Introvideo til ernæringsassistent
Om uddannelsen
Tag uddannelsen til ernæringsassistent hos Kold College
Brænder du for at lave mad fra bunden? Vil du gerne vide, hvad fødevarer indeholder? Og har du mod på at lave lækker hverdagsmad til mange forskellige mennesker? Så er uddannelsen som ernæringsassistent lige noget for dig!
På uddannelsen til ernæringsassistent har vi ikke fokus på at skabe oplevelsen af at gå ud at spise på en restaurant. Her har vi i stedet fokus på at skabe et lækkert og indbydende hverdagsmåltid, alle har lyst til at spise. Et hverdagsmåltid, som giver den rigtig ernæring til dem, der spiser med. Netop derfor arbejder vi i høj grad med, hvordan maden er sammensat, så vi får de næringsstoffer, vi har behov for.
Det lærer du på uddannelsen til ernæringsassistent
På uddannelsen lærer du at:
- beregne og sammensætte det rigtige indhold af kulhydrater, vitaminer, mineraler, fedt og proteiner i måltiderne
- tage hensyn til allergier og sygdomme hos målgrupperne. Og det gælder uanset, om du laver mad til en virksomhedskantine, til eleverne på en efterskole, til patienterne på et sygehus eller beboerne på et plejehjem.
- lave hverdagsmåltider med fokus på de 10 kostråd.
Undervisningsform
Her på skolen vil du opleve en afveksling mellem teori og praksis. Vi gennemgår tilberedningsmetoder og forskellige måder at lave mad på både i køkkenet og på klassen. Vi sørger altså hele tiden for at koble praktisk arbejde til den teoretiske viden, du tilegner dig. I køkkenet er det derfor ekstremt vigtigt, at vi arbejder hands on med det teoretiske grundlag, vi gennemgår på klassen.
Din fremtid som ernæringsassistent
Uanset om du laver mad til mange eller til få, så handler dit arbejde om at tilberede lækre hverdagsmåltider, der passer til de mennesker, der skal spise dem. Det betyder blandt andet, at du i høj grad kommer til at arbejder med, hvordan maden er sammensat for at vi får de næringsstoffer, vi har behov for.
Ansøgning og adgangskrav
For at blive optaget på uddannelsen til ernæringsassistent skal du have bestået 9. eller 10. klasse eller tilsvarende med karakteren 02 i Dansk og Matematik.
Ernæringsassistent med EUX
Brænder du får at rådgive andre i human ernæring? Ser du dig selv som diætist eller som professionsbachelor i ernæring og sundhed? Brænder ud får at kombinere en praktisk uddannelse som ernæringsassistent med en gymnasial uddannelse som springbræt til at læse videre?
EUX-uddannelsen kombinerer det bedste fra to verdener: Gymnasiet og erhvervsskolen. Her på Kold College lægger vi vægt på et godt socialt miljø og en stærk faglig uddannelse på højt niveau. Og med en veloverstået EUX i bagagen får du direkte adgang til videreuddannelse på de danske universiteter.