Videregående uddannelser

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

Søg

Seneste spørgsmål i: Videregående uddannelser

Hvor kan man læse psykologi i Danmark?
Hei.

Mitt navn er Ingrid Bergland. Jeg er 19 år, 20 i Mai, og er fra Skien i Norge. Jeg har et ønske om å bli psykolog i fremtiden, og jeg har hørt at man kan få et godt tilbud i Danmark.

Kan du/dere fortelle meg litt om dette? Hvis jeg velger å ta psykologiutdannelse i Danmark, hvordan skal jeg gå fram? Hvilke tilbud finnes? Hvor er de beste studentmiljøene? Hva som skal til av karakterer for å komme inn på ønskelig studie? Hvor søker jeg?

Håper dere kan hjelpe meg med dette, og at dere gjør det litt enklere for meg å velge :-)

Tusentakk!

Mvh Ingrid

Svar:

Hej Ingrid

Tak for din henvendelse. Du kan tage læse psykologi i Danmark ved fire universiteter:

  • Københavns Universitet (adgangskvotient i 2016: 11,5)
  • Aarhus Universitet (adgangskvotient i 2016: 11,1)
  • Aalborg Universitet (adgangskvotient i 2016: 10,4)
  • Syddansk Universitet (adgangskvotient i 2016: 11,0)

Fælles for alle studiesteder er, at du skal have en adgangsgivende eksamen i form af fx en studentereksamen eller tilsvarende. Du skal også have bestået følgende fag og niveauer: 

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Vil du ikke nødvendigvis være autoriseret psykolog, kan du også uddanne dig i psykologi og erhvervsøkonomi ved CBS i København eller kombinere psykologi med et andet fag ved RUC.

Når du søger på baggrund af en norsk studentereksamen, skal du søge i kvote 2 senest den 15. marts. Du kan læse mere om, hvordan ansøgnings- og optagelsesprocessen foregår i denne guide til KOT samt hvordan du laver en god kvote 2 ansøgning her.

For at blive klogere på studiemiljøet, og hvad der bliver lagt vægt på hos ansøgere til uddannelsen, anbefaler vi, at du kontakter de enkelte uddannelsessteder. Universiteterne afholder også Åbent Hus arrangementer, som du med fordel kan besøge her i januar og februar, hvis du har mulighed for at komme til Danmark.

Jeg håber, at dette hjælper dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Fra sygeplejerske til læge - hvad er mine chancer?
Jeg bliver uddannet som BSc i sygepleje (240 ECTS) til sommer, jeg har arbejdet som afløser på plejehjem i halvandet år nu. Ja og så har jeg en matematisk gymnasiel uddannelse. Men jeg har matematik på b niveau og kemi på c.
Hvordan lyder mine odds til at blive optaget på medicinstudiet? Jeg har planet om at søge igennem kvote 2, da jeg jo bliver uddannet kommende år.
Svar:

Hej

Tak for din henvendelse. Vi kan desværre ikke udtale os specifikt om, hvordan dine muligheder er for at blive optaget på medicinstudiet. For at få en vurdering af dine konkrete chancer, vil vi anbefale, at du tager direkte fat i det eller de universiteter, hvor du overvejer at søge ind på medicinuddannelsen. De vil dels kunne fortælle dig om, hvad de vægter i forhold til en kvote 2 ansøgning, og hvor mange de optager i kvote 2.

Læs mere om kvote 2 ansøgning og se et eksempel her

Hvad enten du søger ind via kvote 1 eller kvote 2, skal du dog have følgende fag og niveauer:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C

Har du ikke disse som en del af din studentereksamen kan du tage dem som HF enkeltfag eller gymnasial supplering. Du kan læse mere om adgangskrav og opbygning på lægeuddannelsen her. 

Kommer du ikke ind på medicinstudiet her i Danmark, kan du også overveje, om du vil læse medicin i udlandet.

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum

Hvad kræver det at blive kriminaltekniker?
Hej

Jeg hedder Mailea og er 14 år. Jeg skal snart bestemme, hvad jeg vil, og har bestemt mig for, at jeg gerne vil være kriminaltekniker.

Hvilke gymnasiale veje skal jeg tage for at blive kriminaltekniker? Altså kan i skrive en slags tidslinje over, hvad man skal, om man skal tage HF osv, og hvad skal gennemsnitskarakter være?
Svar:

Hej Mailea

Tak for din henvendelse. Uddannelsen og jobbet som kriminaltekniker er en karrierevej i Politiet. Det betyder, at du først skal uddanne dig til politibetjent. Efter nogle års erfaring kan du så søge om at uddanne dig videre til kriminaltekniker. Dette foregår som et internt uddannelsesforløb inden for Politiet.

Når du afslutter folkeskolen, skal du derfor først opfylde kravene til at komme ind på Politiskolen. Disse er:

  • Du skal være 21 år og være dansk statsborger eller have ansøgt om dansk statsborgerskab
  • Du skal have et godt helbred og være i god fysisk form samt have kørekort og være rutineret billist
  • Du skal have en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller en lignende uddannelse

En lignende uddannelse kan fx være en uddannelse fra Forsvaret eller en HF fagpakke målrettet politiuddannelsen.

Du skal ikke have et bestemt karaktergennemsnit for at blive optaget på uddannelsen til politibetjent. Der bliver dog lagt vægt på, at du har de rette studiekompetencer. Derudover bliver der lagt vægt på, at du er ustraffet og er i stærk i forhold til kommunikation og samarbejde. Sidst men ikke mindst skal du levere et tilfredsstillende resultat ved optagelsesprøven, sikkerhedsgodkendes og gennemgå en helbredsundersøgelse ved egen læge.

Den samlede basisuddannelse i Politiet varer to år fordelt på tre semestre, hvor du er i praktik i andet semestre. Det første og sidste semester er skoleperioder på Politiskolen.

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Viser 7-9 af 308 spørgsmål
1
2
3
4
...
103

Annoncer