Den Frie Lærerskole - læreruddannelsen til de frie skoler
Den frie Lærerskole er en moderne, eksamensfri læreruddannelse på professionsbachelorniveau, som har rod i de frie skolers tradition og erfaringer.
Uddannelsen på Den Frie Lærerskole foregår i en demokratisk struktur, hvor du som studerende har har indflydelse på såvel skolens rammer som uddannelsens indhold.
Uddanner lærere til de frie skoler
Den frie Lærerskole er oprettet i 1949 af en kreds af engagerede skolefolk fra friskole, efterskoler og højskoler, som ønskede en læreruddannelse med et helhedssyn på skole- og lærervirke.
Lærerskolen har særligt fokus på at uddanne lærere til de frie skoler:
- friskoler og frie grundskoler
- efterskoler og Frie Fagskoler
- højskoler
Derudover arbejder de uddannede lærere i mange andre former for pædagogisk praksis.
Den Frie Lærerskole - en demokratisk kultur
Den frie Lærerskole er bygget på en gennemført demokratisk struktur med indflydelse og medbestemmelse for både de studerende og medarbejderne.
En del af budgetområdet besluttes i skolens stormøde, hvor ansatte og studerende deltager på lige fod. Derudover vælger de studerende et medlem af skolens styrelse, ligesom der deltager elevrepræsentanter i den åbne del af lærermøderne.
De studerende er repræsenteret i de forskellige fagudvalg, som er nedsat af lærerrådet.
Et godt studiemiljø
En stor del af de ca. 320 studerende bor på eller i umiddelbar nærhed af skolen.
Det danner et
engageret og aktivt studiemiljø, som er blandt de bedste i Danmark.
Anderledes læreruddannelse
Den frie Lærerskole bygger som institution på en tillidsmandskreds, der er en kreds af mennesker, som er optaget af skolens formål, historiske baggrund og aktuelle virke.
Det er tillidsmandskredsens opgave at støtte og styrke Den frie Lærerskoles virke gennem overordnede beslutninger på tillidsmandsmøderne i henhold til skolens Fundats. Tillidsmandskredsen vælger også 7 medlemmer til styrelsen for Den frie Lærerskole.
Læreruddannelse - i traditionen efter Grundtvig og Kold
Den frie Lærerskole arbejder ud fra et idémæssigt grundlag. Vi søger hele tiden at skabe en nutidig forståelse og tolkning af forholdet mellem dannelse og uddannelse, mellem den enkelte og det fælles, faglighed og sociale kompetencer, viden og kunnen og professionalitet og involvering.
Bred læreruddannelse fra Den Frie Lærerskole
Målet er at lærere fra Den frie Lærerskole kan handle og agere i hele skolens virke:
- fra daglige omgangsformer og undervisning
- over tilrettelæggelse, udvælgelse og fokusering
- til debat om grundliggende livssyn og holdninger
Vi ønsker en uddannelse, som udfordrer den enkelte studerende til at skabe en begrundet holdning til et moderne demokrati, hvor mindretalsbeskyttelse, ytringsfrihed og menneskerettigheder står højt på dagsordnen.
Fundamentet for et sådant demokrati er en folkelig dannelse som vover og evner at agere i de komplekse udfordringer, globaliseringen bringer os i den nye tid.
Vis alle uddannelser fra Den frie Lærerskole Ollerup
Uddannelser
Kontakt mig
Kategorier
Pædagogik og undervisning
LærerPædagogisk diplomuddannelse
Kontakt
Den frie Lærerskole Ollerup
Evalueringer
Gennemsnit 5
Baseret på 1 evalueringerÅbent hus
Åbent hus
Vi holder hvert skoleår tre Åbent Hus arrangementer
Her kan alle interesserede følge undervisningen og det fantastiske miljø på Den frie Lærerskole.
Du kommer normalt til at være med i timerne, fællesspisning og meddelelser og får mulighed for at tale med nogle af de studerende både om det faglige uddannelsesrelaterede og om det at være en del af denne helt unikke læreruddannelse. På grund af eventuelle Covid-19 restriktioner tages der forbehold for ændring af programmet.
Program:
Datoer i foråret:
tirsdag d. 26. januar 2021
torsdag d. 25. februar 2021
Program:
09.30 – 10.00
Velkomst v/ forstander Ole Pedersen.
Foredragssalen.
10.10 – 10.35
Kaffe/te med tutorer.
Spisesalen.
10.35 – 12.30
Deltagelse i undervisning.
12.35 – 13.30
Fællesspisning.
Spisesalen
13.35 – 15.00
Deltagelse i undervisning.
15.00 – 16.00
Fagcafé, studievejledning,
Spisesalen.
15.40
Mulighed for rundvisning
Du er altid velkommen til at besøge os.
For nærmere information kontakt:
Studievejleder
Gitte Tinning Madsen
Den frie Lærerskole
Svendborgvej 15, Ollerup
5762 V. Skerninge
T: 63 23 63 31 / 62 24 10 66
Mail: vejleder@laererskolen.dk
Vi glæder os til at se dig på følgende datoer:
Dato: 25-02-2021 | Tid: 09:30 - 16:00 | Learn more |