Vis studentum.dk som: Mobile

Brug jeres brand identity til at tiltrække flere studerende

Hvad gør jer unikke?

De kommende studerende er alle indfødte digitale individer. De er født ind i en verden af konstant online-tilstedeværelse, hvilket også påvirker den måde de navigerer i verden på. Ny information findes i direkte forlængelse af deres fingerspidser, og de afsøger alt online. Resultatet heraf er, at Google og de forskellige sociale medieplatforme konsulteres kraftigt i forbindelse med vigtige valg; herunder også valg af studie og dermed professionel fremtid.

Det betyder, at jeres online-tilstedeværelse er altafgørende. I skal udnytte, at internettet i høj grad er med til at afgøre, hvor de studerende vælger at studere.

I skal bruge jeres digitale platforme til at differentiere jer selv fra konkurrenterne, fremhæve jeres kvaliteter og skabe den kant, der overbeviser de kommende studerende om, at I er dette rette valg for dem.

Sagt anderledes, skal I bruge jeres brand identity til at tiltrække flere studerende.

En solid brand identity er altafgørende

Branding er hjørnestenen i en god marketingstrategi, og I øger jeres forudsætninger for at tiltrække flere studerende med en solid og unik brand identity.

Om I er en stor, velkendt uddannelsesinstitution eller en mindre én af slagsen med begrænset offentligt kendskab er ikke et vigtigt parameter - Jeres brand bør i alle tilfælde være unikt og genkendeligt, så man - som aktivt uddannelsessøgende - får en klar fornemmelse af, hvordan det er at være studerende hos jer.

Undgå at falde i generaliseringsfælden

Når I arbejder med jeres brand identity er det vigtigt, at I - for så vidt muligt - undgår at beskrive jeres institution på en generaliserende eller lidt for velkendt måde. Det er nemt at komme til at kalde sig selv for unik, anderledes eller helt rigtig for dig som studerende uden rigtig at fortælle, hvorfor det nu engang er det.

Her giver vi jer et par tips til, hvordan I - med udgangspunkt i nogle helt simple parametre - kan fortælle historien om jer og på den led tiltrække de helt rigtige studerende.

Vis jeres styrker

Når I arbejder med udviklingen af jeres brand identity er det første vigtige step at identificere jeres styrke som institution.

Jeres styrke kan være en særlig uddannelse, som kun I udbyder, et særligt anerkendt kursus eller ditto fakultet eller afdeling. Det kan også være det faktum, at jeres uddannelses giver jeres færdiguddannede studerende gode jobforudsætninger eller fordelingen mellem teori og praksis på studiet.

Det kan ligeledes være jeres udvekslingsmuligheder, aktiviteter efter undervisningen, jeres forskningsaktiviteter, bibliotek eller campusfaciliteter. Alt sammen er det med til at danne grobund for en solid og unik brand identity. Humlen i det hele er, at I må finde frem til jeres styrker og så ellers sprede det ud med den brede marketingpensel.

Brug jeres historie

Dette parameter gælder særligt, hvis jeres uddannelsesinstitution har en lang og stolt historie. Her vil det være essentielt at spille på historiens vingesus, når I brander jer selv. 

Det betyder dog ikke, at nyere institutioner ikke skal gøre noget ud af deres historie. Som yngre uddannelses- eller kursusudbyder har I også en historie, der er med til at gøre jer unikke og anderledes, og den skal I bruge.

Udnyt jeres lokation

Slå på jeres geografiske placering. Hvad er det, der gør lige præcis jeres område specielt, og hvordan fornemmer man det, når man studerer hos jer.

En brand identity kan ikke brygges sammen udelukkende baseret på jeres lokation, men den fornemmelse og stemning, som jeres adresse er med til at give stedet kan sagtens inkorporeres, så det bliver et tilvalg for de studerende.

Overvej derfor, om der er nogle naturskønne, kulturelle eller historiske fikspunkter som I kan bruge I jeres branding-strategi.  

Vis jeres unikke studenterskare

Hvis I er en uddannelsesinstitution med en særlig niche af studerende - det være sig udvekslingsstuderende, minoriteter, funktionshæmmede studerende eller andet kan det ligeledes være en unikt brandingpunkt.

Gør det til en del af oplevelsen at studere hos jer, gør det til jeres speciale og brug det aktivt til at tiltrække flere i samme situation. Det vil være med til at give kommende studerende en tryghed, da de vil have fornemmelsen af nemt at kunne passe ind og samtidig vide, at I som institution er gearede til at uddanne andre som dem.

Sådan får I en solid og unik brand identity

Inkorporerer I -  alle eller bare nogle af - ovenstående parametre kan I opbygge en brand identity, der får jer til at springe i øjnene på kommende studerende. Samtidig vil jeres brand afspejle det, der virkelig gør jer unikke og ved at spille på det helt konkrete kommer I automatisk til at fortælle, hvorfor man skal læse hos lige netop jer.

Vil du vide mere om os?
Udfyld felterne nedenfor. Så kontakter vi dig og fortæller mere om, hvordan vi hjælper jer i kontakt med de rette studiesøgende.
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
Dine informationer gives ikke videre til andre og tilføjes ikke mailinglister eller lignende.

Senest opdateret: 13 dec 2018