Hvilken gymnasium og linje er den bedste at vælge, hvis man gerne vil være revisor??? - Forum

28-02-2016 23:34   hjælp

Hej Alle

Jeg går i 9.klasse, og skal efter sommerferien i gymnasiet. Jeg vil meget gerne være revisor, så jeg har tænkt mig at vælge HHX, men er denne linje den rigtige at vælge. Følgende linje: Økonomisk orienterede studieretninger: International økonomi A - Virk. økonomi A

Der er også andre linjer i HHX, som er:

  • Internationalt orienterede studieretninger: International økonomi A - Afsætning A
  • Internationalt orienterede studieretninger: Spansk A - Afsætning A
  • Markedsorienterede studieretninger: Afsætning A - Virk. økonomi A
  • Økonomisk orienterede studieretninger: International økonomi A - Virk. økonomi A

Hvilken linje synes i er bedst???

Der er selvfølgelig også STX med linjerne:

  • Kunstneriske studieretninger: Musik A - Engelsk A
  • Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A - Biologi B
  • Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A - Bioteknologi A
  • Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A - Fysik B - Kemi B
  • Samfundsvidenskabelige studieretninger: Engelsk A - Samfundsfag B
  • Samfundsvidenskabelige studieretninger: Matematik A - Samfundsfag B
  • Samfundsvidenskabelige studieretninger: Samfundsfag A - Engelsk A
  • Sproglige studieretninger: Engelsk A - Samfundsfag B
  • Sproglige studieretninger: Engelsk A - Spansk A

Skal jeg vælge STX eller HHX, og hvilken linje? Tak på forhånd


RE: Hvilken gymnasium og linje er den bedste at vælge, hvis man gerne vil være revisor???
29-02-2016 15:08   Sofie Gry Laursen

Hej

Det er svært at give et endegyldigt svar på, om STX eller HHX er det bedste valg, og hvilken linje, du bør vælge. Først og fremmest er det en god idé at tænke over, hvilken vej du vil gå i forhold til din revisor uddannelse. Her er der tre muligheder, når du har afsluttet din gymnasiale eksamen. Du kan enten vælge at blive revisorelev eller trainee i et revisionsfirma sideløbende med, at du tager HD 1 og HD 2, eller du kan tage en treårig bachelor i erhvervsøkonomi (HA) på universitetet.

Vælger du sidstnævnte, er det en god idé, at du allerede nu overvejer hvilken HA uddannelse, der ville passe dig bedst, da der kan være specifikke adgangskrav på de forskellige uddannelser. Som udgangspunkt bør du gå efter som minimum at have følgende fag og nivevauer:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B, idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller international økonomi B 

Jeg håber, at dette bringer dig videre i dine overvejelser. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk


RE: Hvilken gymnasium og linje er den bedste at vælge, hvis man gerne vil være revisor???
10-08-2016 12:28   Bo

Hej

I princippet er det ligegyldigt, hvilken linje du vælger på HHX. Det smarteste ville dog være at vælge en linje med Virksomhedsøkonomi A, da du kommer til at få brug for dele af det.

Du skal dog være opmærksom på, at der er specifikke adgangskrav på CBS til HA-linjerne, så tag dem i mente.

Mvh.


Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide