Vis studentum.dk som: Mobile

Datalogi (it) (Aalborg) - kandidat

Aalborg Universitet
2 år
Dansk
SU-godkendt
Heltid
Kandidatuddannelse og masteruddannelse
Aalborg

Om uddannelsen

Datalogi (it) (Aalborg)

Har du en bachelor i informationsteknologi, og kunne du godt tænke dig at fortsætte med en kandidatuddannelse i datalogi? Det har du muligheden for nu. Aalborg Universitet har nemlig lavet et nyt spor på cand.scient.-uddannelsen i datalogi, som hedder datalogi (it), og som optager bachelorer fra informationsteknologiuddannelsen.

      

Hvis du har læst det tekniske spor på informationsteknologis 6. semester, er din bacheloruddannelse adgangsgivende til datalogi (it). Så ligger dine interesser i retning af maskinintelligens, menneske-maskineinteraktion, programmeringssprog, systemudvikling og/eller databaseteknologi mm., har du her muligheden for at bygge datalogi ovenpå din bachelor i IT.

Er du professionsbachelor i softwareudvikling, har du også en adgangsgivende eksamen til datalogi (it). Såfremt du på uddannelsen har haft et kursus i syntaks og semantik samt er blevet undervist i emner inden for diskret matematik. .
 

Der er hjælp at hente
 

"Da jeg startede på datalogistudiet, var jeg meget bange for, at jeg ikke ville være i stand til at følge med i fx programmeringen, fordi jeg ikke havde særlig meget erfaring på dette punkt. Jeg blev positivt overrasket over, at fagene var bygget op på sådan en måde, at selv studerende, der aldrig havde programmeret før, kunne følge med. Vi startede helt fra bunden og arbejdede os op af. Det er slet ikke svært at følge med og bestå fagene, hvis man følger med i forelæsningerne og tager sig lidt tid til at læse op på de forskellige kapitler. Hvis man får brug for hjælp, så er der kompetente undervisere og hjælpelærere klar til at svare på spørgsmål."

Elias Khazen Obeid, studerende på datalogi

Besøg os på Facebook og se hvad de studerende laver på uddannelsen. Du kan også læse sjove og spændende historier om alt hvad der rører sig inden for IT. 

Ansøgning og adgangskrav

Søg optagelse, se adgangskrav · Datalogi (it) (Aalborg)

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i Datalogi (it):

  • (bacheloren skal have læst det tekniske spor på 6. semester)
  • Softwareudvikling, ITU

Se også uddannelsens studieordning og AAU’s Uddannelsestjekker for flere muligheder.
Ansøgere med tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan optages efter studienævnets individuelle vurdering. Hvis din bacheloruddannelse ikke er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen, sender Studiekontoret ansøgningen til godkendelse hos det relevante studienævn.

Fri adgang for kvalificerede ansøgere

Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads.

Søg optagelse

Ansøgningsfristen er den 1. april med studiestart den 1. september.

Udfyld og send det til adressen anført på skemaet. Husk at vedlægge dokumentation for din bacheloruddannelse.

Læs også vores vejledning om , herunder information til ansøgere, der er forsinkede i deres bacheloruddannelse.

Svar på ansøgning

Alle ansøgere, der rettidigt har søgt om optagelse med studiestart pr. 1. september, får svar senest medio juni.

Ansøgere fra AAU

Er du allerede indskrevet på AAU, kan du finde information om optagelse på en kandidatuddannelse på dit .

Samarbejde mellem studerende og IT-virksomheder

Institut for Datalogi står bag Nouhauz, et forum for diskussion, samarbejde og kontakt mellem IT-forskere, IT-studerende og IT-medarbejdere. En af målsætningerne er at støtte samarbejdet mellem studerende og virksomheder.

Center for Indlejrede Software Systemer, CISS, samarbejder med en række virksomheder regionalt, nationalt og internationalt - bl.a. i form af studenterprojekter. Som eksempler kan nævnes optimering af spil, strømbesparelse og kommunikationsprotokoller i mobiltelefoner, intelligent styring af robotter, sensornetværk samt sikkerhed mod hacking af apparatsoftware.

Uddannelsen kan kombineres på flere forskellige måder

Hvis du læser Datalogi som det centrale fag i en tofags-uddannelse og ønsker at tilegne dig supplerende kompetencer inden for et andet fagområde som matematik, fysik, spiludvikling eller andre fag fra humaniora eller samfundsvidenskab, skal du tage suppleringsfag forud for specialeåret. Mange vælger også at tage fag på udenlandske universiteter på dette tidspunkt.

Hvis du derimod læser Datalogi som en étfags-uddannelse for at få en stærkere datalogisk kompetence, skal du følge specialeåret først, fordi du skal bruge dine erfaringer fra specialet på den efterfølgende suppleringsenhed i datalogi. Du kan også vælge et ophold på et udenlandsk universitet som led i denne suppleringsenhed.

Eksamen og diplom

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Kontaktinfo

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159
9100 Aalborg

 Vis telefonnummer
www.aau.dk


Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
Der er ingen evalueringer af Datalogi (it) (Aalborg) - kandidat endnu. Bliv den første!

Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(4,0)
Baseret på 9 evalueringer
Se alle evalueringer