Studieretning
Uddannelsestype
Sted

Uddannelsesnyt, Inspiration til studievalg


Hvad er din fremtidige uddannelse? 

Er du også ved at skulle vælge uddannelsesvej her i foråret? Fremtidens uddannelser ligger og venter på dig, og din opgave er at tage det første skridt ned i sporet og vælge retning. 

Vælg uddannelsesvejen der fører dig til dit drømmejob og det, du brænder for at lave. Vælg en uddannelsesvej der fører dig andre steder hen end den vej, dine venner vælger. Måske skal du uddanne dig i andre dele af landet eller i udlandet? 

Hvilke uddannelser leder videre til din drøm? Bliv inspireret her i Fremtidens uddannelser

Fremtidens Uddannelser #1Fremtidens uddannelser #2

Følg uddannelsessporet til din drømmekarriere eller det, du brænder for. Behøver du inspiration til din kvote 2 ansøgning, så læs her og sæt gang i skriveprocessen allerede i dag




Skrevet af Informationsmedarbejder, Anne Sparresø 21. januar 2015

Hvad skal du være når du bliver voksen?

Du er sikkert blevet stillet spørgsmålet et hav af gange: ”Hvad skal du være når du bliver voksen?”. Et simpelt spørgsmål, der i en jungle af uddannelsesmuligheder kan være svært at svare på. Tusinder af unge uddannelsessøgende besøgte derfor d. 19. og 20. januar Uddannelse Uden Grænser i Københavns Bella Center for at blive inspirerede eller afklarede omkring de mange muligheder.

Studentum var med på messen og mødte blandt andet Thomas, der snart er færdiguddannet pilot, Bolette, der studerer sundhedsteknologi og Zuzana, der inspirerer unge til at studere medicin på Masaryk Universitet i Brno - læs med og bliv inspireret!

Thomas, Pilot

Drømmer om at blive pilot i Afrika

Ved Air Pilot Academys stand møder vi Thomas, der snart er færdiguddannet pilot. Thomas fortæller med et smil på læben, at han selv har finansieret sin pilotuddannelse. Hårdt og målrettet har han arbejdet i 2 år på en ostefabrik for at spare op. Så søgte han ind på Air Pilot Academy. Han fortæller, at uddannelsen er lige på og hårdt; du får lov at flyve fra første skoledag, men man flyver først solo efter 1 måned.

Thomas’ store drøm er at arbejde som pilot i Afrika, da han selv er vokset op i Tanzania - ”men også Asien og Kina kunne være en mulighed”, tilføjer han. Hvis du selv går med drømmen om at blive pilot, så er det altså ikke umuligt – snarere direkte muligt!

Thomas fortæller, at der ikke som sådan er nogle krav. Hvis du er sund og rask, kan du tage en pilotuddannelse direkte efter 9. klasse.

Ønsker du at høre mere om Air Pilot Academy, der holder til i Roskilde, så holder de informationsmøde den første onsdag hver måned.

Her kan du teste, om du har, hvad der skal til for at blive Pilot!

Oculus Rift er fremtidens teknologiOculus Rift

Vi bevæger os videre gennem mængden af unge, hvor en gruppe, der er stykket sammen omkring et TV, fanger vores opmærksomhed. Inde i midten står en ung fyr med 3D-briller på, som er godt i gang med en vild virtuel rutschebanetur.

Her møder vi Bolette, der studerer Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Hun fortæller, at 3D-brillen og programmet hedder ”Oculus Rift” og er det sidste nye indenfor den slags teknologi. Oculus Rift kan nemlig alt - lige fra at give dig en sjov virtuel rutschebanetur til at hjælpe lægerne med nyttig indsigt om din krop ved større indgreb til at designe huse før de bygges.

Ved siden af Bolette står Asger, der studerer By-, miljø- og energiplanlægning. Asger anvender endnu ikke Oculus Rift i sit studie, men Bolette tilføjer, at man bestemt ser muligheder i det, da det vil være muligt at designe hele fiktive byer og herved få større indsigt i problematikker og muligheder inden de bygges. Også Facebook satser stort på Oculus Rift som fremtidens teknologi, idet de har opkøbt firmaet. Det er altså ikke umuligt, at du som studerende i fremtiden kommer til at have Oculus Rift som din nye studiekammerat!

Læs mere om uddannelsen til Sundhedsteknolog her!

Mulighed for at arbejde i hele EuropaUdannelse uden grænser

Midt i mængden af uddannelsesmuligheder i udlandet bliver vi mødt af en utrolig smilende kvinde, Zuzana, der er repræsentant for den internationale Medicinuddannelse på Masaryk Universitet i Tjekkiet.

Uddannelsen tager 6 år og giver dig mulighed for at arbejde overalt i Europa. Uddannelsen er en perfekt mulighed for dig, der drømmer om at arbejde som læge udenfor Danmarks grænser eller blot få en oplevelse for livet i den moderne by Brno.

