Vis studentum.dk som: Mobile

Science - HTX

Kold College
3 år
SU-godkendt
Heltid
Gymnasial uddannelse
Odense
august

Om uddannelsen

science

HTX Science - tag din studentereksamen på Kold Tekniske Gymnasium

Science handler om fysiske fænomener og matematiske sammenhænge. Hvis du er interesseret i og gerne vil fordybe dig i naturen, rummet og verdens indretning er Science noget for dig.

I de mange forskellige projekter arbejder du kreativt og innovativt, og det kan både handle om raketter, droner og robotter. Det er anvendelse af naturvidenskabelig viden til praktisk problemløsning.

Studieretningsfag: Matematik A og Fysik A.

Uddannelsens indhold

Science ruster dig til at forstå den teknologi, vi omgiver os med, og hvordan den teknologiske udvikling forandrer og forbedrer vores verden. Du får værktøjer til projektledelse og til skabelse af innovative løsninger sammen med andre. Det er kompetencer, som gavner dig i dine videre studier og dit arbejdsliv fremover.

Din fremtid med en HTX Science

Matematik A og Fysik A er studieretningsfagene, og de giver dig adgang til alle de naturvidenskabelige uddannelser for eksempel ingeniøruddannelser og medicinstudiet.
Du bygger videre på din viden fra de obligatoriske fag, og i studieretningens faglige samspil lærer du, hvordan naturvidenskab, matematik og fysik forklarer verden.

Det sociale på Kold Tekniske Gymnasium

Vi er et mindre  gymnasium, og det betyder, at de fleste kender hinanden. Du kommer til at få venner på tværs af alle årgange. Vi holder fester og fredagscaféer og har en masse andre sociale aktiviteter, som vi håber du har lyst til at deltage i.

Ansøgning og adgangskrav

For at kunne starte skal du have en 9. eller 10. klasses eksamen og være vurderet uddannelsesparat. Det er dine folkeskolelærer der ud fra standpunktskarakter i 9. og evt. 10. klasse samt dine personlige og sociale forudsætninger, der bestemmer om du er uddannelsesparat.

Hvis du ikke blev vurderet parat, men alligevel vælger Kold Tekniske Gymnasium som din 1. prioritet, bliver du inviteret til en optagelsesprøve.

Kontakt os, hvis du er tvivl.

Kontaktinfo

Kold College

Landbrugsvej 55
5260 Odense S

 Vis telefonnummer

Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Science - HTX endnu. Bliv den første!