På arbejde med Kriminalforsorgen - bliv fængselsbetjent
Kriminalforsorgens overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet. Dette formål er fælles for hele det strafferetlige system - det vil sige politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg.
Kriminalforsorgens rolle er at sikre, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet i overensstemmelse med de regler, der findes i Straffuldbyrdelsesloven. Det skal ske med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med den nødvendige respekt for de dømtes borger- og menneskerettigheder.
Kriminalforsorgen vil sætte klienten i centrum, skabe sammenhæng på tværs og bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet.
Med uddannelsen til fængselsbetjent i Kriminalforsorgen kan du være med til denne proces og dermed medvirke til at begrænse kriminalitet i Danmark.
Kriminalforsorgens opgaver
Nogle af Kriminalforsorgens opgaver er at drive landets fængsler og arresthuse, føre tilsyn med dømte på fri fod og deltage i kriminalitetsforebyggende arbejde.
Kriminalforsorgens opgaver er:
- at have ansvaret for Danmarks fængsler og arrester
- at administrere varetægtsfængsling og straffuldbyrdelse
- at udarbejde personundersøgelser af sigtede
- at føre tilsyn med psykisk syge kriminelle, som får behandling i psykiatrien
- at administrere frihedsberøvelse efter udlændingeloven.
Det er et vigtigt mål at støtte de dømte og give tilbud om uddannelse og personlig udvikling, så de senere kan leve et liv uden kriminalitet.
Bliv fængselsbetjent
Jobbet som fængselsbetjent handler helt grundlæggende om at opretholde orden og sikkerhed i fængslerne. Det kan for eksempel være ved undersøgelse af celler, opholdsrum eller klienterne; det kan være ved overvågning af tekniske sikringsmidler; eller det kan være ved at gå vagt under gårdture og ledsage på udgange og transporter.
En anden og lige så vigtig del af vores arbejde er at støtte og motivere klienterne til personlig og social udvikling. Det kan være gennem vejledning og hjælp til klienterne, hvis de har problemer. Vi ledsager også klienterne under udgang til besøg hos familien eller til møder hos sociale myndigheder og lignende.
Uddannelser
Videregående uddannelse | |||
Sikkerhed og beskyttelse | Sted | Gennemsnit | |
Fængselsbetjent | Birkerød | ||
Transportbetjent | Birkerød |
Kategorier
Samfund og kultur
KriminologiSikkerhed og beskyttelse
Transport
Kontakt
Kriminalforsorgen
Der er ingen evalueringer af Kriminalforsorgen endnu. Bliv den første!