Uddannelsen koster 55 000 kroner om året. - Til gengæld er det billigt at leve og bo der: ”Et frokostmåltid i kantinen koster omkring 20 kroner”, fortæller Zuzana. Det er altså en pris, der står i stærk konkurrence til bare det at købe en café latte herhjemme.

Læs mere om Medicinstudiet i Brno her!

Verden står for dine fødderForsvaret testede de unges styrke

På Uddannelse Uden Grænser er der et hav af muligheder for at møde og blive inspireret af andre studerende eller repræsentanter fra erhvervsuddannelser, universitetsuddannelser, højskoler, uddannelser i udlandet og meget mere.

Du kan også høre en række foredrag eller udfordre dig selv med en af Forsvarets styrkeøvelser.

En sådan messe er derfor en unik mulighed for alle uanset, hvilken drøm du går rundt med. Budskabet er klart: Verden står for dine fødder, du skal blot træffe det valg, der føles rigtigt for dig.


Bor du udenfor København, kan du stadig nå at deltage i messen følgende steder:
• D. 22-23. januar 2015 i Aalborg
• D. 28-29. januar i Herning
• D. 4-5. februar i Odense


Du kan besøge Uddannelse Uden Grænser her og læse mere om, hvilke uddannelser, der er til stede. Du kan også tilmelde dig diverse uddannelsesoplæg og meget mere!




Der er kun få uger til de første studenter springer ud, og gadebilledet igen vil blomstre med studentervogne fyldt med håbefulde unge med hele livet foran sig. Når festerne og de sidste tømmermænd har lagt sig, trænger de store spørgsmål om fremtiden sig på for de fleste. Hvad kan jeg blive? Hvilken uddannelse er den rette for mig? Hvad skal jeg med mit liv?

Dette er blot eksempler på nogle af de spørgsmål, som vi får her på Studentum. Det er måske ikke overraskende set i lyset af, at det i går kom frem, at det kun er én ud af fire af kommende studenter, der har haft en samtale med en studievejleder.

I den kommende tid ser vi nærmere på nogle af tendenserne fra dette års studenterundersøgelse, hvor mere end 6.000 unge fra Danmark, Norge og Sverige har delt deres holdninger til studievalg med os.

Dagens tema er: "Studievejlederne får baghjul af mor, far og kæresten"

Kæresten vælger uddannelse for hver femte

Hvem har hjulpet dig mest i dit valg af uddannelse? Det var et af spørgsmålene i vores undersøgelse. Her så blot én ud af ti deres studievejleder som den primære sparringspartner, når det store valg skulle træffes. Studievejlederen bliver altså heller ikke flittigt besøgt af vores brugere, hvor en tredjedel dog svarer, at de har talt med en studievejleder.

Til gengæld har curlingforældrene trods en sikker førsteplads på listen fået konkurrence fra kæresten, der stomer frem fra en 4. plads på listen med 9 procent sidste år til 20 procent. Dermed overhaler kæresten både studievejlederen og vennerne og indtager en klar 2. plads på listen i år.

Forældrene stadig helt i front i uddannelsesvalget

’Curlingforældre’ er ikke et nyt begreb. Igennem de sidste mange år har der ikke manglet historier i medierne om, hvordan særligt mor vælger uddannelse for de unge. Det billede går igen blandt Studentum brugerne, hvor mere end tre ud af fire taler om studievalget med mor og far, mens det er forældrene, der har haft størst indflydelse på det endelige valg hos næsten halvdelen.

Men hvilke holdninger har forældrene egentlig til studievalget, og hvad betyder deres egen uddannelsesbaggrund? Det ser vi nærmere på i morgen her på bloggen.

Norske unge går oftere til studievejlederen – kæresten vigtigst for danske unge

Som altid gennemførte vi Studenterundersøgelsen sideløbende med vores søstersites i Norge og Sverige. Forældrene er i top på listen i alle tre nordiske lande, men billedet er noget anderledes, når vi ser på, hvor stor indflydelse kæresten har på studievalget. Samtidig er studievejlederen klart mere velbesøgt i Norge end i Sverige og her i Danmark, mens vennernes mening er næsten lige så vigtigt som kærestens for de svenske unge.

Top 5: Hvem har hjulpet dig mest i dit valg af uddannelse?

De hjælper mest med studievalget i de nordiske lande

Hvem er bedst til at vejlede dig om studievalg?

Skal du vælge uddannelse i år, eller er du allerede i år? Del dine erfaringer med studievejledere kontra råd og vejledning om studievalg fra dem, der kender dig allerbedst med os. Skriv en kommentar her eller deltag i debatten på Facebook. 




Innovation tæt på virkeligheden på erhvervsakademierne“Innovation er en central drivkraft for vækst og jobskabelse.”

Det er et mantra, der går igen i den offentlige debat om Danmarks fremtid og i regeringens innovationsstrategi ”Danmark – Løsningernes land” fra december 2012. Her er uddannelsernes bidrag til innovationskapaciteten et af de tre centrale indsatsområder.

