Hvordan vælger du din drømmeuddannelse?
På få minutter kan du være med til at kortlægge, hvad der afgør studievalget for unge i hele Skandinavien!
Brug et par minutter og deltag i undersøgelsen her
Tusind tak for hjælpen!
HF e-learning ved HF og VUC København Syd er for dig, der trives med at arbejde struktureret og selvstændigt med stoffet. Du får en fleksibel HF-uddannelse, som du skræddersyr i samarbejde med studievejledningen.
Fra første dag følger du en individuel studieplan, hvor den faglige vejledning og respons foregår via din computer. Undervisningen er nemlig uden fremmøde. Det giver dig frie rammer til at arbejde, når det passer dig. På den måde kan du fordybe dig og tage din HF via fjernundervisning uden at forsømme familie, arbejde og dine fritidsinteresser.
Undervisningen på HF e-learningen svarer fuldstændig til den, du får, når du tager et HF-enkeltfag. Og du kan lige som med HF-enkeltfag blive student, hvis du læse hvad der svarer til en fuld HF som e-learning.
Du skal også til eksamen efter dine HF-enkeltfag uanset, om du tager dem via fjernundervisning eller på skolen. På HF og VUC København Syd kan du vælge dine HF-enkeltfag via fjernundervisning fra et bredt udbud:
Du kan følge op til tre fag ad gangen, og har du aldrig modtaget SU til de samme fag via HF e-learning før, kan du modtage SU, hvis du er studieaktiv og overholder alle afleveringsfrister i din studieplan. Du skal dog sammenlagt have fag svarende til 23 timer (17 timer, hvis du har hjemmeboende under 7 år) for at være SU-berettiget.
Er HF e-learning ren fjernundervisning? Som udgangspunkt ja, men der er undtagelser. I enkelte fag skal du møde op til et laboratoriekursus midt i forløbet (Biologi C, Fysik C og Kemi C), mens skriftlige eksamener i december og maj samt mundtlige eksamener i december/januar og maj/juni ligeledes foregår på en af afdelingerne i Hvidovre eller Amager. Resten af tiden arbejder du selvstændigt ud fra din studieplan.
Vil du vide mere om HF e-learning? Kontakt HF og VUC København Syd allerede i dag og få svar på dine spørgsmål om HF-enkeltfag via fjernundervisning.
Simone, 30 år, læser HF som e-learning på KBH SYD
"Der er rigtig mange fordele ved at læse HF som e-learning. Men det kræver nok, at man er en type, der godt kan lide at gøre tingene selv. Den største fordel er jo nok, at man selv kan tilrettelægge sin tid."
"Lærerne går meget op i at give ordentlig feedback. Det er vigtigt, når man jo ikke kan tale med dem ansigt til ansigt på daglig basis. Som man jo kan, hvis man får klasseundervisning på skolen. Man føler virkelig, at lærerne er engagerede i én."
1: Kend dit mål - sæt dig ind i faget og de krav, der stilles
2: Planlæg dit arbejde - brug fagets fronterrum og din studieplan
3: Læs aktivt - find din personlige læringsstil og øv dig
4: Gem guldkornene - hold styr på dine noter, kommentarer fra læreren etc.
5: Oplys dine kilder - undgå snyd ved altid at angive dine kilder korrekt
Prisen for et HF enkeltfag via e-learning er 450 kroner per fag. Filosofi C koster dog 1.100 kr. Priserne er gældende for dig, der ikke allerede har en videregående uddannelse eller som er efterlønner eller alderspensionist.
“Lærerne går meget op i at give ordentlig feedback.”
Læs mere“Jeg taknemmelig for, at der findes HF & VUC-skoler som KBH SYD. De har givet mig en chance til.”
Læs mere"På KBH SYD var der forståelse for min ordblindhed med det samme."
Læs mere"Det vigtigste var, at det var en gymnasial uddannelse, og at jeg kunne dyrke min interesse for e-sport imens."
Læs mere