Vis studentum.dk som: Mobile

Landbrugsmaskinmekaniker

Erhvervsskolerne Aars
4 år og 6 måneder
Kontakt SU-kontoret på skolen
Heltid
Erhvervsuddannelse
Aars

Om uddannelsen

Landbrugsmaskinmekaniker - Bliv færdiguddannet på 4,5 år

Landbrugsmaskinmekaniker - Bliv færdiguddannet på 4,5 år 

Det laver en landbrugsmaskinmekaniker

Landbrugsmaskinmekanikeren er den nøgleperson, der sikrer at maskinerne er klar når landbruget har brug for dem. Derfor vil det være dig, der sikrer at høsten kommer i hus. På uddannelsen arbejder vi med motorer, hydraulik, elektronik, kølesystemer, transmission og meget mere. Landbrugsmaskinmekanikeren skal kunne fremstille dele og reservedele selv.

Uddannelsens opbygning

  • Grundforløb 1 som gør dig klar til at vælge retning (20 uger)
  • Grundforløb 2 som er starten på den faglige uddannelse (20 uger)
  • Hovedforløb, hvor du vælger speciale og veksler mellem skole og praktik.

Efter afsluttet grundforløb starter du på hovedforløb. Her skal du vælge, hvilket speciale du gerne vil arbejde med. Uanset speciale består uddannelsen af 7 hovedforløb, i alt 35 ugers skole. 

Hovedforløb om landbrugsmaskinuddannelsen

1. hovedforløb: Du lærer om forskellige materialer, svejsning, motorer og it. Du skal blandt andet lære de 4 takter, motorsynkronisering og diverse justeringer på motorer, og så skal du svejse og flammeskære.

2. hovedforløb: Du lærer om sikkerhedseftersyn, elektronik, faglig engelsk og it. Du vil blandt andet arbejde med lade- og starteranlæg, ohms lov, ladestrøm og spænding, men også lys, lygter, tegngivningsanlæg, tilkobling og en række regler.

3. hovedforløb: Du lærer om transmission, hydraulik, elektronik, kundeservice og miljø. Du skal eksempelvis adskille en stor gearkasse, kunne forklare hvordan de enkelte dele i den virker, hvorefter du skal samle og justere den. Du skal også kunne opbygge hydrauliske og elektriske anlæg samt læse og tegne diagrammer. Du kan afslutte dette hovedforløb med en prøve som materielmekaniker.

4. hovedforløb: Du lærer om dieselmotorer og hydrauliske anlæg, faglig it og faglig engelsk. Du skalblandt andet arbejde med motorstyring og common rail teknologi, samt lave test af traktorer med effektudmåling og måling af brændstofforbrug. Ligeledes vil du arbejde med load sensing hydraulik, proportional hydraulik og hydrostatisk fremdrift mv.

5. hovedforløb: Du lærer om landbrugsmaskiner og høstmaskiner, styretøj og bremser. Du kommer til at arbejde med mejetærskere og en lang række landbrugsredskaber.

6. hovedforløb: Du fortsætter med høstmaskiner, men arbejder også med styre- og overvågningsanlæg, transmissionssystemer med eksempelvis powershift samt innovation og iværksætteri.

7. hovedforløb: Du fortsætter med høstmaskiner og transmission. Du skal til svendeprøve i den sidste uge, hvor du får mulighed for at vise alt det, du har lært.

Få information

 

Kontaktinfo

Erhvervsskolerne Aars

Østre Boulevard 10
9600 Aars

 Vis telefonnummer
www.erhvervsskolerne.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Landbrugsmaskinmekaniker

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Landbrugsmaskinmekaniker endnu. Bliv den første!