Har du tit tænkt, at begreber som innovation og produktivitet er lidt fluffy? Her tager vi en rundtur til nogle af landets erhvervsakademier, hvor innovationen blomstrer i samarbejdet mellem studerende og virksomheder. Læs med og få tre eksempler på praksisnær innovation i den digitale verden fra den seneste måned.

Mindfulness på mobilen

De seneste uger har studerende fra uddannelserne til multimediedesigner og datamatiker ved Erhvervsakademi Sjælland deltaget i projektet 'GoMobile'. Her er der blevet udviklet apps i lange baner i samarbejde med Microsoft og fire virksomheder. Et af resultaterne er idéen til en app med mindfulness øvelser til at komme stress på arbejdet og i hverdagen til livs.

Aftageren er firmaet Stilhedsrevolutionen, der ser så stort et potentiale i at udvide forretningen fra udgivelse af bøger til den digitale verden, at de nu vil arbejde videre med at føre idéen ud i livet:

”Det er jo oplagt at lave en app til mindfulness-øvelser efter vores principper, så folk kan lave øvelserne på farten, fx når de venter på et tog eller har en anden ledig stund. Vi vil fortsætte samarbejdet med de studerende om at få app’en helt i mål.” udtaler ejerne bag Stilhedsrevolutionen til Erhvervsakademi Sjælland.

Læs mere om ”GoMobile” og praksisnær innovation på Erhvervsakademi Sjælland 

Effektiv udnyttelse af big data i SMV’er

Tidligere på måneden fik Oliver og Nicolai, der begge studerer til markedsføringsøkonom på Cphbusiness, chancen for at deltage i to dages intensiv konceptudvikling ved ”Virk Datas Innovation Camp” på IT-universitetet i København. Her blev diskussionen om, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan bruge offentlige data mere effektivt.

Efter 13 timers gruppearbejde og foredrag var de to stolte deltagere med til at udvikle en database med medarbejderes arbejdscertifikater og ”Jump to market” – en app til nystartede iværksættere. Undervejs fik de også mulighed for at få nye kontakter i bl.a. forsikringsbranchen og byggebranchen.

Læs mere om Oliver og Nicolais udbytte af oplevelserne fra innovationscampen 

Online overskud i opgøret med trolls

Microsoft og McDonalds er blot nogle af de virksomheder, der jævnligt får kærligheden at føle fra de såkaldte trolls, der gemmer sig bag skærmen og spreder spydige kommentarer helt anonymt. Men hvorfor har vi danskere, der ellers skulle være verdens lykkeligste folkefærd, så lille et online overskud? Det var afsættet for et ni timer langt Hackathon på Københavns Erhvervsakademi sidste måned. McDonalds, Facebook, Microsoft og Fucking Flink.

På dagen deltog 40 KEA-studerende, der kom med en guldmine af innovative bud på, hvordan man kommer de hadske kommentarer til livs og spreder online overskud i stedet. Vinderen blev Kimberly Klausgaard fra multimediedesigneruddannelsen med ”Reusing Anonymity”. Konceptet bygger i sin enkelthed på at dele anonyme komplimenter til fremmede, som du møder på din vej, via en online platform.

Se alle de studerendes forslag fra Hackathon på KEA i marts

Vil du sætte dit fingeraftryk på fremtidens digitale løsninger?

Dette er blot et udpluk af de innovative løsninger, der blomstrer frem i samspillet mellem studerende ved erhvervsakademierne og erhvervslivet. Lige nu er studerende fra Erhvervsakademi Aarhus også blandt de første i landet til at teste fremtidens briller, Google Glass, på landmænd. Det sker i samarbejde med Videncentret for Landbrug.

Vil du også være med til at sætte dit fingeraftryk på fremtidens løsninger, kan du læse mere om mulighederne på landets erhvervsakademier her. Læs også mere om de tre populæreste digitale erhvervsakademiuddannelser:

Multimediedesigner Datamatiker Markedsføringsøkonom



Nu kan k-studerende også få en KravlingDen 10. maj åbner dørene til årets Kravling Award Show på BREMEN i København. I år har Kravling fået vokseværk. For første gang siden 2000, hvor journaliststuderende fik deres pendant til den traditionsrige Cavling, har kommunikationsstuderende nu også chancen for at skille sig ud og modtage en pris for et kommunikationsprodukt, der har rykket grænser i den virkelige verden.

Vi har talt med Stine Aya Schweitz, der er kommunikationsstuderende på 4. semester på DMJX i Aarhus og er prisansvarlig til dette års Kravling. Hun blev hentet ind i teamet til at udvikle rammerne for den nye KommKravling pris.

