Viser 1-6 af 6
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-6 af 6

Bliv klogere på dine muligheder med en pilot uddannelse

Drømmer du om at blive pilot og arbejde i Danmark eller udlandet? Som pilot eller helikopterpilot skal du sørge for at et luftfartøj fra start til landing og du sørger for at få relevant information om vind, vejr, rute og passagerer i forhold til din flyvning. Som stewardesse eller steward er passagerernes sikkerhed din fornemmeste opgave, og du er nøglen til en god rejseoplevelse.

Det er et stort ansvar at være pilot. Der er derfor en god portion adgangskrav, som du skal opfylde for at blive optaget. Her på siden kan du bliver klogere på adgangskravene, hvad jobbet som pilot indebærer, pilot uddannelsens indhold, pris mm.

Bliv klogere på, hvordan du bliver pilot

Hvad koster det at tage en pilot uddannelse?

Pilot uddannelsen er en privat uddannelse - det betyder, at du selv skal betale for at blive uddannet. Du skal regne med, at uddannelsen kan koste mellem 650.000 og 800.000 kr., afhængig af om du køber en type rating til en bestemt flytype.

Du kan dog på den integrerede uddannelse søge SU.

Priserne på flyveskolerne kan variere, og det samme kan indholdet i uddannelsen. Det er en god idé at besøge skolerne til et informationsmøde, hvor du kan få en uddannelsesaftale og et konkret tilbud. Ofte har skolerne i samarbejde med et pengeinstitut etableret en eller anden form for finansiering af en uddannelse til erhvervspilot.

Det er vigtigt at have en aftale med skolen, hvoraf det fremgår:

  • hvad uddannelsen koster
  • hvilke vilkår, der gælder, hvis din uddannelse bliver forsinket
  • hvilke vilkår, der gælder, hvis du har behov for flere flyvetimer

Hvad laver en pilot?

Pilotens hovedopgave er primært at tage ansvaret for at flyve mennesker, dyr, ting eller eksempelvis større maskiner fra en lokation til en anden i Danmark og udlandet.

Piloternes opgave er overvejende at:

  • overvåge instrumenterne i flyet
  • sikre, at flyvningen forløber planmæssigt
  • at kunne gribe ind ved uregelmæssigheder

Du skal derfor have et godt helbred og kunne håndtere pressede situationer med et godt overblik. Som færdiguddannet erhvervspilot er lønnen på private arbejdspladser ca. 36.282 kr før skat (kilde: Danmarks statistik).

Hvilke adgangskrav er der til pilot uddannelsen?

Inden du uddanner dig til pilot, skal du bestå en helbredsundersøgelse, som kaldes for Medical Class 1. Du skal være frisk og ikke have nogle gener, da jobbet som pilot er krævende, og du har et stort ansvar for flypassagere og kabinepersonale.

Du skal:

  • være fuldstændig rask
  • have normalt syn (evt. med briller eller kontaktlinser)
  • normal farvesans
  • normal hørelse
  • normalt hjerte og kredsløb
  • normal lungekapacitet
  • normal fordøjelse og stofskifte

Helbredsundersøgelsen bestilles og udføres på Flyvemedicinsk Klinik på Glostrup Hospital. Der kan være op til 4 ugers ventetid. Prøven koster omkring 7.000-9.000 kr.

Har du ikke det, der skal til for at blive pilot, men vil du stadig arbejde i luften? Så er et job som stewardesse måske dig?

Læs mere om, hvordan du bliver stewardesse her!

Hvordan bliver jeg pilot?

For at blive optaget på pilot uddannelsen skal du:

  • være fyldt 17 år
  • have gode skolekundskaber i dansk, engelsk og matematik
  • have et almindeligt godt helbred og have gennemgået en helbredsundersøgelse samt bestået de medicinske prøver til trafikflyvercertifikat, der kræves af Trafik- og byggestyrelsen
  • have bestået en optagelsesprøve.

Skolerne kan herudover stille yderligere krav.

Uanset om du vil flyve charterfly, ambulancefly eller rutefly, så skal du opfylde ovenstående krav til pilotuddannelsen. Vil du være helikopterpilot gælder de samme krav, men uddannelsen er ofte lidt billigere.

Læs mere om, hvordan du bliver helikopterpilot her og om jobbet.

Tag en pilot uddannelse - se mere her

Hvordan er pilot uddannelsen struktureret?

