Søg uddannelse 👉

FAQ - Udlandsstudier

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

 

Søg

Seneste spørgsmål i: FAQ - Udlandsstudier

Sports scholarship i USA
Hejsa.
Med bestået stx, står man så til at kunne søge sportsscholarship i USA?
Hvilke uddannelser i relation til Idræt og sport finder man i USA?
VH Tobias
Svar:

Hej Tobias,

Du kan sagtens søge sports scholarship med en bestået STX. Der findes et utal af uddannelser i USA - eller snarere fag, idet du som 'undergraduate' selv sammensætter uddannelsen af de fag du synes er interessante. De specifikke fag varierer fra universitet til universitet.

Det er dog ikke helt let at søge sports scholarship og jeg vil således anbefale dig at søge hjælp i processen. Kilroy educations har ansat sports konsulenter som kan hjælpe dig, ligesom de har kontakt med flere amerikanske universiteter.

Du kan kontakte dem her ved at udfylde en uforpligtende forespørgsel.

Mvh.

Studentum

Spansk i Barcelona
BARCELONA.
Hejsa. Jeg har planlagt at rejse til Barcelona med det formål at lære spansk. Jeg har hørt det er muligt at få su under opholdet, hvis man vælger bestemte godkendte skoler.
Jeg har en gy, udd. samt en bachelor i ergoterapi, ved ikke om det kan bruges til at "bygge videre"?
Håber nogen ved noget om noget.
Vh Anne
Svar:

Hej Anne,

Der er desværre ingen skoler som er automatisk SU godkendte. Det er altid uddannelsen som er determinerende for hvorvidt du kan få SU med. I dit tilfælde vil det ikke være nok at rejse med det formål at lære spansk. Der skal være tale om en decideret uddannelse, som kan anerkendes i Danmark før du kan få SU. Derfor er der ingen sprogskoler som er SU godkendte, idet de ikke er officielt kompetencegivende.

Dine muligheder for at bygge videre på ergoterapeutuddannelsen er desværre ikke så gode, som hvis du havde været under uddannelse. Idet du er færdiguddannet vil du skulle starte på en hel uddannelse og ikke bare fag, for at få SU beviliget. Du kan evt. prøve at kontakte professionshøjskolerne i Danmark og høre om de har aftaler med universiteter i Spanien, som udbyder en lignende uddannelse på kandidatniveau. (det vil tælle som en hel uddannelse, og være su berettiget).

Jeg vil dog vurdere at der skal være tale om et studie af minimum et års varighed før du vil få SU beviliget. Og desværre er det altid nemmere at få SU med til udlandet når ens uddannelse ikke er afsluttet.

Under alle omstændigheder er SU i udlandet noget som skal ansøges om hos SU styrelsen.

SU i Egypten
Kan man få su i Egypten ?
Svar:

Som udgangspunkt kan man godt få SU med til Egypten. Der skal dog ansøges om at få lov til at tage SU'en med til Egypten og derudover skal de generelle kritierier for SU være opfyldt.  Derudover skal det nævnes, at der er store niveauforskelle mellem de forskellige universiteter og uddannelsesinstitutioner i Egypten.

Du kan læse mere om medtagelse af SU til udlandet på SU styrelsens hjemmeside (su.dk)

MVH

Studentum

Barcelona og London?
Hej Studentum!
Jeg er meget interesseret i at tage Bachelor of Business Administration i Barcelona, og mit spørgsmål er så om man kan tage MBA-uddannelsen International Business i London umiddelbart efter?

Er det muligt at gøre det sådan?
Svar:
Umiddelbart er svaret ja. Men jeg anbefaler dog at du udfylder en interesseanmeldelse til MBA- uddannelsen International Business i London og specifikt stiller dem det samme spørgsmål. Du kan udfylde en interesseanmeldelse her. Din forespørgsel går direkte til uddannelsesansvarlig. Det er altid en god ide at undersøge grundigt hvad din uddannelse kan bruges til. Held og lykke Med venlig hilsen Studentum
Kan min tandlægeuddannelse udenlands bruges i Danmark?
hej

Jeg er i øjeblikket i gang med at tage en tandlæge-klinik-assistent/dental nurse uddannelse via NEBDN- GDC (national examination board for dental nurses- general dental council) i Storbritannien/UK, og prøver at finde ud af om jeg kan bruge min uddannelse her i danmark når jeg er færdig udlært?
er det noget i kan hjælpe med, eller ved i hvor jeg kan finde ud af det?