”Med den nye KommKravling, Den Visuelle Kravling og Kravlingprisen vil vi gerne afspejle det trekløver, der tilsammen udgør mediebranchen: journalisterne, kommunikatørerne og de visuelle folk. Vi bruger alle sammen hinanden på kryds og tværs, og det er samspillet mellem faggrupperne, som skaber medieprodukter, der gør en forskel.” forklarer Stine.

Den nye KommKravling skal med andre ord begrave stridsøksen og bygge bro mellem fremtidens kommunikatører og journalister.

KommKravling - fra spin til effektfuld kommunikation

For folkene bag dette års Kravling har det været højt på ønskelisten at synliggøre, at kommunikation er mere end spin. Kommunikation handler om at videregive vigtige informationer på en måde, der rykker noget hos modtageren. Som dygtig kommunikatør skal du kunne guide modtageren til konkrete handlinger eller holdningsændringer – og du skal stadig være tro mod afsenderens brand.

Det har været det afgørende udgangspunkt for Stine og komitéchefen, Agnete Solvej Christiansen, i udviklingen af kriterierne for historiens første KommKravling vinder.

"Der er mange nuancer af kommunikation og vi ønsker så vidt muligt, at prisen skal favne bredt. Men det er en svær balance, for det må heller ikke være for fluffy," siger Stine og fortsætter: "De nominerede til den første KommKravling har vist, hvordan strategi og effekt kan gå op i en højere enhed, og det vil fremover være nogle af kriterierne for at blive taget i betragtning til prisen. Udover det har vi også valgt, at kommunikationsindsatsen skal være inspirerende og pege ind i fremtiden."

Det er med andre ord ikke nok at have lavet et flot visuelt og gennemført kommunikationsprodukt på uddannelsen. De fem nominerede har blandt andet bidraget med nærdemokratiprojektet beSTEM Silkeborg, der skulle få unge i den midtjyske by til stemmeurnerne, og stået for strategi, planlægning og eksekvering af sociale mediekanaler under Social Media Week i København tidligere på året.

Hvad er Kravling?

Danske Journaliststuderende står bag Kravling, der første gang blev uddelt til journaliststuderende i 2000. Syv år senere i 2007 kom Fotokravling til. I år er KommKravlingen blevet født, og FotoKravlingen har ændret navn til Den Visuelle Kravling, der både omfatter foto, film og grafisk design.

Hvem kan vinde en Kravling?

Alle studerende på SDU, DMJX og RUC kan vinde en Kravling. Foruden æren vil året Kravling vindere i alle tre kategorier også vinde en flot statuette, en check på 10.000 kr. og et gavekort på 4.000 kr. til kurser hos Softworld.

Se alle de nominerede og mød juryen, der udpeger dette års Kravling vindere på www.kravling.dk. Her kan du også sikre din billet til et brag af en fest for hele mediebranchen ved awards-showet i næste måned.


Kommentarer:
14-04-2014 12:17:06 Anonym
Fejl i artiklen! Det var også en fotokravling sidste år - Marie Hald var vinderen. Den skæve Kravling var til anderledes journalistiske produktioner - altså var det sidste år to priser til journalisterne.


Drømmer du om at blive journalist?Sidste år søgte mere end 2.000 håbefulde journalistspirer ind på uddannelsen til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og på Syddansk Universitet. For blot 344 blev drømmen til virkelighed. 92 blev optaget på journalistuddannelsen i Odense og 252 slap gennem nåleøjet til journalistuddannelsen i Århus.

Har du sprogligt talent, styr på grammatikken og næse for at grave den gode historie frem? Vi har samlet tre gode råd, der booster din forberedelse til optagelsesprøverne på landets journalistuddannelser.

1. Tag et kursus i journalistik, inden du søger ind

Den benhårde konkurrence om pladserne på journalistuddannelser gør, at du allerede skal have godt styr på de journalistiske virkemidler og kneb, inden optagelsesprøverne. Netop derfor vælger mange at tage et kursus i journalistik på højskole, inden de søger ind.

Udbuddet varierer fra højskole til højskole, men der er en del højskoler, der har intensive forberedelseskurser til journalistuddannelsen, som klæder dig godt på. Har du ikke mulighed for at tage på højskole, er der også flere aftenskoler og daghøjskoler, der tilbyder journalistkurser.

Find dit kursus i journalistik på højskole

2. Bliv nyhedsjunkie og hav styr på dagsordenen

Som journalist skal du ikke bare være god til at skrive. Du skal også have styr på, hvad der rører sig på de politiske dagsordener i indland og udland - og du skal have sans for, hvilken vej vinden blæser i befolkningen, når et emne er hot i samfundsdebatten.

Som aspirant til journalistuddannelsen skal du derfor forberede dig på en fremtid som nyhedsjunkie og storforbruger af nyheder i både aviser, online medier, radio og tv. Læs, se og lyt alt, hvad du kan overkomme i god tid, før du søger ind. Det ruster dig både til at komme godt igennem videnstesten til optagelsesprøven. Du får også en god fornemmelse for, hvordan de forskellige journalistiske formater er skruet sammen. Det er også en rigtig god idé at træne dine egne journalistiske talenter ved fx at skrive nyhedsreferater af tv-debatter og gribe enhver chance for at skrive journalistisk.

