld pris for dine lektioner.
Få information
Din uddannelse – dine muligheder
VUC Lyngby er et stort og moderne uddannelsescenter for unge og voksne. Vi tilbyder et fleksibelt uddannelsesmiljø, hvor voksne og unge mødes med det fælles mål, at få nye kompetencer og komme videre i uddannelsessystemet. Vi har fag på alle...