på forhånd tak for hjælpen
Svar:
Tak for din mail. Studentum hjælper studerende med at finde frem til den rigtige uddannelse ved hjælp af vores søgetjeneste på Internettet. Det indebærer blandt andet at vi skriver reportager om forskellige skoler og informerer om hvilke uddannelser de har, hvornår der kommer nye uddannelser og hvilket indhold de har. Desværre er vi ikke mere indsat i studievejledning end det. Men umiddelbart vil tro at din uddannelse er gældende i Danmark eftersom både Storbritannien og Danmark er medlem af EU, måske skal du dog komplementere visse fag. Jeg foreslår at du kontakter www.skt.au.dk som er en skole for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere i Århus. De burde helt sikkert kunne fortælle dig gældende regler osv. Held og lykke. Informationsafdelingen
Trav skole?
Jeg har længe haft en stor interesse indenfor travsport, men har aldrig haft mulighed for at tage skridet ind i den aktive travsportsverden. Jeg tænkte i den forbindelse på om der findes nogle travskoler hvor man kunne lære det hele fra begyndelsen? Jeg har hørt at trav er rigtig stort i Sverige - kan de evt. have en skole der, hvor man underviser nye og unge travfolk?
Svar:
Trav er en stor sport i Sverige og der findes flere skoler med hestelære og et par med retning trav. De fleste er på gymnasieniveau, hvilket gør det svært for danskere at få plads på uddannelsen. Travskolan Wången som ligger i Krokum i det nordlige Sverige har uddannelser på både gymnasieniveu, højskole og videregående uddannelse. På wangen.se kan du læse mere om skolen. Man kan også løse en s.k. KY-uddannelse som er lidt som en erhvervsuddannelse i Sverige. På Öknaskolan udenfor Nyköping, har man en uddannelse i travhestpleje. Mere om den uddannelse finder du på oknaskolan.se. Kortere travkurser, hvor man lærer hvordan man kører en sulky, hvilket udstyr man behøver mm kan man få på Travskolan.com. Held og lykke med din uddannelse! Venlig hilsen, Towe Ejsing Studentum.dk
Videregående uddannelse i Storbritannien
Hej!

Jeg har et spørgsmål om at studere på universitet i Storbritannien. Jeg tager studentereksamen, forhåbentlig, til foråret 2009 og vil påbegynde mine videregående studier med det samme. Mit spørgsmål handler om hvornår sidste ansøgningsdagene er for skoler i Storbritannien? Jeg ville ansøge til blandt andet LSE og Cambridge. Jeg får jo ikke mine karakter før efter eksamen, så hvad sender jeg så med min ansøgning?

På forhånd tak!
Svar:
Hej, Det er super at du er ude i god til med ansøgningen, eftersom det tager et stykke tid med at få samlet og behandlet alle ansøgningspapir som kræves for studier i udlandet. Et tip kan være at kontakte med formidler av udlandsstudier, det findes flere gode danske man kan kontakte. Et andet forslag er at tage direkte kontakt med den skole du er interesseret af, de har tit forskellige rutiner for ansøgning og komplettering. Neden et link til de skoler i Storbritannien vi har på Studentum: » Skoler i Storbritannien Held og lykke med din uddannelse! Venlig hilsen, Towe Ejsing, Studentum.dk
Jeg vil gerne studere psykologi i udlandet
hej, det er en blanding af nysgerrighed og hjælp jeg anvender mig nu hos jer.

jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange der bliver optaget når det går gennem jer.
jeg vil selv helt vild gerne studere psykologi i udlandet, men der er utrpolig meget arbejde bag, hvor meget hjælper i der?
Svar:

Studentum optager ingen til de uddannelser som ligger oppe hos os, vi er ingen skole men formidler uddannelser til de enkelte uddannelsesinstitutioner i eksempelvis udlandet. Det som vi kan hjælpe med er at viderebringe dine kontaktoplysninger til det sted du finder interessant. Udfyld en interesseanmeldelse til den uddannelse du er interesseret af og skolen vil kontakte dig med mere information.

Viser 71-78 af 78 spørgsmål
1
...
5
6
7
8

Annoncer