3. Prøv kræfter med tidligere års optagelsesprøver

I tiden op til din optagelsesprøve til journalistuddannelsen er din forberedelse alfa og omega for dine chancer for at komme videre. Brug derfor tid på at sætte dig ind i, hvad der skal ske på dagen og test dig selv ved at prøve kræfter med tidligere års optagelsesprøver.

Her kan du bl.a. prøve den berygtede videnstest og få et fingerpeg om, hvor godt inde i samfundsforhold du er. Du kan også tjekke, om du har godt nok styr på sproget og grammatikken. Vil du have helt styr på kommareglerne og det danske sprog, er der et væld af online tests. Tjek f.eks. Dansk Sprognævns hjemmeside ud.

Guide til optagelsesprøverne på journalistuddannelserne

Sådan kommer du videre

Følger du disse tre gode råd, har du gode chancer for at klare dig godt til optagelsesprøverme på journalistuddannelserne. Slipper du alligevel ikke igennem nåleøjet, er alt håb ikke ude. På RUC har du også mulighed for at læse journalistik.

Her er konkurrencen om pladserne også hård, hvis du læser på den humanistiske bacheloruddannelse eller den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse. Læser du derimod den naturvidenskabelige bacheloruddannelse, og kombinerer du journalistik med et naturvidenskabeligt fag på sidste år af din BA, er dine muligheder for at slippe gennem nåleøjet betydeligt større.

Held og lykke på din vej mod journalistuddannelsen!




Nye målsætninger i jagten på de mest motiverede studerendeSyddansk Universitet går nye veje i jagten på de bedst egnede studerende. Ifølge en ny målsætning skal hver fjerde studerende igennem en optagelsessamtale og/eller optagelsesprøve allerede i 2017. På sigt er det alle nye bachelorstuderende på SDU, som skal vurderes på andre parametre end deres karakterer. Dermed bryder universitetet med filosofien om, at et højt gennemsnit fra gymnasiet er en garanti for en motiveret studerende med den akademiske værktøjskasse i orden.

Tiltaget kommer blot tre uger efter, at Københavns Universitet lancerede idéen om at indføre et minimumskarakterkrav på 6.0 på udvalgte uddannelser som et af fem initiativer til at løfte kvaliteten af universitetets uddannelser. Her ser vi på, hvad der ligger bag de forskellige tilgange til at finde de bedst egnede studerende i fremtiden på to af landets universiteter.

Syddansk Universitet vil se på det hele menneske

Bag den nye målsætning på SDU er flere års forsøg med alternative optagelseskriterier. Det startede med sundhedsuddannelserne i 2002, og i dag har optagelsessamtaler på baggrund af kvote 2 ansøgninger bredt sig til 33 uddannelser på universitetet. Det gælder bl.a. medicin, psykologi, statskundskab og flere andre populære uddannelser, der år efter år er at finde i toppen af listerne over uddannelserne med de højeste adgangskvotienter.

Erfaringerne fra de mange optagelsessamtaler med kvote 2 ansøgere de sidste 12 år viser to fordele:

  • SDU og studerende får chancen for at afstemme forventninger før studiestart
  • Optagelsessamtalerne fører til studerende med lavere frafald og kortere studietid

Samtidig giver samtalerne universitetet mulighed for at få et billede af de kompetencer og interesser, som ansøgeren har, der er relevante for studiet og ikke nødvendigvis kan spottes på et karakterark. Ifølge den nytiltrådte rektor ved SDU, Henrik Dam, er det netop ved at se på det hele menneske, at chancen for at få det bedste match mellem studerende og uddannelse er størst.

Københavns Universitet vil sende et signal med karakterkrav

Ved sidste års optag på KU havde 36 uddannelser frit optag eller en adgangskvotient under 6.0, og 11 procent af de nye studerende havde et gennemsnit under 6.0 fra gymnasiet med sig i rygsækken. Det er først og fremmest disse 36 uddannelser, de skærpede adgangskrav skal gælde for fra 2017.

For prorektor ved KU, Lykke Friis, skal en højere adgangskvotient sende et signal om, at det kræver mere at studere ved universitetet og dermed tiltrække flere motiverede studerende, men forslaget er fra flere sider blevet beskyldt for at være elitært. Nogle af de argumenter, der har været i spil er, at karakterkravet øger risikoen for, at talenter bliver overset, og det kan gøre det sværere for fremtidens mønsterbrydere.

Forslaget om en adgangskvotient på 6.0 er dog mere nuanceret end som så. Inden det indføres vil KU ikke blot se nærmere på sammenhængen mellem karakterer og frafald for de enkelte uddannelser. Kravet skal heller ikke gælde for ansøgere i kvote 2. Kommende studerende med stærke kompetencer og erfaringer fra andre steder end gymnasiet, vil derfor stadig have en chance for at få en plads på drømmeuddannelsen.

