Vis studentum.dk som: Mobile
2 år og 6 måneder
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Aars

Detailslagter

Detailslagter - Bliv specialist inde for delikatesse og slagtning

Detailslagter - Bliv specialist inde for delikatesse og slagtning

Det laver en detailslagter

Du skal arbejde med udskæring og tilberedning af kød. En vigtig del af arbejdet går ud på at rådgive kunderne om tilberedningen af de udskæringer der findes i køledisken.

Når du arbejder som detailslager, kan du enten være ansat i en slagterforretning, et supermarked eller på et mindre slagteri. Du kan også starte egen virksomhed. Mange supermarkeder har en delikatesseafdeling, hvor man fremstiller og sælger tilberedte pålægsvarer, også kaldet charcuterivarer. Det hører med til arbejdet at arrangere varerne med tilbehør i salgsdisken og at rengøre kølediske, pålægsmaskiner og vægte.

Du skal lære at kende god kvalitet, så bøfferne i køledisken er saftige og møre. Desuden skal du lære kundeservice og god hygiejne, da kød hurtig fordærves. På skolen får du blandt andet undervisning i fag som detailopskæring, grovopskæring og tilberedning.

Uddannelsens opbygning

  • Grundforløb 1 som gør dig klar til at vælge retning (20 uger)
  • Grundforløb 2 som er starten på den faglige uddannelse, som er målrettet detailslagter (20 uger)
  • Hovedforløb, hvor du vælger speciale og veksler mellem skole og praktik

Grundforløb 1 (GF1)

Du bliver klar til at vælge den rigtige uddannelse for dig. Du kommer til at arbejde med at udvikle personlige, almene og faglige kompetencer som er vigtige for dig på en erhvervsuddannelse. På Erhvervsskolerne Aars er undervisningen meget praksisnær. Det betyder, at størstedelen af undervisningen foregår i skolens køkkener og restaurant. Du skal også med ud af huset for at se, prøve, opleve og lære om brancherne. Undervisningen består af teoretiske fag og konkrete emner inden for faget.

Grundforløb 1 er til dig, der kommer direkte fra grundskolen. Det varer 20 uger. GF1 er fælles for alle uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser.

Grundforløb 2 (GF2)

Du lærer grundlæggende faglige kompetencer målrettet detailslagter, som gør dig klar til at fortsætte på hovedforløbet. Grundforløb 2 varer 20 uger. Du afslutter med en grundforløbsprøve.

Hovedforløb

Når du har afsluttet dit grundforløb, kan du gå videre med uddannelsens hovedforløb. For at du kan starte på hovedforløbet, skal du have indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed eller være optaget i skolepraktik. Skoleperioderne i hovedforløbet gennemføres forskellige steder i landet. Du kan ikke tage hovedforløbet hos os.

Økonomi

Økonomi

Grundforløb 1 og 2 giver adgang til at søge SU. Når du starter på hovedforløbet vil du få elevløn i både praktikken og på skoleophold. Som skolepraktikelev får du en særlig skolepraktikydelse på niveau med SU.

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Erhvervsskolerne Aars

Erhvervsskolerne Aars

Østre Boulevard 10
9600 Aars

 Vis telefonnummer
www.erhvervsskolerne.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Detailslagter

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Detailslagter endnu. Bliv den første!