Vis studentum.dk som: Mobile

Miljøpakken (HF)

Gentofte HF
2 dage
SU-godkendt
Heltid
HF og VUC
Gentofte
august 2020

Video

   

Om uddannelsen

Miljøpakken på Gentofte HF

Vil du gøre en forskel for miljøet? Vælg Miljøpakken på din 2-årige HF-uddannelse

Miljøpakken på Gentofte HF er en del af det toårige hf-forløb og er rettet mod dig, som gerne vil arbejde med natur og miljø. Du vil opnå teoretisk indsigt i natur, dyr og klima, samtidig med, at du gennem projekt/praktikforløb gør dig praktiske erfaringer med uddannelser og erhverv inden for natur og miljø. Med Miljøpakken vil du således være godt rustet til din videre uddannelse.

Miljøpakken på Gentofte HF indeholder følgende fagpakkefag:

  • Biologi B
  • Naturgeografi B

Udover fagpakkefagene skal du have et valgfag på enten C- eller B-niveau og følgende fællesfag som indgår i det toårige hf-forløb:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Kultur- og samfundsgruppen (samfundsfag B, filosofi C og religion B)
  • Matematik 
  • Psykologi
  • Innovation
  • Naturvidenskabelig faggruppe (biologi C, geografi C og kemi C)
  • Èt af følgende praktiske fag: billedkunst B, design D, drama C-B, idræt C-B, mediefag C-B, musik C-B

Om Gentofte HF

På Gentofte HF foregår undervisningen i en uformel og rar atmosfære præget af gensidig respekt mellem lærere og elever.

Vi er en rummelig skole med et seriøst studiemiljø, hvor der både stilles krav, men også gives hjælp. Således vil du blive tilknyttet en personlig lærertutor som løbende holder samtaler med dig omkring din trivsel, faglige udvikling og tiden efter hf.

Gentofte HF ligger år efter år blandt de allerbedste i landet, både hvad angår karaktergennemsnit og elevtrivsel. Hos os lærer du noget, mens du har det godt.

Ansøgning og adgangskrav

Du søger om optagelse enten gennem din folkeskole og UU (hvis du er under 18) eller på Undervisningsministeriets optagelsesskema på www.optagelse.dk.

Du kan blive optaget på tre forskellige måder:

• Direkte fra 9. klasse
• Direkte fra 10. klasse
• Hvis du har været ude af folkeskolen i mindst ét år

Optagelse direkte fra 9. klasse
Søger du optagelse fra 9. klasse, skal du være erklæret uddannelsesparat og have bekræftet dit faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved folkeskolens afgangsprøve. Dette betyder i praksis at du skal have 4 i gennemsnit.

Optagelse direkte fra 10. klasse
Søger du optagelse fra 10. klasse, skal du være erklæret uddannelsesparat og have opnået mindst 2 i gennemsnit ved 10.-klasseprøverne i fagene dansk og matematik.

Optagelse på anden baggrund
Hvis du ikke søger optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, optages du på baggrund af en konkret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger. Du vil derfor blive indbudt til en optagelsessamtale og evt. optagelsesprøve.

Eksamen og diplom

Der gives ingen standpunkts- eller årskarakterer på HF-uddannelsen. I stedet skal man til eksamen i alle fag, og man modtager løbende faglig feedback fra lærerne. Desuden får hver elev tilknyttet en lærertutor, som følger op på éns faglige og sociale udvikling igennem uddannelsen.

Få information

 

Kontaktinfo

Gentofte HF

Dahlénsstræde 5
2820 Gentofte

 Vis telefonnummer
www.ghf.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Miljøpakken (HF)

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Miljøpakken (HF) endnu. Bliv den første!