Bornholm - Danmarks 8. bedste studieby i 2022

Drømmer du om en studieby, hvor solen altid skinner, hvor der er trygt at være, og hvor mulighederne er mange? I så fald kan vi ikke komme i tanker om en bedre mulig studieby for dig, end solskinsøen Bornholm. 

Bornholm - Danmarks 8. bedste studieby i 2022

Drømmer du om en studieby, hvor solen altid skinner, hvor der er trygt at være, og hvor mulighederne er mange? I så fald kan vi ikke komme i tanker om en bedre mulig studieby for dig, end solskinsøen Bornholm.

Bornholm er nok ikke det første der dukker op i dine tanker, når du skal til at vælge din kommende studieby. Som landsdel er det nok heller ikke et særlig traditionelt studiested, men solskinsøen har faktisk meget at byde på, i forhold til studerendes behov og muligheder. For andet år i træk lander Bornholm blandt de bedste steder i studere i Danmark. Det kan blandt andet skyldes deres placering i parametre som ‘Tryghed’, ‘Transport’ og ‘Byliv’ i dette års undersøgelse. Læs med her, og bliv klogere på, hvad du kan forvente af Bornholm.

Fakta om Bornholm:

Antal indbyggere:  39.610

Antal barer og caféer: 100

Gennemsnitlig husleje: 88 kr./ m2

Antal studiejobs årligt: 148

Dine uddannelsesmuligheder på Bornholm

På Bornholm er der flere forskellige muligheder for både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og dine uddannelsesmuligheder her på øen er derfor ganske fornuftige - måske bedre end mange går og tror. Her kan du få et overblik over de forskellige uddannelsesinstitutioner på Bornholm:

Udover studiet har du selvfølgelig også muligheder i din fritid på solskinsøen Bornholm. Du kan selvfølgelig udforske den smukke natur på øen, men du kan også udforske bylivet. På Bornholm finder du 100 barer, caféer, diskoteker og restauranter, så der er noget for enhver smag, når du trænger til oplevelser med dine medstuderende. Dette er nok også én af grundene til, at Bornholm sikrer sig en 10. plads i ‘Byliv’.

Tryghed, transport og lokale ture

Du kender måske Bornholm som en dejlig ferieø, men det er også en dejlig studieø, med mange gode muligheder i hverdagen. På Bornholm har du virkelig mulighed for at udforske dit studiested, med populære attraktioner som Hammershus, rundkirker, Ekkodalen og meget mere. Der er selvfølgelig også mulighed for at lave andre aktiviteter som eksempelvis bowling, en tur i biografen, ud og spise en god middag eller ud for at få en cocktail, når endnu en aflevering skal fejres. Der er dermed god mulighed for at tage på små lokale ture på øen, når du trænger til, at der skal ske noget. Der er nemlig aktiviteter for enhver smag.

Når du skal rundt til disse aktiviteter er der også gode nyheder. I vores undersøgelse er Bornholm nemlig et af de steder med de allerbedste transportmuligheder, hvorfor de her de lander på en flot tredjeplads. Derudover har øen også nogle flotte ruter, hvis jernhesten skal luftes, qua øens smukke natur. 

Apropos cykel - den behøver du ikke være nervøs for bliver stjålet! Vælger du at dine studier skal foregå på Bornholm, kommer du nemlig ikke blot til at studere på en af de smukkeste lokationer i Danmark. Du kommer også til at studere i Danmarks mest trygge studieby. Under ‘Tryghed’ scorer Bornholm sig nemlig en klar 1. plads. I 2021 var der på Bornholm kun 51 cykeltyverier, mens der til sammenligning var intet mindre end 12.611 anmeldelser om stjålne cykler i København i samme periode. Det er rart at være i en by, hvor man kan sænke skuldrene og nyde tilværelsen. Derfor er det også glædeligt at Bornholm kun havde 4 registrerede indbrud i hele 2021, hvilket er bemærkelsesværdigt lavt! Så man må i den grad sige, at titlen som Danmarks mest trygge studieby er velfortjent.

Se hvordan Bornholm klarede sig i undersøgelsen

Læs mere om Bornholm som studiested


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer