Vis studentum.dk som: Mobile

BA Fashion Stylist / modestylist

Istituto Europeo di Design
Længde: 3 år
Uddannelsen er på: Engelsk
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsestype: Bacheloruddannelse
Sted: Milano
Startdato: oktober 2018

BA Fashion Stylist / modestylist

Bliv modestylist med en bachelor fra IED i Milano

Bliv modestylist i Milano

Modestylisten er en profession i hastig udvikling. For nutidens stylister i modeindustrien er det centralt at udvikle evnerne til at indtage rollen som projektdesigner. Det betyder, at de foruden at være dygtige trendsspottere også skal mestre hele viften af researchmetoder og samtidig have en dyb forståelse af modens systemer samt den historiske, kulturelle, sociale og tekniske udvikling. 

Målet for denne treårige bacheloruddannelse til Fashion Stylist er at klæde studerende på til at bidrage til kommunikationsprocesser i modeindustrien på både professionel og effektiv vis. Som færdiguddannet modestylist fra IED i Milano er du rustet til at promovere et modeprodukt med afsæt i den æstetik og stil, der karakteriserer det.

Opbygning

Det første år på din bacheloruddannelse som modestylist er dedikeret til at give dig og dine medstuderende en grundlæggende forståelse af branchens tekniske værktøjer og metoder. I får også et solidt kulturelt fundament indenfor modebranchen.

I forløbet arbejder I med hele designprocessen i et modefotografi projekt lige fra observationer af omverdenen og idéudvikling til omsætningen af idéen til stylingen, som den kan se ud i det redaktionelle produkt. Målet er at hjælpe dig som studerende til at forstå de forskellige stilarter, analysere og syntetisere virkeligheden og dine idéer samt evnen til at oversætte din kreativitet til et ensartet udtryk, der udstråler essensen af den æstetiske idé. 

Den andet år er designet til at guide de studerende igennem konkret eksperimenteren med de forskellige metoder og værktøjer. Her kommer du også til at dykke længere ned i de kulturelle aspekter, der blev præsenteret på første år. Du arbejder med projekter i form af photo shoots, der portrætterer mænd, kvinder og objekter. Hvert subjekt bliver betragtet i forhold til dets relation til projektet i forhold til:

  • De tekniske og kreative værktøjer (fx software, billedbehandling og video)
  • De kulturelle signaler (fx semiotik og aktuelle tendenser inden for mode og fotografi)

Målet er at udvikle dig som modestylist med evnen til at styre den kreative proces, tidsrammen og mekanismerne i projektdesignen. Målet er også at give dig en forståelse for de forskellige stilarter inden for moden samt at opbygge din evne til at analysere med et kritisk blik og syntetisere indtryk og trends til nye former for mode.

Det tredje år er dedikeret til et avanceret projektdesign i en simuleret professionel kontekst såvel som i en kulturelt kompleks situation. I processen er der rum til personlig intuition og kritisk refleksion. I dit bachelorprojekt skal du udvise viden om alle de tekniske, kvalitative og økonomiske aspekter med relevans for dit afsluttende projekt. Her skal du desuden demonstrere, at du kan udvikle en personlig stil, der er både sammenhængende og original.

Eksamen og diplom

Uddannelsen er anerkendt af MIUR (Ministry for Education, University and Research) som en Academic Diploma Level 1 med et omfang af 180 CF (credits).

Forespørgsel efter information

Vil du vide mere om BA Fashion Stylist / modestylist? Udfyld dine kontaktinformationer her.

  Kontakt skolen

  Få mere information

  Vis din interesse

Errors
Valgfrit
Valgfrit
Valgfrit

Kontaktinformation til Istituto Europeo di Design

Istituto Europeo di Design

via A. Sciesa 4
20135 Milano Milan

 Vis telefonnummer
www.ied.edu