Vis studentum.dk som: Mobile

Kent er 41 år og læser HF-enkeltfag

Kent, HF på KBH SYDSidst Kent på 41 år gik i skole var 1991, hvor han gik ud af folkeskolen i 9. klasse. Senere blev han udlært gartner.
Derfor skulle han lige have genopfrisket nogle af folkeskolefagene, før han kunne starte på HF-enkeltfag.

”Det var rigtig godt at starte på HF-broen (9.-10. klasse) først, fordi jeg blev bekræftet i, at jeg godt kunne være med. Jeg synes faktisk det var nemt i starten.”

Kent tog derefter engelsk B, Dansk A og Biologi som HF-enkeltfag. Det gav ham en skoleuge på godt og vel 35 timer. Og når han til næste semester bliver færdig med matematik B, som han også mangler, så kan han komme ind og læse til have- og parkingeniør. Det er en professionsbachelor, der tager 4 år.

”Da jeg startede på HF-enkeltfag var der flere elever, der var nogenlunde på min alder. Det var rart og også grunden til, at jeg valgte en HF & VUC-skole. Jeg tror simpelthen ikke, jeg havde klaret den, hvis jeg var gået i en almindelig gymnasieklasse, hvor alle var unge. Men, når det er sagt, så har jeg da også fået nogle gode venskaber blandt nogle af de unge drenge på mit hold. Jeg tror, de ser mig lidt som en rollemodel. Og jeg vil også rigtig gerne give dem noget motivation, og give videre af den erfaring, jeg har.

Jeg er taknemmelig for at velfærdsstaten kan give mig sådan en mulighed. Med SU, børnepenge, boligsikring og SU-lån får jeg det til at løbe rundt, selvom jeg så at sige er startet forfra. Og ikke mindst er jeg taknemmelig for, at der findes HF & VUC-skoler som KBH SYD. De har givet mig en chance mere.”



Læs mere om HF og VUC København Syd

Vil du vide mere?


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med HF og VUC København Syd og høre mere om deres uddannelser.

Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Test dig selv