Vis studentum.dk som: Mobile

EUD Student

Campus Vejle
Længde: 5 eller 10 uger
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsestype: Erhvervsuddannelse
Sted: Vejle

Om uddannelsen

Tag din handels- eller kontor uddannelse på kortere tid med EUD student

EUD Student er din genvej til en karriere inden for handel eller kontor for dig, der allerede har en gymnasiel uddannelse som HHX, HTX, HF eller en studentereksamen. På Campus Vejle får du en praktisk og erhvervsrettet uddannelse i et inspirerende miljø med tætte bånd til erhvervslivet. Her kan du tage dit EUD grundforløb på blot 5 eller 10 uger i stedet for to år og fortsætte i praktik.

Tag en EUD Student og kickstart din karriere

Gå direkte i praktik efter eksamen

Drømmer du om en fremtid som sekretær, indkøbsassistent, i butik eller noget fjerde? EUD Student bringer dig fra skolebænken til en karriere i erhvervslivet på kort tid. Efter grundforløbet på 5 uger, hvis du allerede har en HHX og 10 uger, hvis du har en anden gymnasial uddannelse, kan du fortsætte som elev på den erhvervsuddannelse (EUD), der interesserer dig. Vælg imellem:

  • Finansuddannelsen
  • Eventkoordinator
  • Kontoruddannelsen
  • Detailhandel
  • Handelsuddannelsen

Du skal selv finde din elevplads inden for dit speciale, og du får elevløn i stedet for SU fra den dag, hvor din uddannelsesaftale træder i kraft. 

Hvad lærer du på EUD Student?

Er du almen student, eller har du en HF, vil du på 10 uger få undervisning i fagene Salg og service, Erhvervsøkonomi og Informationsteknologi på C-niveau. Derudover bliver du ligesom på 5-ugers forløbet for HHX studenter undervist i uddannelsesspecifikke fag. Fælles for begge EUD Student forløb er, at der i alle fag er fokus på at integrere teori og praksis, så du er godt klædt på til din kommende praktik efter dit afsluttende grundforløbsprojekt.

Kontakt Campus Vejle og hør mere om dine fordele ved at tage en EUD Student her!

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på EUD Student ved Campus Vejle skal du have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere Handelseksamen (HHX)
  • Højere Teknisk Eksamen (HTX)
  • Højere Forberedelseseksamen (HF)

Der er holdstart i februar og august hvert år.

Kontaktinfo

Campus Vejle

Boulevarden 48
7100 Vejle

 Vis telefonnummer
www.campusvejle.dk

Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUD Student endnu. Bliv den første!