Video
Om uddannelsen
10. klasse
Kunne du tænke dig en aktiv hverdag, hvor du kan dyrke din interesse for værksted/maskiner eller hest, samtidig med at du styrker dine karakterer i grundfagene matematik, dansk, engelsk, tysk og fysik/kemi? Du kan bo på skolen under uddannelsen og på den måde dyrke din interesse døgnet rundt sammen med andre unge med samme interesse.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen varer i alt 40 uger med 20 ugers obligatorisk undervisning og to uger med brobygning og erhvervspraktik. Linje- og valgfag svarer til 18 ugers undervisning, og du kan blandt andet vælge mellem hest i teori og praksis eller maskiner og værksted. Du skal vælge ét linjefag (svarende til 140 timer), og valgfag svarende til 260 timer fordelt på skoleåret.
Praktisk
10. klasse på Dalum Landbrugsskole foregår på skolens afdeling i Korinth ved Faaborg. Ligesom på en almindelig folkeskole er du velkommen til at møde på skolen om morgenen og tage hjem igen om eftermiddagen, men du har også mulighed for at flytte ind på kostskolen og købe kost og logi på skolen. Undervisningen er tilrettelagt, så eleverne både får glæde af landbrugsskolens mange fine faciliteter kombineret med boglig undervisning på et højt fagligt niveau.
På valglinjen maskiner/værksted kommer du til at prøve kræfter med konkrete byggeopgaver. Du lærer om materialekendskab og opnår viden om forskellige byggematerialers oprindelse, type, funktion og bæredygtighed. Du lærer om sikkerhed og opnår viden om forskellige teknikker og arbejdsmetoder. Skolen har en masse spændende maskiner og redskaber, som vi skal arbejde med i praksis.
På valglinjen hest lærer du om pasning og håndtering af heste. Skolen råder over en stor lys stald, ridehaller, springbane, dressurbane, roundpen samt gode muligheder for lange rideture i det dejlige naturområde rundt om skolen. Det er muligt at medbringe sin egen hest. Og det er muligt både at få helpart i en hest (2.500 kr. om måneden) og halvpart i en hest (1.500 kr. om måneden).
Ansøgning og adgangskrav
Alle, der har afsluttet folkeskolens 9. klasses afgangseksamen kan ansøge om optagelse.
Ansøgningen er åben for unge i hele landet. Der er et begrænset antal pladser, som vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.
Pris
Undervisningen er gratis, men pris for kost og logi på skolen er p.t. 3.700 kr. pr. måned. Prisen for kost og logi på skolen stiger pr. 1. august 2023 til 3.900 kr.
Vi gør opmærksom på, at der ved enkelte valgfag vil kunne være en egenbetaling, f.eks. til traktorkørekort, hvor selve kørslen på vej er med ekstern kørelærer. Herudover kræves der lægeerklæring.
Den valgfrie studietur har en egenbetaling på 3.000 kr.
(Vi tager forbehold for prisstigninger.)
Få information
Kontaktinfo
Dalum Landbrugsskole
Udfyld formularen for mere information om 10. klasse