Vis studentum.dk som: Mobile
3 år
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Startdato
Beder
januar 2020 
august 2020 

Skov- og naturtekniker

Tag uddannelsen til skov- og naturtekniker ved JU Århus

Bliv skov- og naturtekniker ved JU Århus

Vil du gøre skoven til din arbejdsplads? Med en uddannelse som skov- og naturtekniker er mulighederne mange. Du kan blandt andet arbejde med naturpleje og skovdrift som skovarbejder og som naturvejleder, der med stor ekspertise viser gæster rundt i skoven. Du kan også være den, der sikrer de rigtige rammer til skovens vilde dyr. Dine fremtidsmuligheder afhænger af, hvilket speciale og hvilken praktikplads du vælger.

Ved JU Århus kan du blive skov- og naturtekniker på omkring tre år, hvor du lærer om alle facetter af det følsomme og fascinerende økosystem, som et skovområde er. Det sker gennem praktisk og teoretisk undervisning på skolen i Beder såvel som i praktikperioderne, hvor du får vigtig professionel erfaring med opgaverne inden for faget. Du skal selv finde din praktikvært, mens skolens vejledere står klar med vejledning og inspiration til at hjælpe dig på vej.

Vil du have jord under neglene?

Drømmer du om at arbejde med dyrkning og pleje af planter, træer og naturområder, men ved du ikke, hvilken uddannelse, du bør vælge? Udover skov- og naturtekniker, kan du også blive gartner eller anlægsgartner hos JU Århus, hvor du ovenikøbet får uddannelsesgaranti under dit uddannelsesforløb.

Om uddannelsen

Det lærer du på uddannelsen til skov- og naturtekniker

Vil du være naturvejleder eller skovarbejder? På uddannelsen til skov- og naturteknikker lærer du ikke blot om planter og dyr i skoven, og hvordan du planter og plejer den rette type træer og beplantning til det specifikke skovområde. Du lærer også om gødning, skadedyrsbekæmpelse såvel som praktiske opgaver som fældning og afbrænding af træer og meget mere. Undervejs skal du vælge imellem tre specialiseringer:

  • Natur- og friluftsformidling - for dig, der vil arbejde med planlægning og vedligeholdelse af friluftsområder - og som vil lære at formidle naturen til skovens gæster på en fængende måde
  • Skov- og naturpleje - for dig der først og fremmest vil arbejde med at passe og pleje skoven. Også her lærer du at formidle dit arbejde til publikum samt at tilpasse og indrette skovlegepladser og lignende
  • Biotop- og vildtpleje - for dig der først og fremmest vil arbejde med skovens dyr. Her lærer du blandt andet at opstille foderhuse, pleje søområder og oprette vildtremiser. Du kan også fortsætte på anden del af uddannelsen til herregårdsskytte 

På dit skema er der fag som teknik, plantekendskab, formidling og biologi, og du kan afslutte uddannelsen allerede efter to år som skov- og naturassistent.

Optagelse

Uddannelsen til skov- og naturtekniker starter med et grundforløb på 20 uger (Grundforløb 1) eller 40 uger (Grundforløb 1 + 2). Har du lige afsluttet 9. eller 10. klasse, begynder du på Grundforløb 1 i august. Er det mere end et år siden, at du forlod Folkeskolen, begynder du direkte på Grundforløb 2. Der starter nye hold på Grundforløb 1 ved JU Århus i august, mens der både er start på Grundforløb 2 i januar og august.

JU Århus udbyder grundforløbet på uddannelsen til skov- og naturtekniker. Her bliver du klædt på til praktik og videre uddannelse på en skole, der udbyder hovedforløbet.

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Damgårds Allé 5
8330 Beder

 Vis telefonnummer
www.ju.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Skov- og naturtekniker

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Skov- og naturtekniker endnu. Bliv den første!