Vis studentum.dk som: Mobile

Elektronik og datateknik, diplomingeniør (Esbjerg) - bachelor

Aalborg Universitet
3 år
Dansk
SU-godkendt
Heltid
Bacheloruddannelse
Esbjerg

Om uddannelsen

Elektronik og datateknik, diplomingeniør (Esbjerg)

Har du lyst til at udvikle elektronik og software og skabe systemer og produkter, og vil du være med til at opdage og udforske teknologien? Så er Aalborg Universitet Esbjerg det helt rigtige sted for dig. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik giver dig optimale muligheder for at påvirke den teknologiske udvikling både regionalt, nationalt og internationalt.

I løbet af uddannelsen vil du lære at arbejde selvstændigt. Du lærer at arbejde sammen med andre om at løse konkrete problemstillinger, og der er gode muligheder for at lave projekter i samarbejde med virksomheder. Det giver dig en god fornemmelse af de arbejdsmetoder, du skal bruge, når du er færdiguddannet, og det er med til at gøre dig attraktiv i erhvervslivet.

En studerende fortæller ...

  

"Jeg er opvokset i Grindsted. Efter 6 år i forsvaret med flere uddannelser inden for datateknik og elektronik søgte jeg nye udfordringer. Da jeg sluttede min tid i forsvaret i Karup, startede jeg på Adgangskursus i Herning. Valget for en videregående uddannelse faldt på Esbjerg. Jeg er meget glad for studieformen og projekterne, hvor jeg får mulighed for at fordybe mig i nye spændende områder. En af de spændende opgaver, jeg har været med til, er arbejdet med styring af robotter. Jeg er glad for min uddannelse og den udvikling, der løbende er i uddannelsen - det betyder, at jeg er sikker på at få en uddannelse, der er up-to-date, og det giver en sammenhæng i de fag, jeg får, lige fra dag 1. Det sociale miljø på campus er godt, og det er nemt at møde nye venner."

- Daniel N. Urup, tidligere studerende

Undervisningen er forskningsbaseret, hvilket vil sige, at undervisernes løbende forskning sikrer, at de studerende konstant får den absolut nyeste viden. Undervisningsformen er primært problemorienteret projektarbejde i grupper men også forelæsninger, kurser, seminarer, klasseundervisning og laboratorie- og værkstedsarbejder. Brugen af de forskellige undervisningsformer og vægtningen af dem varierer fra fag til fag.


Besøg os på Facebook og se hvad de studerende laver på uddannelsen. Du kan også læse sjove og spændende historier om alt hvad der rører sig inden for IT.

 

Ansøgning og adgangskrav

Søg optagelse, se adgangskrav · Elektronik og datateknik, diplomingeniør (Esbjerg)

Adgang til diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik på Aalborg Universitet Esbjerg forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

  • Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
  • Matematik A
  • Fysik B
  • Kemi C eller Bioteknologi A

Opfylder du adgangskravene?

Tjek om du opfylder adgangskravene til uddannelsen via . Er dette ikke tilfældet kan du følge et gymnasialt suppleringskursus hos . Påtænker du at læse til ingeniør, har du også mulighed for at tilmelde dig et enkeltfag på .

Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.

Fri adgang for kvalificerede ansøgere

Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads.

Søg optagelse

Ansøgningsfristen via er den 5. juli, men du opfordres til at søge tidligere. Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen og ansøgere, der søger om optagelse på skal dog søgesenest den 15. marts.

Du har mulighed for at søge , dvs. at søge om optagelse uden at opfylde alle adgangskrav den 5. juli. Adgangskravene skal blot være opfyldt inden studiestart 1. september.

Tæt samarbejde med erhvervslivet under uddannelsen

På uddannelsen har Aalborg Universitet et nært samarbejde med erhvervslivet, og derfor tager mange af de projekter, du kommer til at arbejde med udgangspunkt i ideer og visioner fra erhvervslivet. Det giver dig en god erfaring med arbejdet i den virkelige verden.

Eksamen og diplom

Diplomingeniør, Elektronik & Datateknik

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Kontaktinfo

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159
9100 Aalborg

 Vis telefonnummer
www.aau.dk


Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
Der er ingen evalueringer af Elektronik og datateknik, diplomingeniør (Esbjerg) - bachelor endnu. Bliv den første!

Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(4,0)
Baseret på 9 evalueringer
Se alle evalueringer