Vis studentum.dk som: Mobile

DSC tilbød hele den pakke jeg drømte om

Navn: Helena Paulmann Ståhlnacke Lindqvist

Alder: 20 år

Hvorfor valgte du et højskoleophold med Dansk Studie Center?

”DSC tilbød hele den pakke jeg ønskede! Jeg valgte mit højskoleophold hos DSC, fordi jeg først og fremmest kun havde hørt ekstremt godt om det fra tidligere kursister. Derudover tilbød DSC også en rejsepakke, som faldt lige i min smag. Ikke kun på grund af destinationerne, men også på grund af den tilhørende undervisning. Jeg ønskede at rejse til udlandet i mit sabbatår, men samtidig ønskede jeg også at få undervisning, der havde relevans i forhold til min uddannelse fremadrettet. Derudover ønskede jeg at møde en masse nye mennesker, og det må siges, at jeg gjorde!”.

Hvorfor valgte du destinationen ’Costa Rica, Cuba og Mexico’?

”Jeg valgte denne destination, fordi jeg altid har været fascineret af kulturen og deres modersprog. Mexico havde jeg besøgt et år tidligere, og jeg måtte bare tilbage! Derudover har jeg altid ønsket at opleve Cuba, inden den indbyrdes konflikt mellem Cuba og USA blev opløst. Costa Rica lød også spændende, da jeg læste om det, så alt i alt passede hele pakken bare til mig”.

Hvilke fag blev du undervist i under dit højskoleophold?

”Jeg fik undervisning i Sport, Krop og Personligt Drive”.

Hvordan har dit indtryk af undervisningen været?

”Mit indtryk af undervisningen har været rigtig godt. Vi havde en dygtig lærer, der udadtil virkede meget interesseret i at lære fra sig på bedste vis. Han fik kombineret det teoretiske og praktiske fantastisk. Især fordi han også inddrog os kursister i planlægningen af undervisningen. Derudover kunne du få enesamtaler omkring undervisningen, hvis du skulle bruge det fremadrettet i din uddannelse”.

Hvad har din(e) bedste oplevelse under opholdet været?

”Hele højskoleopholdet var den bedste oplevelse i sig selv. Én ting er det sammenhold, som bliver skabt på så kort tid. Du har fået venner for livet over hele landet, som du har delt og fået fantastiske oplevelser med under hele opholdet. En anden ting er alle de grænser, du har rykket. Det er også en super fed fornemmelse og oplevelse! Uanset om du selv har valgt at kaste dig ud på dybt vand, eller du bliver "tvunget" til det. Da min gruppe og jeg var i Costa Rica, så nåede vi kun lige at ankomme til Monte Verde og blive indlogeret, inden vi direkte skulle op til en cloudforest, hvor vi skulle zipline. Det var grænseoverskridende, men også vildt sjovt!”.

Bruger du nogle af de kompetencer du fik under opholdet i dit nuværende arbejde?

”Jeg bruger allerede en del af de kompetencer, jeg fik under opholdet på mine jobs. Og jeg kan i hvert fald også bruge dem fremadrettet, når jeg starter på min uddannelse samt på længere sigt”.

Hvad er de tre bedste ting ved at tage på højskole i udlandet?

  1. Fællesskabet.
  2. Alle oplevelserne - både de planlagte, men også de spontane.
  3. Du får prøvet nogle ting i fede omgivelser, som du normalvis ikke ville gøre, hvis du blot befandt dig i Danmark.

Vil du anbefale Dansk Studie Center til andre, der drømmer om at gøre det samme som dig?

”Jeg vil klart anbefale Dansk Studie Center til alle, der drømmer om at tage ud og rejse på denne måde. Hvis du er det mindste i tvivl, så er det bare med at tilmelde dig alligevel. Du vil fortryde det, hvis du ikke tog afsted. Gør dig selv en kæmpe tjeneste for at få en oplevelse og for livet!”.



Læs mere om Dansk Studie Center - Højskole i udlandet

Vil du vide mere?


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med Dansk Studie Center - Højskole i udlandet og høre mere om deres uddannelser.

Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Test dig selv