Om uddannelsen
Klatring og Bouldering - Klatring på høj og lav væg
Med Bouldering på Gerlev kommer du til at arbejde med muskler, du ikke vidste fandtes. Du kommer til at arbejde med balance, som du ikke troede var mulig. Du kommer til at arbejde med din psyke, så den bliver din ven og ikke din fjende.
Bouldering - Er du er problemknuser?
Bouldering adskiller sig ved at være klatring uden reb og seletøj på klatrevæggen. Vi klatre max i 4 meters højde, og falder eller hopper ned på bløde madrasser. I bouldering fokuserer vi på kortere, intense problemer – ruter – der kræver kreativ problemløsning og teknik. Begreber som “crimps” (små greb, hvor kun fingerspidserne kan få fat), “slopers” (store, runde greb uden kant) og “heel hooks” (hvor hælen bruges til at få ekstra støtte) vil blive dine bedste venner (og nogle gange fjender) på klatrevæggen. I bouldering nørder vi på udfordringerne sammen.
Klatring - Er du klar til højderne?
Klatring med reb tager dig højere op. Du lærer at sikre dine kammerater med reb og udstyr, så I kan klatre trygt. Du lærer at aflæse ruter, vælge klatregreb og positionere din krop optimalt. Fysisk styrke spiller en rolle, men teknik og strategisk placering af vægt er ofte mere afgørende. Du vil måske opdage, at “dyno” (et dynamisk spring fra ét greb til et andet) eller “flagging” (at bruge benene til at balancere) bliver vigtige dele af dit bevægelsesrepertoire. Gerlev har egen bouldervæg, hvor der jævnligt skiftes greb og laves nye ruter. Vi besøger også den lokale klatrehal med højvæg, hvor vi klatrer sportsklatring og får nye klatreoplevelser sammen.
Dit udbytte
Med Bouldering som hovedfag på Gerlev kommer du til at arbejde med grundtræning og forebyggelse af skader, så du kan klatre med overskud. Vi vil også bruge vores tekniske og styrkemæssige færdigheder på en højere klatrevæg, som adskiller sig fra den lavere boulder-væg, vi ellers arbejder med. Dér vil vi arbejde med mere specifik teknik og du vil opleve, hvor stor forskel der er på de to klatreformer. Men du vil også opleve, at træning inden for den ene type klatring vil forbedre din præstationsevne hos den anden. Hvis du ikke tidligere har klatret, vil du få sikringskursus hos Dansk Klatreforbund. Med sikringskurset i hus, får du adgang til klatrevægge i hele landet og – hvis du har lyst – klatring i hele verden, hvor kun din fantasi sætter grænser.
Målgruppe
Faget er både tilrettelagt for dig, der aldrig har klatret, for dig der er lidt øvet eller dig, der bare elsker at løse problemer på væggen.
Eksamen og diplom
Der er ikke eksamen på faget. Du modtager et højskolebevis, hvor dine fag og fagenes længde fremgår.
Pris
Du betaler en samlet pris for dit højskoleophold. Se priser på gerlev.dk/tilmelding.