Læreruddannelsen viser vejen med karakterkrav og samtaler

Læreruddannelsen, der sidste år indførte et minimumskarakterkrav på 7.0 og optagelsessamtaler for kandidater med et lavere gennemsnit, kan give inspiration til landets universiteter i udviklingen og implementeringen af målsætningerne. Her viser en evaluering af de nye optagelsesprocedurer på læreruddannelsen fra University College Lillebælt, at de nye studerende er mere motiverede end tidligere, og at det faglige niveau er blevet hævet.

Hvordan universiteterne sikrer, at det er de bedst kvalificerede og motiverede studerende, som får studiepladserne? Del dit bud med os i kommentarfeltet neden for!




Tag en erhvervsakademiuddannelse, der er skåret til virkelighedenTidligere på ugen blev sløret løftet for ‘Profilmodel 2012’. Her bliver der kigget i spåkuglen for de elever, der forrige år gik ud af folkeskolens 9. klasse og givet et bud på, hvordan de vil uddanne sig i løbet af de næste 25 år. Tallene giver indtryk af en ambitiøs årgang. Seks ud af ti vil tage en videregående uddannelse, og knap hver tredje vil tage en kandidatuddannelse.

Der er ikke nogen tvivl om, at uddannelse er en af de bedste investeringer i din fremtid. Men er du ikke til tung universitetsteori og mange år på skolebænken, så er det oplagt at vende blikket mod landets erhvervsakademier. Her får du fem gode grunde til at vælge en erhvervsakademiuddannelse.

1. Kom tæt på erhvervslivet fra dag ét på studiet

For hver 9. studerende eller studiesøgende er et tæt samarbejde med erhvervslivet vigtigt for valget af uddannelse. Det er en af konklusionerne fra Studenterundersøgelsen 2014, som vi netop har gennemført blandt 1.045 brugere her på Studentum. Hvis du er en af dem, er en erhvervsakademiuddannelse et ‘match made in heaven’ for dig.

Virksomhedspraktik, cases og projekter i samarbejde med virksomheder fra mange forskellige brancher er omdrejningspunktet i alle erhvervsakademiuddannelser. Det giver dig både mulighed for at bruge teorierne i praksis fra dag ét og for at få fingeren på pulsen i forhold til, hvad en kommende arbejdsgiver vil forvente af dig.

2. Byg videre på din uddannelse i et tempo, der passer dig

Med en varighed på 2 eller 2½ år, hvoraf tre måneder foregår i praktik, er en erhvervsakademiuddannelse en hurtig uddannelse skåret til virkeligheden. Det giver dig chancen for at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Erhvervsakademiuddannelserne giver også adgang til en lang række top-up bacheloruddannelser. Disse giver dig mulighed for at specialisere dig og få en professionsbachelor på bare halvandet år. Du kan enten fortsætte direkte på skolebænken eller vende tilbage til erhvervsakademiet på et senere tidspunkt.

3. Få kompetencer der er efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked

I 2020 vil der mangle op mod 50.000 med en kort videregående uddannelse. Det slår en økonomisk fremskrivning fra AE fra sidste år fast. Til sammenligning vil der mangle 36.000 med en mellemlang videregående uddannelse og blot 23.000 med en lang videregående uddannelse. Du behøver altså blot se seks år ud i fremtiden for at finde et arbejdsmarked, hvor en erhvervsakademiuddannelse vil give dig gode kort på hånden. Det gælder særligt, hvis du uddanner dig inden for en af disse to brancher:

Med høje startlønninger og stor efterspørgsel er datamatiker eller laborant også et godt bud på en fremtidssikret uddannelse.

4. Giv din erhvervsakademiuddannelse et internationalt twist

International erfaring er en sikker vinder på ethvert CV. I følge en rundspørge blandt 652 af landets topchefer, som Greens Analyseinstitut gennemførte sidste år, vil det for 15 procent kræve erfaring fra udlandet for at blive ansat i deres virksomhed om 10 år. I dag er det tal blot 6 procent.

Med en erhvervsakademiuddannelse er det ikke svært at få den eftertragtede internationale erfaring. Uanset hvilken en du vælger, har du nemlig mulighed for at tage din praktik på sidste del af uddannelsen i udlandet. Som et ekstra plus kommer du på mange erhvervsakademier også til at løse projekter for udenlandske virksomheder. På flere af erhvervsakademiuddannelserne kan du også give din profil et ekstra internationalt twist ved at studere på engelsk med andre unge fra hele verden.

5. Find vej til drømmejobbet gennem dit netværk fra studietiden

Langt fra alle bliver ansat i stillinger, der er blevet slået op på traditionel vis. Tværtimod peger undersøgelser på, at op mod hver anden dansker finder drømmejobbet gennem deres netværk. Med det tætte samarbejde med erhvervslivet og praktikperioden i slutningen af studietiden, giver en erhvervsakademiuddannelse dig optimale betingelser for at opbygge et stort fagligt netværk, mens du studerer. Det øger dine chancer for at finde hurtigt vej til drømmejobbet som nyuddannet.