Som studerende på pilot uddannelsen kan du vælge, om du vil læse til trafikflyver på:

  • en integreret uddannelse
  • eller en modulopdelt uddannelse

Den integrerede pilot uddannelse

Den integrerede pilot uddannelse varer 2 år, og du tager pilotuddannelsen trin for trin i et sammenhængende forløb. For uddannelsen gælder, at:

  • skolen er ansvarlig for tilrettelæggelse af uddannelsen
  • der ikke ikke mulighed for erhvervsarbejde ved siden af

De flyveskoler, der udbyder den integrerede uddannelse, kan have sammensat uddannelsesforløbet forskelligt. Du bør derfor kontakte skolerne for at undersøge forskelle i struktur og økonomi.

Den modulopdelte pilotuddannelse

Den modulopdelte pilotuddannelse tager cirka 4 år, og her arbejder du periodevis under din uddannelse. 

Uddannelsen til trafikflyver består af følgende uddannelsesindhold:

  • PPL, Private Pilot Licence, der er den grundlæggende pilotuddannelse og første trin i uddannelsen for erhvervspiloter. Du får her et privatflyvercertifikat, der giver ret til uden vederlag at flyve de små og mindre flytyper, som man har erhvervet rettighed til (type rating).
  • CPL, Commercial Pilot Licence, giver ret til som styrmand og pilot at flyve fly, der udnyttes til erhvervsmæssig flyvning. Denne uddannelse er andet trin for trafikflyverelever.
  • ATPL, Airline Transport Pilot Licence, er sidste trin i uddannelsen og giver dig ret til at arbejde som kaptajn på tunge luftfartøjer. Du tager typisk denne del efter nogle års praksis som styrmand. ATPL kan opnås af piloter, der enten har opnået et vist erfaringsniveau med store fly. - Eller har opnået et bestemt antal flyvetimer totalt og desuden har aflagt flere praktiske prøver over for luftfartsmyndighederne.

Du opnår desuden under uddannelse en række rettigheder. Det kan være ret til instrumentflyvning samt flyvning med flermotorede fly. Ud over certifikatet skal piloter opnå såkaldt type rating - rettighed til at flyve hver enkelt flytype i de klasser, som certifikatet giver ret til at flyve. Store trafikfly har hver deres type rating. Det betyder, at du som elev skal have en type rating på den flytype, du skal flyve, for at komme i betragtning til et job.

Drømmer du om en pilotuddannelse?

Hvordan er undervisningen på pilot uddannelsen?

Alle uddannelsernes indhold består af en teoretisk del og praktisk flyvning.

I teoridelen undervises bl.a. i fagene:

  • aerodynamik
  • aeroplan- og motorlære
  • flyveplanlægning
  • flyveinstrumenter
  • navigation
  • meteorologi
  • love og bestemmelser
  • flyvemedicin
  • flyvepsykologi

Den praktiske del af uddannelsen gennemføres som flyvning i en- og tomotoret fly samt eventuelt i simulator. Der er forskelle på de simulatorer, som anvendes af de enkelte skoler. Spørg på skolerne, hvilken type de anvender. 

Flyveundervisningen giver svarer typisk til 200-250 timer. 

Hvordan afsluttes pilot uddannelsen?

Du afslutter fagene med skriftlige prøver over for myndighederne (Trafik- og byggestyrelsen).

Uddannelsen afsluttes med flere praktiske flyveprøver, der altid aflægges på fly over for kontrollanter fra Trafik- og byggestyrelsen. Det samlede uddannelsesforløb giver adgang til de certifikater og beviser, der kvalificerer til ansættelse som flystyrmand i større luftfartsselskaber.

Hvilke fremtidsmuligheder har jeg som pilot?

Når du er færdiguddannet pilot kan du blive ansat ved de store flyselskaber. Her skal du dog kunne dokumenterer, at du har fløjet væsentlig flere timer end det, der indgår i pilot uddannelsens undervisning. Vejen til de større selskaber går derfor ofte gennem praktisk flyvning i de mindre eller halvstore selskaber.

Derudover kan du blive ansat inden for:

  • ambulanceflyvning
  • miljøovervågning
  • sprøjteflyvning i landbrug
  • reklameslæb
  • luftfotografering

Du kan også blive ansat til opgaver, hvor du eksempelvis flyver ud med faldskærmsspringere. 

Nogle piloter har også certifikat til at flyve helikopter. De arbejder i høj grad med transportopgaver til og fra oliefelterne i Nordsøen, på Grønland eller (som noget helt nyt) med akutlægehelikoptere.

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Relaterede kategorier