Vis studentum.dk som: Mobile

EUX Business

Campus Vejle
Længde: 4 år
Uddannelsesstøtte: SU og Elevløn
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsestype: Erhvervsuddannelse
Sted: Vejle

Om uddannelsen

Din fremtid står åben med en EUX Business

Vil du have muligheden for at tage en erhvervsuddannelse, hvor du afslutter fagene på gymnasialt niveau? Og vil du have en uddannelse, hvor du bliver undervist i handel, ledelse og administration?

Så er EUX Business måske det rigtige for dig! Du får en knivskarp erhvervsuddannelse for dig med ambitioner om en karriere i erhvervslivet med indflydelse og ansvar. Med en EUX Business fra Campus Vejle står din fremtid åben. 

Tag din EUX Business i Vejle

Hvad kan EUX Business tilbyde mig?

Du kan blive optaget på EUX Business allerede efter 9. klasse. Uddannelsen tager 4 år og er opdelt i et grundforløb samt praktikforløb. Du kan desuden vælge mellem de to linjer Handel & ledelse eller Administration & ledelse.

Uanset hvilken linje du vælger, så er uddannelsen struktureret så du har et 2-årigt grundforløb, der består af to grundforløb af op til 20 ugers varighed samt 1 års studiekompetence. Herefter får du EUX 1. delsbevis. Med det i hånden kan du gå tre veje:

  • Fortsætte 2 år i praktik og tage en fuld EUX Business
  • Læse videre på kontor- eller finansuddannelsen (for specialet Administration og Ledelse)
  • Læse videre på hovedforløbene inden for handel, event og detail (for begge specialer) 

Du kan vælge at læse videre på en række erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. 

Hvilke fag afslutter jeg på EUX Business?

På uddannelsens første år afslutter du følgende fag:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C
  • Matematik C
  • IT C
  • Erhvervsøkonomi C
  • Organisation C
  • Afsætning C

Du afslutter så desuden med en grundforløbsprøve. På uddannelsens andet år afslutter du disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • IT B
  • Virksomhedsøkonomi B
  • Innovation C

I stedet for eller som supplement til faget Innovation, kan du vælge Erhvervsret C samt et valgfag. Du afslutter med et eksamensprojekt.

Kom tæt på erhvervslivet via Skills og Young Enterprise

Når du tager din EUX Business på Campus Vejle, arbejder du løbende med forskellige temaer og projekter med afsæt i den virkelige verden i erhvervslivet. Det sker alt sammen i Young Enterprise og Skills regi.

Lyder EUX Business som noget for dig? Så kontakt Campus Vejle for mere information her!

Ansøgning og adgangskrav

For at søge om optagelse på EUX Business, skal du have bestået dansk og matematik med karakteren 02 eller derover ved Folkeskolens Afgangsprøve. 

Er du over 18 år, er det særlige for-forløb til EUX på VUC hos Campus Vejle noget for dig, der mangler fag for at blive optaget på EUX Business. 

Eksamen og diplom

Efter to år opnår du EUX 1. delsbevis. Efter fire år får du en fuld EUX.

Kontaktinfo

Campus Vejle

Boulevarden 48
7100 Vejle

 Vis telefonnummer
www.campusvejle.dk

Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUX Business endnu. Bliv den første!