Hitter erhvervsakademiuddannelserne også hos dig?

På få år er antallet af nye studerende på erhvervsakademiuddannelserne stormet frem. Sidste år kunne landets erhvervsakademier byde velkommen til 10.829 nye studerende mod 7.971 i 2009. Samtidig var fire af de fem uddannelser med størst stigning i antallet af optagne, en erhvervsakademiuddannelse.

Den praksisnære tilgang er også noget, der taler til drengene, der ellers er kendt for at sakke bagud i uddannelsessystemet. Ifølge tal fra sidste år optager erhvervsakademierne 16 procent flere mænd end alle andre videregående uddannelser.

Har du endnu ikke søgt ind på en uddannelse i år, og lyder en erhvervsakademiuddannelse som noget for dig? Gå på opdagelse og find en uddannelse, hvor du kan gøre din interesse til din karriere på kort tid i udvalget af erhvervsakademiuddannelser her!




Når de nye pædagogstuderende til sommer strømmer ind på landets professionshøjskoler, får de som de første en unik chance for at specialisere sig og blive klædt på til fremtidens arbejdsmarked. Det sker med den nye pædagoguddannelse, der skærper kravene og byder på markante ændringer af landets største videregående uddannelse.

Overvejer du at søge ind på pædagoguddannelsen i år? Her løfter vi sløret for ændringerne i den nye pædagoguddannelse, der efter mange måneders ventetid nu er helt klar til studiestart. Lørdag var nemlig dagen, hvor de sidste brikker i puslespillet faldt på plads med offentliggørelsen af den nye bekendtgørelse.

Individuel toning i fokus på den nye pædagoguddannelse

Selvom uddannelsen til pædagog fortsat vil vare 3½ år, og der stadig vil komme til at stå Professionsbachelor som Pædagog på dit eksamensbevis, får du nogle helt nye muligheder for at tone din pædagoguddannelse med den nye bekendtgørelse. Den mest markante ændring i pædagoguddannelsen er, at studerende efter det første år skal vælge mellem tre specialiseringer:

  • Vælg mellem tre specialiseringer på den nye pædagoguddannelseDagtilbudspædagogik
  • Skole- og fritidspædagogik
  • Social- og specialpædagogik

Din specialisering udstikker retningen for din pædagoguddannelse og er udgangspunktet for dine to lange praktikperioder. Med den nye modulopbyggede struktur får du desuden masser af muligheder for at kombinere dit speciale med f.eks. idræt, musik eller andre temaer og på den måde skabe din helt egen profil som pædagog.

Men er jeg så bundet til et bestemt speciale som pædagog, spørger du måske dig selv? Nej, sådan er det slet ikke. Du vil fortsat kunne søge job inden for alle pædagogiske felter uanset hvilken specialisering på den nye pædagoguddannelse, du vælger.

Mere praksis og skærpede krav til nye pædagogstuderende

Med den nye bekendtgørelse er teori og praksis rykket tættere sammen for de studerende på pædagoguddannelsen. Der er ikke alene sneget sig en ekstra kort praktik ind på det sidste semester i forbindelse med bacheloropgaven. Der er også kommet andre ændringer, der skal give de pædagogstuderendes praktikoplevelse et kvalitetsløft. Disse indebærer blandt andet:

  • Kompetencemål for alle fire praktikperioder
  • Praktikperioderne afsluttes med en prøve
  • Praktikvejlederne får et kompetenceløft

Sidst men ikke mindst lægger den nye bekendtgørelse op til et tættere samarbejde mellem professionshøjskolen og praktikstedet, så din viden og erfaringer fra praktikperioderne i højere grad bliver inddraget i undervisningen. Samtidig har pensumlister, læseplaner og fagbeskrivelser ladet pladsen for kompetencemål på alle uddannelsens øvrige dele. Spørgsmålet er ikke længere "Hvad skal du lære?" men "Hvad skal du kunne?".

Næste generation af pædagoger skal arbejde på tværs

Et centralt afsæt for ændringen af pædagoguddannelsen er et bredt politisk ønske om at styrke de tværprofessionelle kompetencer hos fremtidens pædagoger. Det skal ikke mindst ses i lyset af folkeskolereformen, hvor pædagogerne får en nøglefunktion i forhold til at trække styrkerne fra SFO’erne og andre fritidstilbud ind i skoletiden. Samtidig er pædagogerne et vigtigt bindeled på både det administrative, det socialfaglige og det sundhedsfaglige område.

