Video
Om uddannelsen
Styrk din kompetencer på højskole med matematik, økonomi og ledelse
På en højskole kan du styrke dine faglige kompetencer indenfor økonomi og ledelse - og samtidig få x-faktor med i bagagen, så du skiller dig ud på din videre uddannelse og på arbejdsmarkedet.
Tag på højskole og forbered dig til din drømmeuddannelse
Drømmer du om en fremtid indenfor økonomi eller ledelse? Kunne du tænke dig at udforske fag som projektledelse og teambuilding, eller vil du forberede dig på at komme ind på en businessuddannelse?
På højskole kan du udvikle dine professionelle kompetencer samtidig med, at du har det sjovt og møder en masse nye mennesker. Du gør dig en masse nye erfaringer, og du får nye kompetencer, som du kan skrive på CV’et.
Tager du på højskole med økonomi og ledelses, kan du vælge fag som:
- Ledelse
- Iværksætteri
- Projektledelse og eventstyring
- Teambuilding
- Økonomi
- Matematik
Skræddersy dit højskoleophold med andre fag
På højskole kan du nemt skræddersy dit ophold med andre fag og fagpakker. Du skaber dit eget skema og kan f.eks. kombinere fag som projektledelse og økonomi med politik, kommunikation, rejser eller mediefag. På den måde finder du ud af, hvad du virkelig brænder for, inden du søger ind på din uddannelse.
Du kan f.eks. vælge ophold med fag indenfor:
- Samfund, politik og rejser
- Kommunikation, medier og film
- Idræt, sport og gymnastik
Bliv klar til fremtiden - find din højskole med økonomi, matematik eller ledelse
På en højskole får du frie rammer til at lære og opleve uden at stresse over at skulle nå pensum før eksamen. Du bor sammen med andre unge og møder engagerede undervisere, der brænder for deres fag. Når du tager fra højskolen, vil du opleve, at du har fået nye venner for livet og er blevet mere sikker på, hvem du er, og hvad du kan.
Hvorfor vælge Højskolerne?
Styrket netværk og venner for livet
Bliv mere klar til dit drømmestudie
Interessefag for enhver smag
Pris
Hvor meget koster det at tage på højskole?
Det koster ca. 1.450 kr. om ugen at gå på højskole (dobbeltværelse). Prisen varierer fra skole til skole - fra ca. 1.000 kr. til 2.500 kr. om ugen - og kan være afhængig af fx fagudbud, materialer, studierejse m.m.
Målgruppe
Alle kan tage på højskole
De fleste elever på lange ophold er typisk unge imellem 18 og 26 år, men du kan sagtens være ældre.
Du kan bruge et højskoleophold til at blive klogere på fremtiden og få en timeout fra studiet, jobbet eller hverdagen. På højskoler får du mulighed for at fordybe dig i et emne eller fag, som du brænder for.
Der findes omkring 75 højskoler, og flere af dem har iværksætteri, matematik, økonomi, ledelsesudvikling og projektledelse på skemaet.

Tag på højskole og få en oplevelse for livet
Et højskoleophold er en intens oplevelse, der bringer dig tættere på dig selv og din fremtid. Du kommer til at suge viden til dig som aldrig før, mens du knytter nye venskaber og bliver en del af et stærkt fællesskab....
Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.