Vis studentum.dk som: Mobile

Nanoteknologi, civilingeniør (engelsksproget) (Aalborg) - kandidat

Aalborg Universitet
Kandidatuddannelse og masteruddannelse
Aalborg

Om uddannelsen

Nanoteknologi, civilingeniør (engelsksproget) (Aalborg)

Nanoteknologi
 

Nanoteknologi handler om at designe, fremstille og kontrollere materialer, komponenter og maskiner med dimensioner på nanoskala, dvs fra 0,1 til 100 nanometer.

Ved at opbygge materialer atom for atom eller molekyle for molekyle kan man opnå en enestående kontrol over egenskaberne og konstruere unikke materialer med nye og uventede egenskaber til anvendelse inden for kommunikation, datalagring, katalyse, biosensorer eller medicin for blot at nævne nogle få områder.

Om uddannelsen

Nanoteknologi byder på mange udfordringer og er meget tværfagligt. Det involver bl.a. fagområderne fysik, kemi, biokemi og -teknologi, matematik samt en række ingeniørdiscipliner. Dette kræver, at der uddannes ingeniører med en bred viden til at løse de mange problemer, som materialer på nanoskala præsenterer.

Naturen benytter allerede nanoteknologi i næsten alle biologiske processer; tænk bare på DNA. Her har naturen lavet verdens mest kompakte datalagringssystem ved at sammensætte molekyler på nanoskala.

På Aalborg Universitet kan du vælge mellem 2 specialiseringer inden for Nanoteknologi:

  • Nanobioteknologi
  • Nanofysik og -materialer

For at læse på disse overbygningsuddannelser skal du have en relevant bacheloruddannelse fx en bachelor i nanoteknologi. Se for adgangsgivende uddannelser, eller kontakt studievejledningen for nærmere information.

Mød en studerende

Thea Schiønning Bødker Kjeldsen, Studerende på Nanoteknologi med speciale i Nanobioteknologi

Jeg valgte at læse civilingeniør i nanoteknologi på Aalborg universitet, fordi jeg altid har interesseret mig for matematik, fysik, kemi og biologi. Ved at vælge nanoteknologi fik jeg mulighed for at tilgodese alle mine interesser.

Den store variation i kurser gør, at man kommer til at arbejde med fx kvantemekanik, genteknologi, organisk kemi og proteinstrukturer, hvorved man opnår en bred tværfaglig viden. Jeg kan huske, at jeg var skeptisk over for Aalborg-modellen mht. gruppearbejde, inden jeg begyndte at studere. Arbejdsformen har dog overrasket mig meget positivt og jeg kunne ikke tænke mig at arbejde på en anden måde nu!

Den gruppebaserede arbejdsform gør, at man udvikler sig personligt, da man både skal hjælpe og tage imod hjælp fra medstuderende. Dette styrker både den faglige udvikling samt det sociale samvær i gruppen.

Det problemorienterede projektarbejde indenfor nanoteknologistudiet er utroligt spændende, og man bliver udfordret både teoretisk og praktisk, da man skal lære at opbygge en rapport på et højt fagligt niveau og lave eksperimenter i laboratorierne. Man er selvfølgelig tilknyttet en vejleder, som man har et tæt samarbejde til under hele projektperioden.

Jeg er utroligt glad for at have valgt at læse nanoteknologi på Aalborg Universitet, for det har givet mig en stor praktisk erfaring og teoretisk viden hvilket gør, at jeg føler mig velrustet til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Mere information


 

Ansøgning og adgangskrav

Søg optagelse, se adgangskrav · Nanoteknologi, civilingeniør (engelsksproget) (Aalborg)

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i Nanoteknologi, civilingeniør:

  • Nanoteknologi

  • Nanoteknologi (diplomingeniør)

Der er desuden krav om engelskkundskaber svarende til mindst B-niveau.

Se også og .

Ansøgere med tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan optages efter studienævnets individuelle vurdering. Hvis din bacheloruddannelse ikke er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen, sender Studiekontoret ansøgningen til godkendelse hos det relevante studienævn.

Fri adgang for kvalificerede ansøgere

Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads.

Søg optagelse

Ansøgningsfristen er den 1. april ved studiestart den 1. september.

Udfyld og send det til adressen anført på skemaet. Husk at vedlægge dokumentation for din bacheloruddannelse.

Læs også vores vejledning om , herunder information til ansøgere, der er forsinkede i deres bacheloruddannelse.

Svar på ansøgning

Alle ansøgere, der rettidigt har søgt om optagelse med studiestart pr. 1. september, får svar senest medio juni.

Ansøgere fra AAU

Er du allerede indskrevet på AAU, kan du finde information om optagelse på en kandidatuddannelse på .

Kontaktinfo

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159
9100 Aalborg

 Vis telefonnummer
www.aau.dk


Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Nanoteknologi, civilingeniør (engelsksproget) (Aalborg) - kandidat endnu. Bliv den første!