Vis studentum.dk som: Mobile

Bungy jumps gjorde et kæmpe indtryk på mig

Navn: Asger Østergaard Dempsey

Alder: 24 år

Hvorfor valgte du et højskoleophold med Dansk Studie Center?
”Jeg ville ud at rejse, men vidste ikke hvor jeg skulle tage til eller hvem jeg skulle kontakte.

Jeg havde så i min omgangskreds hørt godt om DSC og vidste, at det var folk med indsigt i landene, der udvalgte de forskellige rejsemål, byer, seværdigheder og så videre. Så jeg vidste jeg fik mest muligt ud af det. Dertil formår de at formidle en perfekt kombination mellem socialt samvær, personlig udvikling og oplevelsesfokus”.

Hvorfor valgte du destinationen ’New Zealand’?Asger Dansk Studie Center
”New Zealand tiltalte mig, fordi de har mange muligheder for ekstremsport. Råstyrken fra de mange bjerge og klipper sammen med den yndefulde natur var noget, jeg ville opleve på den anden side af jorden. Dertil var mulighederne og det sociale ved højskolen fantastisk. Her kunne jeg dele de mange oplevelser med andre eventyrlystne unge”.

Hvilke fag blev du undervist i under dit højskoleophold?

  • Kommunikation og Personlig udvikling: ”Personlige tabuer blev italesat og jeg fik nye værktøjer til at forstå mig selv og andre. Personligt har denne undervisning givet mig meget. Det har lært mig at hvile i mig selv og forstå mine medmennesker”.
  • Maori-kultur: ”Byens indfødte gav os indblik i deres kultur, alfabetet og hele deres verdenssyn. Ligeledes lærte vi ’The Haka’, deres krigsdans, som gjorde undervisningen meget autentisk og sjov”.
  • Sport og ernæring: ”Gav værktøjer til selv at kunne lave løbe- eller træningsprogrammer, og gav et overblik over sundhed gennem kost og motion”.

Hvordan har dit indtryk af undervisningen været?Asger Dansk Studie Center
”Undervisningen var fagmæssigt meget let, men spændende! Det hele var meget relevant og underviserne viste sig som yderst kompetente, der brænder for det, de laver, og ønskede at lære fra sig. Dertil stod det også klart at det udelukkende var for vores egen skyld at deltage, hvilket folk ihærdigt gjorde”.

Hvad har din(e) bedste oplevelse under opholdet været?
”Eftersom ekstremsporten var i højsæde, har de utallige bungy jumps gjort et kæmpe indtryk på mig, sammen med dykkercertifikaet og dyk i skibsvrag. Dertil var det helt fantastisk at være på båden ’The Rock’ et døgns tid som en lille afslutning på det ubeskrivelige sammenhold jeg fik med de skønne medrejsende”.

Bruger du nogle af de kompetencer du fik under opholdet i din nuværende uddannelse eller på arbejde?
”I høj grad! I forhold til karakterræset, har jeg en større ro over mig end mange andre. Jeg kan mærke en modenhed som få andre har, der i høj grad gavner mig. Det er nyttigt at kunne sætte sig i andres sted under pressede situationer”.

Hvad er de tre bedste ting ved at tage på højskole i udlandet?
”Først og fremmest det sammenhold man får. Dernæst den tilpasse mængde undervisning der er, så man hele tiden udvikler sig selv og sin horisont. Og den faktor, at alle er i samme båd og får hjælp til tidsværdige begivenheder”.

Vil du anbefale Dansk Studie Center til andre, der drømmer om at gøre det samme som dig?
”Ja det vil jeg og har allerede gjort det. Jeg vil med glæde dele ud af mine erfaringer og oplevelser med DSC”.




Læs mere om New Zealand - Adventurerejse

Vil du vide mere?


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med Dansk Studie Center - Højskole i udlandet og høre mere om deres uddannelser.

Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Test dig selv