Med et nyt tværprofessionelt modul som en del af specialiseringsdelen vil den næste generation af pædagoger blive klædt på til at agere i spændingsfeltet mellem forskellige faggrupper. Sideløbende bliver der mulighed for at udbygge den tværfaglige profil ved at tage moduler på f.eks. uddannelserne til lærer, socialrådgiver eller andre relevante professionsbacheloruddannelser.

Hvem gælder den nye pædagoguddannelse for?

Fra sommeroptaget 2014 vil du blive indskrevet på den nye pædagoguddannelse. Er du lige nu i gang med 1. eller 2. semester af pædagoguddannelsen, vil du overgå til den nye studieordning efter sommerferien. Er du længere i din uddannelse, vil du ikke blive berørt af ændringerne.

Læs mere om indhold, optagelseskrav, fremtidsmuligheder og meget mere på den nye pædagoguddannelse

Hvad er din mening om den nye pædagoguddannelse?

Reformen af pædagoguddannelsen er blevet til på baggrund af et bredt politisk flertal, der tæller alle partier i Folketinget. Siden grundskitsen for en ny og styrket pædagoguddannelse blev fremlagt i efteråret, har forventningerne været store, og både professionshøjskoler og faglige organisationer har meldt sig på banen med positive udmeldinger. Alligevel er Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) ikke overbeviste. De mener, at den udvidede specialisering vil svække fremtidens pædagogers faglighed og muligheder.

Er den nye pædagoguddannelse hit eller shit? Del dine tanker med os i kommentarfeltet neden for!




Patienter bliver udskrevet tidligere, og grænsefladerne i det nære sundhedsvæsen er under forandring. Det stiller store krav til faggrupper som f.eks. sygeplejersker, sosu-assistenter og læger. Samtidig er rehabilitering det nye sort i sundhedsvæsenet. Det bringer ergoterapeuterne og fysioterapeuterne på landets sygehuse og i kommunerne i fokus.

Nye studieordninger på vej for sundhedsuddannelserneFor at være på forkant med udviklingen lancerede Kommunernes Landsforening (KL) i sidste måned udspillet ‘Next Practice i sundhedsuddannelsene’, der skal ruste fremtidens studerende til samarbejde og en mere effektiv opgaveløsning i det nære sundhedsvæsen i kommunerne.

Sundhedspersonalet i kommunerne er ikke klædt godt nok på

Afsættet for udspillet er en rundspørge blandt de kommunale sundhedschefer, som Momentum gennemførte i slutningen af sidste år. 62 kommuner deltog i undersøgelsen, der afslører et markant manglende overblik over tilbud og opgaver i det nære sundhedsvæsen. Samtidig tyder det på, at dialogen og samarbejdet mellem faggrupperne knirker.

Udfordringerne gælder ikke mindst sygeplejerskerne, hvor næsten halvdelen af sundhedscheferne peger på, at nyuddannede sygeplejersker ikke ved nok om de kommunale sygeplejeopgaver. Sideløbende mener blot 22 procent, at en nyuddannet sygeplejerske er rustet til jobbet som forløbskoordinator, mens 43 procent mener, at de praktiserende læger halter bagefter i samarbejdet med de øvrige faggrupper i det nære sundhedsvæsen.

Læs mere om undersøgelsen og udspillet på KL's hjemmeside (linket åbner i nyt vindue) 

Next step: forslag til forbedringer på sundhedsuddannelserne

På baggrund af disse udfordringer kommer KL i udspillet med otte anbefalinger til fremtidens sundhedsuddannelser. Her er fokus på, at de sundhedsfaglige grunduddannelser skal afspejle virkeligheden i sundhedsvæsenet, hvor forebyggelse er i fokus, og hvor flere sundhedsfaglige opgaver skal løses i kommunalt regi. Derfor skal uddannelserne i fremtiden blandt andet ruste de nyuddannede til at:

  • Arbejde på tværs af faggrupper og sektorer
  • Løse sundsfaglige opgaver hjemme hos borgeren
  • Opsøge og anvende evidens og kliniske retningslinjer i hverdagen

Resten af 2014 er projektet i sin anden fase, hvor anbefalingerne skal udvikles i samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. Allerede til næste år skal arbejdet munde ud i ændringer af de sundhedsfaglige uddannelser i form af nye bekendtgørelser og studieordninger for uddannelserne til sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, tandlæge, fysioterapeut, læge og ergoterapeut.

Hele ugen står i sundhedsuddannelsernes tegn på Studentum

På bloggen stiller vi i denne uge skarpt på mulighederne for dig, der overvejer en fremtid indenfor sundhed, omsorg og pleje. I morgen lancerer vi også også den helt nye Jobsafari, hvor du i løbet af ugen kan møde spændende profiler, der er i gang med deres karriere i sundhedsvæsenet.

Allerede nu kan du læse mere om mulighederne inden for sundhed og omsorg i karriereguiden eller læse mere om de sundhedsfaglige uddannelser. Har du forslag til relevante emner, som vi skal tage op? Smid en kommentar eller deltag i debatten på Facebook. Vi glæder os til dine input!




Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.