Startdato
Om uddannelsen
Enkeltfag: Tysk A. B og C
Sprechen Sie Deutsch? Tysk er modersmål for omkring 95 millioner mennesker og er dermed det mest talte sprog i EU. Danmark har tætte handelsmæssige, kulturelle og geografiske forbindelser til vores tyske nabo mod syd, og der er dermed mange grunde til at mestre det tyske sprog og dermed åbne op for en verden af nye muligheder.
Du har mulighed for at læse tysk på niveauerne: Tysk C, Tysk B og Tysk A. Fælles for alle niveauerne er, at du lærer at udtrykke dig på tysk både i skrift og i tale samtidig med at du får et grundlæggende kendskab tysk kultur og det tyske samfund.
I Tysk C arbejder du med det tyske sprog på et grundlæggende niveau. Du lærer at deltage i en samtale på et enkelt og sammenhængende tysk, lige som du lærer at læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster, herunder aktuel litteratur og sagprosa. Du vil få gennemgået grundlæggende regler for tysk grammatik, og du lærer at skrive korte tekster på tysk i relation til de læste tekster.
I Tysk B arbejder du med at udvide dit ordforråd og give dig større sikkerhed i de centrale bøjninger og sætningskonstruktioner. Ud over at lære sproget får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i Tyskland (med hovedvægt på tiden efter 1945 og frem) samt i andre tysktalende lande. Der vil indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier.
I Tysk A lærer du at deltage i samtale og diskussion på et forståeligt, nuanceret og sammenhængende tysk, lige som du lærer at skrive sproget og oversætte forskellige typer af ubearbejdede nyere og ældre tysksprogede tekster.
Ansøgning og adgangskrav
Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser for gymnasiale uddannelser. Optagelsen finder sted efter samtale med en studievejleder.
Eksamen og diplom
*Du kan også vælge at tage tysk på niveau 0 – B. Det vil sige, at du både tager niveau C og B i ét og samme fag, som afsluttes med en eksamen efter forløbet. Som kursist betyder det, at du efter eksamen ender med B-niveauet på dit bevis.
Pris
Pris pr. fag: 550 kr.
Få information
HF & VUC FYN
Lige adgang til uddannelse er essentiel for en bæredygtig og demokratisk udvikling af vores samfund. Det handler om den måde, vi møder unge og voksne. Vi begynder altid dér, hvor kursisterne er – fagligt og personligt. Mission: Vi sikrer alle lige...